Nyt satellitsystem giver os super-præcise positioner
Mobiltelefoner, løbeure og andre mobile enheder, der navigerer efter satellitter, får i løbet af få år et mere stabilt og præcist signal. Det sker, når udviklingen af det europæiske satellitsystem Galileo er færdigt i 2020 og flere satellitter vil kredse over Europa. De forbedrede satellitdata forventes at skabe muligheder for udvikling af nye produkter og services inden for en række sektorer, f.eks. telekommunikation, byggeri, anlæg og transport.
”Det nye satellitsystem giver os super-præcise positioner. Galileo betyder, at vi får en markant højere kvalitet i de produkter og services, der er afhængige af satellitdata. Vi har kun set toppen af isbjerget, for det her åbner for helt nye muligheder for produktudvikling, og vi vil bl.a. opleve at vores løbeure og navigationssystemer bliver meget mere præcise. De nye Galileo-data vil fx også være med til at bane vejen for udviklingen af førerløse biler,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), og fortsætter:
”Regeringen har som mål, at Danmark skal være digital frontløber, også i europæisk sammenhæng. Vi har for år tilbage gjort geografiske data gratis, og for nyligt også DMI’s data om vejr, klima og hav. Derfor støtter regeringen også, at disse nye positionsdata bliver gratis for alle. Det kommer samfundet til gavn og vil skabe vækst,” siger Lilleholt.
EU-kommissionen har nu besluttet, at Galileo-data skal være frie at benytte, så man sikrer, at borgere og virksomheder får maksimalt udbytte af det store potentiale. Producenterne kan derfor udvikle deres produkter, så de bliver i stand til at modtage Galileo-data uden at betale for brugen af data. Nyere mobiltelefoner fra eks. Apple, Samsung og Huawei er allerede kompatible med data fra Galileo.
En pendant til GPS
De fleste af os kender det amerikanske GPS-system, som vi bruger dagligt til at finde vej eller til at opmåle gåture og løberuter. Det europæiske satellitsystem Galileo er en pendant til GPS og bliver den første højnøjagtighedsservice, der kan benyttes uden brugerabonnement på verdensplan.
Det har kostet EU ca. 100 mia. kr. og taget godt 20 år at udvikle Galileo.
Fakta om positionering via satellitter
- I dag benytter vi os primært af det amerikanske GPS-system, når vi fx vil finde vej i vores bil, eller løber en tur med vores løbe-ur spændt om håndledet.
- Fra 2020 vil den europæiske pendant til GPS-systemet, Galileo, være i fuld drift.
- De baner, som Galileos satellitter kredser om jorden i, er mere optimale end det amerikanske GPS i forhold til positionering i Europa og i Arktis.
- Med egne satellitter får EU et værktøj, som vil være i stand til at levere præcise positioner på helt ned til 20 cm’s nøjagtighed, med professionelt udstyr.
- Næste generationer af mobiltelefoner vil indeholde chips, der kan udnytte signalerne til 30 cm’s nøjagtighed.
- Det estimeres, at 11 % af EU’s BNP er afhængig af satellitbaseret positionering. Det forventes at denne andel vil stige fremover, hvorfor programmet har høj strategisk betydning.
- Systemet vil medføre, at positioneringen i Arktis også bliver væsentligt forbedret.
- Et spændende perspektiv er muligheden for at udvikle førerløse kørertøjer. Galileo vil øge muligheden at lave meget nøjagtig positionering på objekter, som bevæger sig, og derfor kan systemet være et vigtigt element i denne udvikling.
Kontakter
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, René Thunø, retje@sdfe.dk, 2236 4962
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Christian Lietzen, chrli@efkm.dk, 4172 3876
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum