OK20: Aftale på plads mellem FOA og DI
4.3.2020 13:04:51 CET | FOA | Pressemeddelelse

Sent tirsdag aften underskrev Dansk Industri og FOA en ny aftale for ansatte på Pleje og Omsorg overenskomsten i private plejefirmaer.
”Med aftalen sikrer vi en fornuftig lønfremgang, mere frit valg for den enkelte i forhold til, om man vil have mere pension eller mere i løn og vi er blevet enige med arbejdsgiverne om at sikre, at arbejdsmiljørepræsentanterne får den fornødne tid og uddannelse,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.
Fokus på uddannelse
Der bliver også taget et skridt i retningen mod at få mere uddannet personale på social- og sundhedsområdet.
Med aftalen er der nemlig et målrettet fokus på at opkvalificere ufaglærte. Det betyder, at flere ufaglærte skal tilbydes social- og sundhedshjælperuddannelsen, forklarer sektorformand i FOA Torben Hollmann.
”Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at løse de massive udfordringer, vi har med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, skal alle parter tage et ansvar. De private arbejdsgivere gør netop det med aftalen her, hvor vi sammen forpligter os til at løfte uddannelsesniveauet.”
”Et højt fagligt niveau på ældreområdet er med til at fastholde nuværende og tiltrække flere medarbejdere. Nu ligger der et arbejde foran os i at sikre, at virksomhederne bliver klædt på til at tilbyde uddannelsesforløb,” siger sektorformand i FOA Torben Hollmann.
FOA har fortsat forhandlinger med både Dansk Industri og Dansk Erhverv om blandt andet vikaroverenskomsten og overenskomsten for social- og sundhedsansatte i private plejefirmaer under Dansk Erhverv.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
Tlf:30 71 75 97/46 97 22 48then@foa.dkTorben Klitmøller HollmannSektorformand
Tlf:23 26 75 79/46 97 24 43tokh@foa.dkBilleder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

