OKNygaard A/S

OKNygaard har vundet gartnerudbuddet på seks af Region Hovedstadens hospitaler

Del
Det er med stor forventning at anlægsgartner OKNygaard ser frem til at overtage gartnerudbuddet på seks af Region Hovedstadens hospitaler. Udbuddet dækker vedligehold af beplantning, græsser og belægning og renholdelse. Sammen med overdragelsen af de grønne udearealer overtager OKNygaard også 21 medarbejdere

”Det er en opgave med mange udfordringer både fagligt, logistisk og virksomhedsmæssigt, og som vi har alle kompetencerne til at løse,” udtaler områdedirektør for Drift i OKNygaard, Kim Aaskov.

Solid gartnerfaglig kunnen

”Vi overtager seks meget velholdte adresser, som selvfølgelig skal føres videre i samme gode standard. Det er områder hvor der kommer mange mennesker og som samtidig skal være smukke og velholdte hele tiden. Det kræver en solid gartnerfaglig kunnen. Det er en udfordring vi glæder os til at tage hul på,” udtaler områdedirektør for Drift i OKNygaard, Kim Aaskov.

Samtidig mener han, at virksomheden har fået et forspring, når det handler om lokalkendskab til de seks hospitaler. Med i aftalen hører overdragelsen af 21 medarbejdere hvoraf fire er elever. 

”Vi glæder os meget til at de eksisterende medarbejdere bliver en del af vores team og kan bidrage med deres kompetencer og lokalkendskab i virksomheden. Det er en kæmpe fordel, de har arbejdet her i mange år, kender stedet og procedurerne,” siger Kim Aaskov, områdedirektør for Drift.

Opstart og virksomhedsoverdragelse

OKNygaard har gennem de senere år arbejde intensivt med organisationens opbygning samt procedurerne i forbindelse med opstart af nye sager samt virksomhedsoverdragelse. Derfor er områdedirektør for Drift, Kim Aaskov fortrøstningsfuld forløbet.

”Vi er inde i en periode med vækst og det betyder løbende nye medarbejdere. Vores teamledere har været igennem et grundigt efteruddannelsesforløb om ledelse og indkøring af nye medarbejdere. Samtidig arbejder vi i tæt samarbejde med de involverede parter, for at sikre en smidig og gnidningsfri overdragelse.”

Netop opstart og virksomhedsoverdragelse samt organisation og samarbejde har været afgørende parametre for at OKNygaard har vundet det endelige udbud.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye