OKNygaard A/S

OKNygaard afholder interne klimamøder

Del
Mens verdens ledere er samlet til FN's klimatopmøde COP26, mødes medarbejdere i OKNygaard for at sætte skub i de forretningsmæssige indsatser, der kan bidrage til at holde den globale opvarmning på under 1,5 grader.

”Vi arbejder på at lancere en ny bærerdygtighedsstrategi, hvor vi bl.a. ønsker at give samtlige medarbejdere indblik i de sammenhænge og årsager, der leder til den globale opvarmning. Som anlægsgartner påvirker stort set alt, hvad vi beskæftiger os med, klimaet. Vi vil gerne sikre, at det bliver en positiv påvirkning”, siger adm. direktør Ole Kjærgaard, OKNygaard.

OKNygaard bruger klimaspillet ”Climate Fresk” som værktøj til at opnå større viden om klimaforandringer samt deres indbyrdes årsager og påvirkninger. Spillets 42 brikker rummer alle en klimarelateret årsag eller konsekvens – fx fossile brændstoffer, havisen smelter, kulstofpuljer, oversvømmelse af vandløb, faldende fødevareforsyning og permafrost. Alle brikkerne er en lille del af et større, samlet ’klima puslespil’, som deltagerne skal forsøge at lægge. 

Spillet er udviklet i Frankrig på baggrund af mere en 1.000 forskningsrapporter, og synliggør de mange ”tekniske og kemiske” sammenhænge, som også drøftes på COP26.

”Vi forventer, at alle medarbejdere i OKNygaard har deltaget i spillet inden april 2022. Det første hold på 40 af vores drifts- og afdelingsledere har netop været samlet i Kolding for at prøve kræfter med det nye klimaspil. Engagementet var stort, og vi gik alle hjem med et markant større klima-mindset”, fortæller driftschef Alex Sundstrup Jensen.

Under de mange interne klimamøder opsamles idéer og inputs til handlinger og aktiviteter, der kan være med til at nå klimamålene. OKNygaards konvertering til el-materiel, øget anvendelse af solenergi - også på arbejdsbilerne - er blot en del af den samlede indsats.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye