Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Nyt tilskud sætter turbo på udskiftning af oliefyr

Del
Fra i dag kan virksomheder søge om tilskud via Skrotningsordningen til at tilbyde varmepumper på abonnement, som gør det nemt for boligejere at skifte fossil opvarmning ud med en klimavenlig løsning. Dermed sætter regeringen fart på udfasningen af olie- og naturgasfyr, der skal gøre de danske hjem mere klimavenlige og bidrage til 70 pct. målsætningen.

I juni blev regeringen og et bredt politisk flertal enige om en ambitiøs klimaaftale, der bl.a. skal bidrage til at få udskiftet olie- og naturgasfyr med grønne alternativer. Nu bliver ord til handling, når den såkaldte Skrotningsordning træder i kraft. Med en varmepumpe på abonnement slipper boligejeren for at købe varmepumpen selv – og for at tænke over installation, drift og vedligeholdelse. Det statslige tilskud til ordningen øges, hvilket gør det billigere for boligejerne.

”Vi viser med åbningen af den nye pulje, at vi kan gøre vores grønne ambitioner til konkret handling, som danskerne kan forholde sig til. Ordningen gør det nemt at skifte sort opvarmning ud med en klimavenlig løsning, uden at det koster en bondegård. Til gavn for både mennesker, miljøet og klimaet”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Varmepumpe med abonnementsordning

Skrotningsordningen er målrettet olie- og gasfyrsejere, der ønsker en varmepumpe på abonnement. Ordningen betyder, at energitjenesteleverandøren påtager sig ansvaret for at udskifte olie- eller gasfyret med en varmepumpe, inklusiv skrotning af det gamle fyr, installation, drift og vedligeholdelse af varmepumpen.

Der er ca. 80.000 huse i Danmark, der opvarmes med oliefyr, og ca. 380.000 med naturgas.

FAKTA om varmepumpe på abonnement

  • En række leverandører tilbyder boligejere varmepumpe på abonnement, der også markedsføres som ”Nærvarme”. Der er løsninger med både jordvarme- og luft-til-vand-varmepumper.
  • Leverandøren påtager sig ansvaret for alt ifm. skift fra oliefyr eller gasfyr til varmepumpe, dvs. både skrotning af det gamle fyr og installation, drift og vedligeholdelse af varmepumpen.
  • Boligejeren vil typisk skulle betale et engangsbeløb for tilmelding og herefter for varmeforbruget samt et månedligt abonnement.
  • Her-og-nu-investeringen for at få varmepumpe på abonnement er langt mindre, end hvis man selv investerer i en varmepumpe. Leverandøren får tilskud fra staten på op til 25.000 kr. pr. konvertering fra olie- eller gasfyr, som skal bruges til at gøre det billigere for boligejeren.
  • Tilskuddet gives via ”Skrotningsordningen”, som er en udmøntning af Energiaftalen for 2018 og Klimaaftale for energi og industri fra 2020.

Link til ansøgningsportalen

https://ens.dk/service/tilskuds-stoetteordninger/skrotningsordningen

Nøgleord

Kontakter

Presserådgiver, Emil Lee Madsen (emlma@kefm.dk), telefon (+45) 41 72 90 58

Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K

41723805http://kefm.dk

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.

Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KF24: Klimamålet for 2030 er rykket tættere på30.4.2024 12:00:01 CEST | Pressemeddelelse

Årets Klimastatus og -fremskrivning viser, at Danmarks udledning forventes reduceret med 68 procent i 2030, hvilket rykker 70-procentsmålet i 2030 tættere på opfyldelse. 2025-målet forventes opfyldt. Særligt landbrug og transport er de sektorer, der står for størstedelen af udledningerne i 2030. Derudover udestår et betydeligt implementeringsarbejde frem mod 2030. Klimastatus og -fremskrivning 2024 sendes nu i offentlig høring.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye