Business Esbjerg

Nyt regeringsudspil lover godt for Esbjergs store Power-to-X-ambitioner

Del

Regeringens nye udspil på Power-to-X-området er gode nyheder for Esbjerg. Det er et skridt i den rigtige retning og lover godt for Esbjergs muligheder og ambitioner, lyder det fra PtX-aktøren CIP, Business Esbjerg og Esbjergs borgmester. De hilser alle strategien velkommen og opfordrer i samme ombæring til at sætte fart i Power-to-X-initiativerne.

PtX-udspillet afslører, at regeringen ser Esbjerg og Sydjylland har et særligt stort potentiale for at kunne producere grønne brændstoffer, hvilket dels skyldes, at det er den landsdel, hvor strømmen fra både eksisterende og kommende havvindmølleparker i Nordsøen føder store mængder strøm ind i det danske elnet.
PtX-udspillet afslører, at regeringen ser Esbjerg og Sydjylland har et særligt stort potentiale for at kunne producere grønne brændstoffer, hvilket dels skyldes, at det er den landsdel, hvor strømmen fra både eksisterende og kommende havvindmølleparker i Nordsøen føder store mængder strøm ind i det danske elnet.

Regeringens netop offentliggjorte Power-to-X-udspil (PtX) er godt nyt for Esbjerg og de foreløbigt to aktører, Copenhagen Infrastructure Partners(CIP) og og H2 Energy, der har konkrete planer om at opføre PtX-anlæg i byen.

Udspillet indeholder nemlig flere gode elementer, som flugter godt med Esbjergs placering på Vestkysten, en aktiv erhvervshavn og byens veludbyggede fjernvarmenet. Tilsammen forudsætninger der tilsiger, at Esbjerg bliver et centralt sted for fremtidens udvikling på PtX-fronten, og dermed storleverandør af grønne brændsler til bl.a. lastbiler, fly og skibe samt grøn kemi til gødningsindustrien.

”Først og fremmest er det positivt, at vi for første gang har en national PtX-strategi, så vi begynder at få styr på rammevilkårene og infrastrukturen på området. Det er afgørende for vores to store aktører, at de ved, hvad de skal forholde sig til. Overordnet ser udspillet rigtigt fornuftigt ud set med sydvestjyske briller og vi hæfter os først og fremmest ved, at Esbjerg bliver nævnt som et konkret eksempel på et område, hvor det vil være fordelagtigt at placere PtX-anlæg. Det skyldes, at regeringen lægger op til at give mulighed for lavere tariffer, når PtX-producenter etablerer sig hensigtsmæssigt i elnettet tæt på eks. havvindmølleparker. Det betyder lavere omkostninger for virksomhederne, hvilket gør det attraktivt at placere sig her i området,” lyder Business Esbjerg-direktør Susanne Nordenbæks vurdering af udspillet.

Hos CIP, der i foråret præsenterede planerne om opførelsen af et anlæg i Esbjerg, der fra 2026 skal producere ca. 550.000 ton grøn ammoniak årligt, falder regeringsudspillet også i god jord.

”På et strategisk niveau er det her vigtigt. Nu har vi en retning og et ambitionsniveau, som vi kan arbejde videre med. Vi synes langt hen ad vejen, udspillet rammer rigtigt. Vi synes især, at man med elementet vedrørende geografisk differentierede tariffer viser, at man evner at kigge ind i en fremtid, hvor storskala PtX-anlæg bliver en balancerende aktør i elnettet til de store mængder VE der kommer ind til land fra Nordsøen,” forklarer David Dupont-Mouritzen, der er projektdirektør på det milliardstore PTX-projekt, som CIP har planlagt i Esbjerg.

Styrker Esbjergs position

David Dupont-Mouritzen er ikke kun glad på CIP’s vegne, men mener også, at udspillet indeholder gode perspektiver for Esbjerg og Sydjylland i forhold til at positionere sig som frontløber på PtX-området.

”Det her understøtter vores styrkepositioner og åbner interessante perspektiver for Vestkysten og vores region, da strategien sætter fokus på Syddanmark som brintregion. Hvis det bliver fulgt op af konkret handling, som bl.a. at få etableret fysisk infrastruktur i form både strømkabler og brintrørledninger samt skabt de rigtige rammevilkår i form af en grøn skattemodel ift. afskrivning af de store milliardinvesteringer i PtX-anlæggene, så kan vi få skabt en stærk PtX-region,” mener CIP-direktøren.

Udspillet afslører, at regeringen vil følge op på anbefalingerne fra vækstteam Sydjylland om etableringen af et lokalt erhvervsfyrtårn for grøn energi og sektorkobling. Sydjylland har et særligt stort potentiale for at kunne producere grønne brændstoffer.

Det skyldes dels, at det er den landsdel, hvor strømmen fra både eksisterende og kommende havvindmølleparker i Nordsøen føder store mængder strøm ind i det danske elnet. Derfor vil der ikke være behov for at transportere strømmen store afstande, hvilket påvirker omkostningerne til transport af strømmen. I tillæg har landsdelen en god gasinfrastruktur med store gasledninger fra vest til øst og mod Tyskland, samt tilstedeværelsen af en række stærke grønne virksomheder.

Derfor investerer regeringen i etableringen af et erhvervsfyrtårn for grøn energi og sektorkobling i Sydjylland. En række lokale og nationale aktører har samlet sig i et konsortium, der skal samarbejde om opbygningen af erhvervsfyrtårnet. Regeringen vil derudover indgå et varigt samarbejde med de lokale aktører for at styrke udviklingen af en grøn energiindustri i landsdelen.

Skal hurtigt i gang

På borgmesterkontoret noterer Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen sig også de gode takter i PtX-udspillet og glæder sig på byens og områdets vegne.

”Det er interessant og positivt, at Esbjerg og vores rolle er nævnt i udspillet, hvilket jeg ser som en anerkendelse af vores store potentiale på PtX-fronten. Strategien rummer mange fine elementer og peger i retningen af mange af de ting, vi har kæmpet for i fællesskab med bl.a. virksomheder og Business Esbjerg. Nu handler det blot om at få de sidste barrierer brudt ned, så branchen for alvor kan komme i gang og kan få startet vores næste store erhvervseventyr,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Business Esbjergs direktør Susanne Nordenbæk ser også gerne, at udspillet hurtigst muligt bliver forhandlet på plads i Folketinget, så konkrete initiativerne kan blive igangsat.

”Der er stadig lidt uafklarede spørgsmål tilbage – eksempelvis også i forhold til de to nye havvindmølleparker, der blev meldt ud i forbindelse med finansloven, som vi mener, bør placeres tæt på Esbjerg, så vi får adgang til mere grøn strøm. Det er vigtigt med en hurtig afklaring, så aktørerne i markedet ved præcist, hvad de har at sigte efter, og de kan komme i gang med etableringen af anlæggene, så vi kan nå 2030-målene. Hvis vi skal blive den absolutte frontløber på PtX i Danmark og her i området, skal det gå stærkt,” opfordrer Susanne Nordenbæk.

Kontakter

For yderligere information:

Susanne Nordenbæk
Direktør i Business Esbjerg
Tlf: 29 38 08 39

Billeder

PtX-udspillet afslører, at regeringen ser Esbjerg og Sydjylland har et særligt stort potentiale for at kunne producere grønne brændstoffer, hvilket dels skyldes, at det er den landsdel, hvor strømmen fra både eksisterende og kommende havvindmølleparker i Nordsøen føder store mængder strøm ind i det danske elnet.
PtX-udspillet afslører, at regeringen ser Esbjerg og Sydjylland har et særligt stort potentiale for at kunne producere grønne brændstoffer, hvilket dels skyldes, at det er den landsdel, hvor strømmen fra både eksisterende og kommende havvindmølleparker i Nordsøen føder store mængder strøm ind i det danske elnet.
Download

Information om Business Esbjerg

Business Esbjerg
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg

Følg pressemeddelelser fra Business Esbjerg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Business Esbjerg

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum