OKNygaard A/S

OKNygaard afsøger grønnere muligheder i kundetilbud

Del

Anlægsgartnervirksomheden tilbyder i stigende grad løsninger, der ser på muligheden for alternative løsninger med fx genanvendelse af råstoffer og brug af allerede etablerede ressourcer. Det giver tilbud med plads til innovation og bl.a. mindre CO2-udledning undervejs.

Foto: OKNygaard afsøger alternative løsninger i deres kundetibud som fx genbrug af jord.
Foto: OKNygaard afsøger alternative løsninger i deres kundetibud som fx genbrug af jord.

Når OKNygaard afgiver tilbud til kunderne, bliver der indtænkt alternative løsninger, der optimerer ressourceforbruget og reducerer miljøbelastningen. Det kan eksempelvis være genbrug af jord, grus og planter eller ved at genanvende knust beton i bærelag.

Den alternative ressourcebrug hænger sammen med virksomhedens arbejde for en grønnere fremtid, fortæller Lars Bering Sonne, der er områdedirektør for Anlæg i OKNygaard:

”Ved at tænke alternativt kan vi reducere miljøbelastningen i vores anlægsprojekter. Fx mindsker vi både vores CO2-udledning og vores råstofforbrug, hvis vi benytter den råjord, der allerede er til stede, eller som vi fx har udgravet fra et andet projekt, fremfor at bruge ny jord, transportere og bortskaffe. Vi bliver hele tiden bedre til at se på de ressourcer, der er til rådighed, og hvordan de kan anvendes på ny.”

En vigtig del af processen handler om det rette mindset, fortæller Lars Bering Sonne videre: 

”I OKNygaard, og som en del af idverde, integrerer vi naturen i vores arbejde. Det betyder, at vi hele tiden optimerer vores arbejdsprocesser ud fra det synspunkt, at det skal gavne natur og miljø mest muligt uden at gå på kompromis med funktion og kvalitet. Derfor udfordrer vi også os selv på at finde de bedste naturbaserede løsninger, som samtidig tilfredsstiller de behov, som kunden har.”

Helhedstænkning giver gode resultater
OKNygaard har allerede flere gode eksempler at trække frem, når det gælder genanvendelse af råstoffer. Da klimaentreprenøren i 2021 anlagde et regnvandsbassin og oversvømmelsesareal ved naturområdet Haraldsminde, udgravede man over 33.000 m3 jord. Takket være kreativ tænkning kom jorden til at give liv til nye projekter i området, bl.a. en hundeskov, en kælkebakke og en støjvold ud mod den forbipasserende motorvej. 

På samme måde har OKNygaard under arbejdet i et boligområde på Nørrebro optimeret brugen af de allerede eksisterende ressourcer på stedet. Bl.a. ved at genanvende grus, som blev fundet ved et tilfælde under afgravning og ved at bruge eksisterende muld fra andre områder til at fylde op. 

Alternativer findes på flere måder
Selvom Haraldsminde er et større anlægsprojekt, findes de alternative løsninger også i mindre skala. Det gælder eksempelvis den grønne del af anlægsgartnervirksomheden, hvor flere af OKNygaards kunder efterspørger etablering af eller omlægning til større biodiversitet. Her forsøges det ligeledes - i videst muligt omfang - at tage udgangspunkt i den natur, der allerede findes i stedet for at plante nyt. Det tager nemlig længere tid for nye planter at etablere sig, blomstre og dermed tiltrække insekt- og andet dyreliv. Ofte er det til bedre gavn for biodiversiteten at udvikle og give plads til den natur, der allerede findes. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: OKNygaard afsøger alternative løsninger i deres kundetibud som fx genbrug af jord.
Foto: OKNygaard afsøger alternative løsninger i deres kundetibud som fx genbrug af jord.
Download

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Nyt logo er blomstret frem hos Carl Ras i Holstebro26.9.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hos Carl Ras, en af landets største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj, ønsker man at fremme den grønne omstilling. Et ønske, der harmoner godt med anlægsgartnervirksomheden OKNygaard og deres arbejde med naturbaserede løsninger og en mere bæredygtig anlægsbranche. Det er der kommet et nyt samarbejdsprojekt ud af, som også inkluderer Turf Tank og Husqvarna. Resultatet er et stort og blomstrende Carl Ras-logo, som kan ses på mange hundrede meters afstand.

Samskabelseskoncept skaber grøn glæde hos fynsk grundejerforening6.9.2022 09:05:11 CEST | Pressemeddelelse

Hos grundejerforeningen Søndermarken i Nørre Aaby havde de mange grundejere et stort ønske om mere ’vilde’, farverige og summende udearealer. Med behov for både rådgivning til at udvælge og skabe de løsninger, som skulle udgøre Søndermarkens nye grønne områder, samt selve den tekniske udførsel faldt valget på OKNygaard og deres samskabelseskonceptet ”Den Grønne Vandring”.

Klimatilpasning er en måde at gentænke landskab og design på17.8.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fremtidens klima byder på stigende vandmængder fra oven, fra siden og nedefra. Derfor følger også et stigende behov for viden og løsninger, der kan fremtidssikre såvel Danmark som det globale samfund. Klimaforandringerne åbner også dørene for nye, innovative løsninger, hvor vandet bliver styrende for design og anlæg. Sådan tænker de hos både anlægsgartnervirksomheden OKNygaard og entreprenørfirmaet NCC, som begge er medlemmer i Klimatorium.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum