Akademikerne

OK21: 80.000 akademikere i staten forventer en fair lønudvikling ved overenskomstfornyelsen

Del
Overenskomstforhandlingerne for akademikere på statens arbejdspladser begynder i dag. Øverst på listen over krav til den statslige arbejdsgiver er en ambitiøs, fair og realistisk lønudvikling. Desuden stiller Akademikerne krav om bæredygtig omstilling, sundere arbejdspladser, stærkere kompetenceudvikling og arbejdstid.

Startskuddet til OK21 er gået, og i dag mødes Akademikerne, der repræsenterer 80.000, og i alt 43 pct., af de statsansatte, for første gang med skatteminister Morten Bødskov og præsenterer sine krav til de kommende forhandlinger om en ny overenskomst for det statslige område. 

 

I spidsen for Akademikerne står en af topforhandlerne på statens område, og for anden gang ved en overenskomstfornyelse, formand Lars Qvistgaard, som ved de forestående forhandlinger især har fokus på at sikre Akademikerne en fair og reel lønudvikling. 

 

For Akademikerne er det højeste prioritet, at ansatte i staten skal have en lønudvikling, der er parallel med den private lønudvikling. Det er vigtigt, at resultatet af OK21 afspejler den svære situation samfundet og statens arbejdspladser står i på grund af Corona-krisen, samtidig med at overenskomstfornyelsen imødekommer medlemmernes behov både på kort og på lang sigt.   

 

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, udtaler:

 

”Vi går til arbejdsgiver med krav om en balanceret aftale, hvor der bliver taget højde for usikkerheden, der er i økonomien i denne svære tid, og sikrer, at så snart der igen er gang i hjulene på den anden side af krisen, så kommer det til at afspejle sig i lønudviklingen. Vores medlemmer forventer et resultat, der stemmer overens med den store ansvarlighed og den historiske omstillingsparathed, der er blevet udvist på statens arbejdspladser som følge af Corona-krisen”, siger Lars Qvistgaard formand for Akademikerne, 

 

Han fortsætter: ”På tværs af det offentlige område har medarbejderne ydet en ekstra indsats, og dette gode samarbejde om at få bragt samfundet igennem Corona-krisen, skulle gerne udmønte sig i en rimelig lønudvikling for alle offentligt ansatte, da de alle hver dag i deres arbejde bidrager til, at vi kan komme styrket ud på den anden side”.

 

Akademikerne går til OK21 med krav om flere ændringer i samarbejdet med arbejdsgiver – også lokalt. En styrket indsats for det gode lokale samarbejde, om kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og nye klimatiltag, skal bidrage til attraktive arbejdspladser, og så ønsker vi fornyelse i form af en fritvalgsordning på statens område.

 

”Vi står foran en vanskelig overenskomstforhandling på grund af de store udfordringer samfundet og den offentlige sektor befinder sig i midt - en udvikling præget af både sundheds-, klima- og økonomisk krise. De offentligt ansatte har brug for ordentlige og fair arbejdsvilkår for at levere den service og udvikling, som borgerne med rette forventer af en velfungerende, effektiv og fremtidsorienteret offentlig sektor. Hvis ikke arbejdsgiver leverer en tilfredsstillende ramme til at understøtte dette, synes vi, at det er naturligt at kigge mod en kortere aftaleperiode, så vi hurtigt kan komme til forhandlingsbordet igen”, siger Lars Qvistgaard.  

 

Mere information

Kontakt Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne tlf: 21472686

Nøgleord

Kontakter

Information om Akademikerne

Akademikerne
Akademikerne
Nørre Voldgade 106
1358 København K

33 69 40 40http://www.ac.dk/

Akademikerne repræsenterer 80.000 akademikere i staten ud af de i alt 189.000 medarbejdere, der samlet er ansat staten. 

Akademikerne er hoved- og centralorganisation for 28 faglige organisationer med i alt 431.000 medlemmer. 

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

150.000 akademikere siger et stort ja til nye offentlige overenskomster15.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct. hvilket er en stigning på 27 pct sammenlignet med foregående afstemning. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne nu kan se frem til markante forbedringer i at indrette arbejdslivet fleksibelt samt markante lønstigninger.

Hovedorganisationen Akademikerne er vokset med 50 pct. på 10 år11.4.2024 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse

Medlemsantallet i den akademiske fagbevægelse fortsætter med at stige. Væksten betyder, at medlemstallet nu har passeret 490.000, hvilket er en fremgang på mere end 50 pct. over 10 år. Hovedorganisationen Akademikerne er dermed snublende tæt på en halv mio. medlemmer. De seneste års vækst skyldes især, at antallet af privatansatte medlemmer er steget, så de udgør over 50 pct. af de erhvervsaktive medlemmer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye