
Nyuddannede brolæggere er klar til forårets belægningsarbejder
Den eksklusive klub af uddannede brolæggere tæller fra i torsdags den 9. marts 2023 hele 8 nye svende. På Learnmark Horsens ønskede viceoldermand fra Brolæggerlauget i DI Byggeri, Carsten Grumsen, tre nye brolæggere tillykke med svendebrevet, mens oldermanden Claus Johnsen holdt tale for de 5 dygtige svende, som gennemførte uddannelsen på NEXT Uddannelser København.
Der er plads til dobbelt så mange
- Vi kan sagtens bruge flere brolæggere, fortæller oldermand Claus Johnsen. De årlige tal fra Byggeriets Uddannelser viser, at antallet af nyudlærte brolæggersvende holder sig på cirka 20, mens antallet af anlægsstruktører er stigende fra cirka 160 til op over 200 til næste år.
- Brolæggere og anlægsstruktører har samme grundforløb og første hovedforløb, hvorefter brolæggerne vælger deres specialisering, forklarer oldermand Claus Johnsen.
Skolerne kontaktes ofte af brolæggermestre, som ønsker en lærling. Der er med andre ord god vilje ude hos virksomhederne, men det er svært at skaffe nok lærlinge.
- Faget ville sagtens kunne modtage det dobbelte antal, slutter Claus Johnsen.
Svendestykket var udfordrende
Forårets praktiske opgave til svendeprøven var en refuge, som lærlingen med hjælp fra en håndmand skulle sætte i løbet af to arbejdsdage. En refuge fungerer som et helleanlæg for fodgængere i midten af vejen.
Hellen bygges op med en brostensramme i tre dele, som hæves fra vejniveauet. I den midterste del sættes brosten omkring et brønddæksel, mens de to ender udfyldes med chaussésten - henholdsvis to-på-to i et halvkryds og lige skifter i den anden tredjedel.
- Brolægning udføres jo typisk af granit, som giver et minimalt CO2-aftryk, da det er tilhuggede natursten, som primært sættes med håndkraft. Det er svært at finde en mere bæredygtig udførelsesmetode, end når man sætter stenene i hånden, fortæller oldermand Claus Johnsen stolt om det traditionsfyldte håndværk.
Fakta
Man kan blive brolægger på fire skoler i Danmark, nemlig NEXT Uddannelser København, Learnmark Horsens, Aarhus Tech og Roskilde Tekniske Skole. Uddannelsen tager godt 3 år, hvor man veksler mellem skoleophold og læreplads i en brolægningsvirksomhed. Bagefter er det muligt at læse videre til fx bygningskonstruktør.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Oldermand Claus Johnsen på tlf. 4011 0808
Chefkonsulent Lenette Møller Jensen på tlf. 3377 3636
Billeder

Information om DI Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Lange byggesagsbehandlingstider gør dit hus dyrere9.3.2023 08:32:15 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke uvæsentligt, hvor du bor i landet, når du skal have en byggetilladelse fra kommunen. Nye tal viser, at der mellem kommunerne er over et halvt års ventetid i forskel, når byggetilladelsen skal sagsbehandles, og det kan koste tusindvis af kroner, vurderer DI Byggeri.
Lange byggesagsbehandlingstider gør dit hus dyrere9.3.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke uvæsentligt, hvor du bor i landet, når du skal have en byggetilladelse fra kommunen. Nye tal viser, at der mellem kommunerne er over et halvt års ventetid i forskel, når byggetilladelsen skal sagsbehandles, og det kan koste tusindvis af kroner, vurderer DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Kerteminde9.3.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens det tager over 100 dage i Kerteminde at få en byggetilladelse, så er Svendborg blandt de ti hurtigste i hele landet. Lang ventetid gør byggerierne af alt fra parcelhuse til etagebyggerier og erhvervsdomiciler tusindvis af kroner dyrere, lyder det fra DI Byggeri Fyn, der undrer sig over de store forskelle
Ventetiden på byggetilladelser stiger på Lolland-Falster9.3.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Lolland og Guldborgsund kommuner er ventetiden på en byggetilladelse steget, og det gør byggerierne af alt fra parcelhuse til etagebyggerier og erhvervsdomiciler tusindvis af kroner dyrere. DI Byggeri Sjælland og Lolland-Falster ærgrer sig over de stigende ventetider
I Holbæk og Solrød er ventetiden på byggetilladelser længst9.3.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
På Sjælland og Lolland-Falster er ventetiden på en byggetilladelse steget i 13 ud af regionens 17 kommuner, og det gør byggerierne af alt fra parcelhuse til etagebyggerier og erhvervsdomiciler tusindvis af kroner dyrere. Holbæk og Solrød har de længste ventetider, mens Faxe er blandt de hurtigste i hele Danmark. DI Byggeri Sjælland og Lolland-Falster ærgrer sig over de store forskelle og stigende ventetider