idverde Danmark

OKNygaard, Malmos og GSV sætter højere standarder for bygge- og anlægsbranchen med ny bæredygtighedsaftale

Del
En ny aftale mellem anlægsgartnervirksomhederne Malmos og OKNygaard og materieludlejer GSV sætter fokus på bæredygtighed i hele leverandørkæden. Med leverandøraftalen slår virksomhederne kræfterne sammen med ønsket om at skabe en mere bæredygtig fremtid for bygge- og anlægsbranchen.
Foto: Anne Cecilie Lysbo, GSV, og Holger Hansen, idverde Danmark.
Foto: Anne Cecilie Lysbo, GSV, og Holger Hansen, idverde Danmark.

GSV, OKNygaard og Malmos har i mange år haft et stærkt samarbejde. Et samarbejde, som nu er yderligere styrket med en netop underskrevet bæredygtig leverandøraftale. Aftalen evaluerer GSV’s aktiviteter inden for bæredygtighed og markerer samtidig de tre virksomheders mål om at styrke hele leverandørleddet i branchen frem mod et mere bæredygtigt samfund. GSV lever op til niveau 4, som er det højeste niveau i leverandøraftalen.  

Kategorierne i aftalen kommer fra idverdes bæredygtighedsstrategi, som OKNygaard og Malmos, der er datterselskaber til idverde Danmark, også arbejder ud fra. I aftalen skal leverandørvirksomheder forklare virksomhedens aktiviteter inden for mennesker, miljø, merværdi og governance - herunder medarbejdertrivsel, elevoptag, CO2-reduktion, arbejdsmiljø- og miljøcertificering samt bæredygtige alternativer. 

I GSV har man længe haft fokus på miljø og arbejdsforhold. Bl.a. i forhold til CO2-reduktion gennem eldrevet materiel og brug af det mindre forurenende HVO-biodiesel. Derfor var det et naturligt skridt for GSV at indgå leverandøraftalen med OKNygaard og Malmos som de første, fortæller Anne Cecilie Lysbo, der er direktør for marketing og ekstern kommunikation i GSV:

”Vi er i GSV glade for at have indgået bæredygtighedsaftalen med OKNygaard og Malmos. Det understreger vores stærke samarbejde og vores engagement i arbejdet mod en mere bæredygtig fremtid. Vi vil gerne gå foran for at styrke den bæredygtige udvikling. Når vi danner fælles front, kan vi gøre mere - på tværs af leverandørkæder, entreprenører og branchen som helhed”, slutter Anne Cecilie Lysbo. 

Holger Hansen, Service Director i idverde Danmark, ser også leverandøraftalen som en vigtig milepæl. Både for OKNygaards og Malmos’ fremtidige samarbejde med GSV og som en afgørende prioritering af bæredygtighed som en del af dét at drive forretning:

”Vi er i idverde glade for, at GSV har underskrevet den første bæredygtige leverandøraftale af mange. Branchen har nu et godt eksempel på et stærkt leverandørsamarbejde, som forhåbentlig kan vise vejen fremad for andre bæredygtige aftaler. Det viser også, at bæredygtighed sagtens kan gå hånd i hånd med rentabilitet”, understreger Holger Hansen. 

En rejse mod mere bæredygtighed
Bæredygtighedsaftalen skal ses sammen med idverde Danmarks rejse mod større bæredygtighed. Rejsen omfatter også en B Corp-certificering, som er en uvildig certificering af hele koncernen og en dedikation til at tage socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvar i det lokale og globale samfund. 

Bygge- og anlægsbranchen i særdeleshed oplever flere og flere krav fra både store kunder og offentlige udbud om at kunne dokumentere bl.a. CO2-reduktion, medarbejderforhold og god ledelse. Det kan OKNygaard og Malmos, men kravene skærpes til stadighed for også at kunne levere data fra deres underleverandører. Bæredygtighedsaftalerne er derfor både led i en større dataindsamling og for at sikre mere bæredygtige standarder i branchen. 

Det er ambitionen, at der løbende kommer flere underskrevne bæredygtige leverandøraftaler til. Samtidig er OKNygaard og Malmos også klar over, at det ikke er alle leverandører, som er lige langt i deres bæredygtige rejse. Derfor sættes der mere fokus på at rådgive og styrke leverandører, så rejsen bliver lettest muligt. 

Alle punkterne i idverdes bæredygtighedsaftale kan læses og downloades på Malmos’ og OKNygaards hjemmeside.

Link til bæredygtig leverandøraftale OKNygaard   

Link til bæredygtig leverandøraftale Malmos 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Anne Cecilie Lysbo, GSV, og Holger Hansen, idverde Danmark.
Foto: Anne Cecilie Lysbo, GSV, og Holger Hansen, idverde Danmark.
Download

Information om idverde Danmark

idverde Danmark
idverde Danmark
Gl. Marbjergvej 11
4000 Roskilde

https://idverde.dk/

idverde betyder ’’grønt id’’.  Vi er Danmarks største anlægsgartnergruppe bestående af selskaberne Malmos Landskaber,  OKNygaard, Grøn Vækst, Lauge Bonde og ZinCo Danmark. Med en årlig omsætning på over 1,3 mia. kroner er idverde førende aktør inden for anlæg og drift af landskaber og bynatur i hele Danmark.

Vores vision er at skabe et grønnere, mere biodiverst og modstandsdygtigt  Danmark. Det gør vi bl.a. ved at udvikle og fremme naturbaserede løsninger, når vi skaber og  plejer natur i byer og det åbne land. Med ansvarlig ressourceanvendelse og fagligt funderede  tiltag inden for bl.a. klimatilpasning, CO2-reduktion og øget biodiversitet, ruster vi byer og lokalsamfund til fremtiden samtidig med, at naturen og mennesker bringes i større balance. 

Vi bidrager med viden, erfaringer og kompetencer i tæt samarbejde og langsigtede partnerskaber med vores kunder og andre interessenter. Med tidlig involvering og en kombination af viden, data og praktisk know-how fra vores 1.000 ansatte, der hver dag har naturen mellem hænderne, løftes kvaliteten og sikrer bygbare, driftssikre og æstetiske projekter. 

I idverde arbejder vi for mennesker, miljø og merværdi - det sikrer vores bæredygtighedsstrategi og  B Corp-certificering. Vi kan dokumentere vores sociale, miljømæssige og økonomiske ansvarlighed,  og at vi arbejder for at skabe løsninger med værdi for mennesker og natur. 

Som en del af idverde – Europas førende anlægsgartnergruppe – kan vi trække på kompetencer, viden og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Schweiz og Tyskland.

Følg pressemeddelelser fra idverde Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra idverde Danmark

Fællesskab og fagligt engagement var temaet for idverde Danmarks elev- og lærlingetur til DM i Skills6.2.2023 10:01:24 CET | Pressemeddelelse

Årets Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelser, DM i Skills 2023, dannede rammerne for en faglig ryste-sammen-tur for elever og lærlinge fra alle idverde-koncernens fire datterselskaber: OKNygaard, Malmos, Grøn Vækst og Lauge Bonde. Samtidig ydede de moralsk støtte til eleven Jacob Bankel fra Malmos, der stillede op i konkurrencen for anlægsgartnere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye