Nyt VE-krav er en af vejene til grøn genåbning
14.5.2020 06:35:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Hvis det står til Energistyrelsen, skal det fremover være et krav, at virksomheder, der installerer varmepumper, skal være VE-godkendte, hvis ejeren skal opnå tilskud fra styrelsen. Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne bakker man fuldt op om forslaget, som netop har været i høring.
”Ved at indføre dette krav, løfter vi kvaliteten af varmepumpeinstallationerne, og vi bidrager til en generel opkvalificering i branchen,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Samtidig vil kravet gøre det meget lettere for forbrugerne at se hvilke virksomheder, som har fået godkendt deres VE-kvalifikationer. Og man vil kunne føle sig langt mere sikker på, at den installerede varmepumpe lever op til forventningerne. For når der udbetales offentlig støtte til grønne projekter, er det et helt naturligt krav at kvaliteten af arbejdet skal være i orden. Det bidrager ordningen til,” siger Troels Blicher Danielsen.
”På den måde motiverer vi også danskerne til at investere grønt, klogt og med høj kvalitet, når vi skal ud af de øjeblikkelige virusudfordringer. Det kan skabe og fastholde private arbejdspladser i denne nedgangstid, hvor vi foreløbig kun har set starten på den økonomiske krise,” siger Troels Blicher Danielsen.
VE-installationer i almindelighed, og varmepumper i særdeleshed, er kompliceret teknologi, der skal håndteres af fagfolk med de krævede kompetencer. Og der er de senere år – bl.a. påvist af Teknologisk Institut – konstateret problemer med kvaliteten af en del af disse installationer. Derfor er der ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne god brug for den nye regel, som forventes at træde i kraft fra årsskiftet og betyder, at der skal være minimum én VE-godkendt person i den enkelte virksomhed.
”Det betyder, at vi kommer til at se øget søgning på uddannelserne til at blive VE-godkendt. Vi forventer, at der skal uddannes 250-500 for at kunne håndtere efterspørgslen. Så der kan blive behov for, at erhvervsakademier, maskinmesterskoler og andre, som uddanner VE-installatører, er klar, men det er også jeg sikker på, de er, og at opgaven kan håndteres uden væsentlige problemer,” siger Troels Blicher Danielsen.
”For vi kan se, at erhvervsakademierne allerede har taget ansvaret på sig og øget deres udbud af kurser betragteligt, siden det blev kendt, at Energistyrelsen forventede at indføre krav om VE-godkendelse for udbetaling af tilskud,” siger Troels Blicher Danielsen.
TEKNIQ Arbejdsgiverne arbejder på at sikre, at der udbydes kurser over hele landet, så installatørerne ikke skal køre for langt for at kunne deltage i efteruddannelsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, tlf. 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum