OKNygaard og Q8 sætter kulør på en række tankstationer

Fremover kan bilister blive mødt af belægning med græsarmering og blomster i Q8-farver, når der skal fyldes strøm på den firhjulede. Anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard indgår nemlig i et udviklingsprojekt med Q8 om, hvordan man bedst kombinerer mere bynatur og biodiversitet med driften af tankstationer.
”Ambitionen om mere biodiversitet er en idé, der er vokset hos os over længere tid. Vi vil som koncern gerne være med til at imødekomme projekter, der gavner naturen, og udrulningen af vores lynladestationer var en oplagt mulighed for at imødekomme det ønske. I dag er vi endda nået så langt, at vores tankpersonale efterspørger mere biodiversitet på vores tankanlæg”, fortæller Michael Rønnow Iversen, som er projektleder i Q8’s engineering-afdeling og ansvarlig for projektet.
Michael Rønnow Iversen har været med til at designe de nye lynladestandere og været ansvarlig for Q8’s forarbejde i forbindelse med det grønne tankarealer, hvilket bl.a. involverede rådgivning fra biologer. OKNygaard har efterfølgende været primus motor på selve beplantnings- og belægningsarbejdet, hvor der bl.a. er etableret græsarmering, volde af overskudsjord tilsået med blomsterfrø, sedum og staudebede med bl.a. salvie, katteurt, bjørnegræs, daglilje og japansk blødgræs.
”Valget faldt på OKNygaard som udførende anlægsgartner af flere årsager, men især fordi vi deler en række fælles værdier om at skabe mere biodiversitet og bynatur”, udtaler Michael Rønnow Iversen. Han fortæller, at projektet bl.a. har budt på eksperimentering med forskellige belægningsløsninger og biodiverse tiltag.
En æstetisk og funktionsmæssig opgradering
Foruden det farverige udtryk, som kunder og medarbejdere fremover vil blive mødt af udenfor tankstationerne, har begrønning af de nye lynladestationer også en anden vigtig funktion i form af lokal nedsivning af regnvand.
”Vi har etableret permeable belægninger, som tillader, at regnvandet kan sive igennem. Med helt enkel græsarmering har vi skabt et langt grønnere og mere levende udtryk, men det bidrager også til, at Q8 kan overholde kommunernes krav til belægningsgraden på stationens areal. Hvis man overstiger belægningsgraden, stilles der som regel krav til afledningen af regnvand ved hjælp af kloakrør, brønde, dræn eller lignende, men det er der intet af her. I stedet har vi brugt naturens egne egenskaber til at lede regnvandet derhen, hvor det nedsiver mest effektivt”, fortæller Morten Trend, der er driftsleder hos OKNygaard Horsens og medansvarlig for projekterne hos Q8.
Tager del i den grønne omstilling
Foruden etableringen har OKNygaard også fungeret som rådgiver på udformning og materialevalg bl.a. ud fra et økonomisk perspektiv. Morten Trend glæder sig både over det gode samarbejde og over resultaterne, som forhåbentlig vil bringe flere begrønnede og farverige Q8-tankstationerne rundt omkring i Danmark med sig.
”Det har været en spændende og positive oplevelse at samarbejde med et af Skandinaviens største energiselskaber’’, siger Morten Trend. Han hæfter sig ved, at der – langsomt, men sikkert - sker et nødvendigt skifte i vigtigheden af at passe på naturens værdier, når selv de, som nogen vil kalde for ’’sorte virksomheder’’, har lyst og mod på at tage del i løsningerne på natur- og biodiversitetskrisen.
Indtil videre er seks tankstationer i Jylland og to på Sjælland blevet en del af det nye projekt. Det drejer sig om Ørestads Blvd. i København, Karslunde, Esbjerg, Viborg, Tørring, Frederikshavn, Vrøndingvej i Horsens og Scheelsmindevej i Aalborg.
Nøgleord
Kontakter
Morten TrendDriftslederOKNygaard, Horsens
Tlf:8188 9386mtr@oknygaard.dkBilleder
Information om OKNygaard A/S
OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.
Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.
OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.
Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.
Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Tværeuropæisk samarbejde løfter innovationen hos OKNygaard20.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
’’Hvis vores byer skal være klar til fremtidens klima, skal vi udfordre måden, vi planlægger og bygger på’’. Så klart lyder formålsbeskrivelsen for den tværeuropæiske platform for urban greening (EPLUG). OKNygaard og andre europæiske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fageksperter bidrager i fællesskab til udviklingen af naturbaserede løsninger, som på sigt vil bidrage til klimatilpasning og øget biodiversitet i byerne og dermed øge borgertrivslen.
Samarbejde om biodiverst klitlandskab byder på gensidig læring24.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som landsdækkende anlægsgartner og klimaentreprenør har OKNygaard mange erfaringer og kompetencer at trække på i sin opgaveløsning, men i en branche i udvikling er der altid mulighed for at lære mere. Resultaterne af et nyt samarbejde med HF & VUC FYN om driften af et klitlandskab midt i et byområde er særligt spændende for anlægsgartnervirksomheden, da der er tale om en ny tilgang for alle parter.
OKNygaard sikrer fortsat højt niveau med recertificering19.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kun kort tid efter at have opnået bæredygtighedscertificeringen, B Corp, kan landsdækkende anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard igen bryste sig af sit dedikerede arbejde med arbejdsmiljø og miljø. Virksomheden har netop genopnået ISO 14001 og ISO 45001-certificering.
Københavnsk park klarer store regnskyl med hjælp fra OKNygaard6.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der etableres stadig flere klimatilpasningsprojekter, som har til formål at ruste lokalsamfund mod store regnvandsmængder. Et eksempel er Enghaveparken placeret centralt i København. Anlæggene kræver dog løbende vedligeholdelse, hvis funktionaliteten skal opretholdes og kunne aflede vand i mange år fremover. Som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør ved OKNygaard, at drift af klimatilpasningsløsninger ikke er helt ligetil - det kræver viden om både planter, hydraulik og teknik.
OKNygaard skruer ned for CO2-udledningerne24.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et lavt klimaaftryk er højt på to-do-listen hos anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard, som sætter alle sejl til for at reducere udledninger og optimere energiforbrug. Det afspejler samtidig den stigende interesse, som stadig flere af OKNygaards kunder og offentlige udbud tillægger CO2-reduktioner og klimahensyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum