Nytårstjek - er du og din bolig klar til det nye år?

Ifølge en undersøgelse fra YouGov stiger boligoptimismen, når jul og nytår er overstået. Boligsøgningen online er typisk større i januar måned sammenlignet med slutningen af året, bl.a. fordi udbuddet af boliger til salg typisk også stiger efter nytår. Men med købet af ny bolig følger en række ændringer på andre punkter af ens livssituation og her er det vigtigt at have orden i sagerne, så resten af livet – og ikke blot starten af det nye år – bliver en fornøjelse.
Et boligkøb er for de fleste en af livets største investeringer. Man forbereder sig grundigt og læser de stakkevis af papirer og dokumenter, der følger med i en helt almindelig bolighandel. Mange ved bare ikke, at købet af en ny bolig også påvirker forhold, som ikke er synlige her og nu, men som først viser sig, når noget ikke går efter planen.
’’Størstedelen af alle boligkøb er baseret på to indtægter. Når man køber bolig, er det derfor en god idé at gøre sig nogle tanker om, hvad der sker, hvis den ene indtægt forsvinder. Her kan det fx være relevant at tale om mulighederne for lønsikring’’, forklarer Niels Erlandsen, bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater og fortsætter:
’’Der er desværre flere eksempler på boligkøbere, der ikke har overblik over, om de har sikret sig selv, hinanden og ikke mindst eventuelle børn godt nok i tilfælde af eksempelvis arbejdsløshed, skilsmisse eller dødsfald’’.
Skyd året i gang med et 360 graders tjek
Tager man et 360 graders tjek i forbindelse med sit boligkøb, kommer man hele vejen rundt om alle de forhold, som påvirkes af et boligkøb.
Det betyder, at BOLIGadvokaten ikke blot forestår selve bolighandlen, men også hjælper med de mange overvejelser, man bør gøre sig som boligkøber. ’’Det er for eksempel en god idé at undersøge om boligkøbet medfører ændringer i ens skatteforhold og forsikringsvilkår, eller om købet giver nogle uforudsete udgifter, man ikke har medregnet i budgettet’’, forklarer Niels Erlandsen og afslutter:
’’Med 360 graders rådgivning får man det samlede overblik over de forhold i ens livssituation, som kan have juridiske eller økonomiske konsekvenser. Rådgivningen tilpasses den enkelte person eller familie, så alle relevante emner bliver berørt og man sikres imod unødvendige risici’’.
Danske BOLIGadvokater deler gerne ud af over 20 års erfaring med boligkøb. Du kan vælge at lade BOLIGadvokaten hjælpe dig med alle led af din bolighandel, men du kan også begynde med et uforpligtende gratis formøde – telefonisk eller personligt – eller blot kigge nærmere på Danske BOLIGadvokaters 360 graders-tjekliste, som giver et indtryk af de emner, boligkøbere bør tage med i deres overvejelser.
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenAdvokat og bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater
Tlf:33152465ne@advokaterlandsen.dkBilleder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum