Nyt videnscenter skal sætte turbo under den grønne omstilling af vores tallerkener
Baggrunden for samarbejdet er de væsentlige udfordringer, vi står med i dag inden for bæredygtighed; herunder klima, biodiversitet og folkesundhed. Alle er udfordringer, der kalder på markante kostforandringer og dermed også på et stort behov for øget viden om plantebaseret kost og en bæredygtig plantebaseret fødevareproduktion. Projekter i Plantebaseret Videnscenter vil blandt andet fokusere på dyrkning, afsætning og tilberedning af danskproducerede planteproteiner og andre måder at fremme og udvikle fremtidens økologiske, plantebaserede fødevarer på.
Bestyrelsesformand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, siger om baggrunden for etableringen af det nye videnscenter:
”For økologer har det altid været en selvfølge at gå forrest, når det kommer til at bane vejen for en mere bæredygtig fremtid. Den nødvendige grønne omstilling af vores fødevaresystem er ingen undtagelse. På fremtidens tallerken vil det grønne spille hovedrollen, mens kødet vil spille en velvalgt birolle af høj kvalitet – og økologisk naturligvis.”
Centerets virke skal understøtte, at Danmark kan leve op til EAT-Lancet Kommissionens anbefalinger om ”Healthy Diets From Sustainable Food Systems” og FN’s 17 Verdensmål, og at helhedsperspektivet bevares på vejen dertil. En altafgørende præmis for centeret er, at økologi og plantebaseret kost tilsammen viser vejen mod en mere bæredygtig fødevareproduktion og et mere bæredygtigt fødevareforbrug. Dermed sikres, at den grønne og klimavenlige omstilling ikke kommer til at ske på bekostning af fx vores grundvand, dyrevelfærd eller biodiversitet.
Generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening supplerer:
”Ved at Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening etablerer dette videnscenter, sikrer vi, at økologi og den grønne omstilling af vores kost går hånd i hånd – og ikke drives som to adskilte dagsordener. Det er nødvendigt for at bevare helhedsperspektivet til gavn for jord, mennesker og dyr.”
Plantebaseret kost er en kost, der er bygget op omkring planter, og som kan suppleres med en mindre andel animalske fødevarer. Et økologisk plantebaseret fødevaresystem vil medføre bedre dyrevelfærd og samlet set lavere intensitet og færre dyr samt give ny inspiration til sundere og smagfulde måltider.
Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening etablerer videnscenteret som et samarbejde omkring nuværende og fremtidige projekter; en delmængde af de mange projekter, de to foreninger hver især leder og udvikler årligt. Målet er at skabe en større kritisk masse og styrke den faglige specialistviden inden for plantebaseret omstilling, der allerede eksisterer i de to organisationer i dag, foruden at styrke samarbejdet med andre aktører om denne omstilling.
Fakta:
Plantebaseret Videnscenter ligger rent fysisk på to adresser: Hos begge de to organisationer bag. Oprettelsen af Plantebaseret Videnscenter, som opstartes med virkning fra 1. oktober 2020, finansieres bl.a. via økonomisk støtte fra Naturli’ Foods og Organic Plant Protein. Fremadrettet finansieres Plantebaseret Videnscenter via fonde og puljer.
Der er nedsat et Advisory Board omkring Plantebaseret Videnscenter, hvor bl.a. kok og virksomhedsejer, Claus Meyer, forsker ved Aarhus Universitet og medlem af Klimarådet, Marie Trydeman Knudsen, og ernæringsforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anne Dahl Lassen, er medlemmer.
Dansk Vegetarisk Forening er den centrale danske aktør inden for fremme af plantebaseret kost og har faglig ekspertise inden for bl.a. ernæring, bæredygtighed, markedstendenser og forbrugeranalyser. Foreningen blev grundlagt i 1896 og favner både vegetarer, veganere, fleksitarer og alle andre, der støtter grønnere kost.
Økologisk Landsforening er den centrale danske aktør inden for økologisk, bæredygtig fødevareproduktion og har faglig ekspertise indenfor bl.a. landbrug, marked, forbrugeradfærd, food service, eksport og bæredygtighed. Foreningen har eksisteret siden 1981 og har siden da været drivkraften for, at økologien har udviklet sig til at være én af Danmarks styrkepositioner.
Læs mere på plantebaseretvidenscenter.dk
Kontakter
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening
Tlf. 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk
Rune-Christoffer Dragsdahl, presseansvarlig, Dansk Vegetarisk Forening
Tlf. 50 56 18 17 Mail: rc@vegetarisk.dk
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Salget af økologi har stabiliseret sig26.4.2024 08:28:05 CEST | Pressemeddelelse
Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.
Pressekommentar vedrørende aftale om Grøn Fond15.4.2024 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Aftale om Grøn Fond skal også fremme økologi i Danmark.
Økodag®: Køer på græs kan være fortid14.4.2024 07:00:06 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det Økodag og de økologiske køer kommer på græs, mens flere tusinde voksne og børn ser på og er med til at fejre dyrevelfærden i det økologiske landbrug. Men det kan være fortid, hvis ikke økologiens fordele bliver medregnet i Svarer-udvalgets CO2-modeller.
Økodag ® på søndag: Vær med til at fejre 20-års jubilæum10.4.2024 13:51:31 CEST | Pressemeddelelse
Vidste du, at køerne kan huske glæden ved at komme på græs? I år fejrer vi, at Økodag siden 2005 har givet mulighed for at danskere over hele landet kan opleve glæden ved køer, der springer på græs.
Ny statistik: Det økologiske areal er blevet mindre2.4.2024 14:49:38 CEST | Pressemeddelelse
Det økologiske areal er faldet fra 11,7 % til 11,4 % af det samlede produktionsareal i Danmark. Det viser den årlige opgørelse over alle danske økologiske bedrifter i 2023, som Landbrugsstyrelsen laver. Det giver blod på tanden, siger ny forperson for Økologisk Landsforening
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum