
Power-to-X udrulning tager fart i Danmark og kickstarter sektorkoblingen

Med nyheden om planen for opførelsen af Europas største brintproduktion i Esbjerg af schweiziske H2 Energy Europe, bliver Syddanmark og ikke mindst Esbjerg centrum for grøn energiproduktion, hvilket giver Danmark en unik førerposition i arbejdet med at nå klimamålene. Og Esbjerg bliver et globalt udstillingsvindue for, hvordan store mængder grøn vindstrøm kan omdannes til brændsler til tung transport, energilagring og endda fødevarer.
Med 1 GW brintproduktion vil der kunne leveres grøn brint svarende til mere end 10.000 lastbilers årlige forbrug af brændstof. Med 40.000 dansk registrerede lastbiler vil dette anlæg alene kunne omlægge 25 pct. af transportsektorens miljøbelastning af CO2 til nulemissionsudledning.
Danske rammevilkår skal på plads hurtigst muligt
Den store udenlandske investering viser, at Danmark er attraktiv for investeringer i den grønne omstilling og vejen mod Europas ambitiøse klimamål. Privat investeringslyst er dog ikke nok i sig selv. Hvis vi for alvor skal lykkes med den grønne omstilling, skal regeringen og Folketinget hurtigt få en politisk aftale på plads om rammevilkårene for Power-to-X i Danmark.
”Grøn strøm er nøglen til at nå vores ambitiøse klimamål i Danmark, Europa og verden. Det kræver både direkte elektrificering, og det kræver nye løsninger i at lagre energien og bringe strømmen over i bl.a. transportsektoren. Derfor er det fantastisk, at H2 Energy Europe har valgt at investere i grøn brintproduktion i Esbjerg. Det viser, at Danmark kan blive en international hub for Power-to-X, som kan aftage meget store mængder strøm fra havvind,” udtaler Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, og fortsætter:
”Hvis Danmark skal tiltrække flere investeringer i grøn brint og dermed skabe nye arbejdspladser, er det nødvendigt at få en samlet politisk strategi for Power-to-X. Konkret er der behov for støtte til demonstrationsprojekter, herunder i tung transport, skabe større efterspørgslen efter grønne brændsler i eksempelvis forsvaret og opdatere hele tarifstrukturen for havvindmølleparker.”
Nationale infrastrukturinvesteringer skal prioriteres
Udover at sætte Esbjerg forrest i bussen, når det gælder grøn omstilling, rummer dagens nyhed også andre potentialer. Energinet udkom i foråret med en rapport, der beskriver mulighederne for eksport af dansk brint til Tyskland gennem rørføringsnettet. Det kræver investeringer i infrastruktur til transport af brint, hvor et forslag bl.a. er en rørføring fra Esbjerg til Egtved, som derfra kan få brinten videre til Tyskland.
Dette forslag er nu højaktuelt med nyheden om endnu en producent i storskala af Power-to-X i Esbjerg, efter at Copenhagen Infrastructure Partners tidligere på året annoncerede ambitionen om et lignende storskalaanlæg for grøn ammoniak og brint.
”Danmark har i mange år haft betydelige indtægter på eksport af energi til vores nabolande i EU. Med storskalaproduktion af grøn brint kan vi øge vores eksport, hvis der er politisk vilje. Det kræver, at man investerer i den nødvendige steder og laver rammevilkår, der gør storskalaproduktion muligt. Så vores anbefaling er, at man i det kommende Power-to-X-udspil fra regeringen, tænker ambitiøst og kortsigtet såvel som langsigtet,” udtaler direktør Susanne Nordenbæk fra Business Esbjerg.
Sydjylland som førende international energimetropol
H2 Energy Europe’s nye store Power-to-X-anlæg i Esbjerg ligger helt på linje med de anbefalinger, som Regeringens Vækstteam for Sydjylland lancerede før sommerferien. Vækstteamets vision er, at Sydjylland skal være en international, grøn energimetropol. Det skal blandt andet ske gennem udbygningen af værdikæden inden for havvindmølleindustrien og samtidig facilitere en omfattende sektorkobling i form af produktion af Power-to-X-anlæg og fjernvarme.
”H2 Energy Europe’s investering i Europas største Power-to-X-anlæg i Esbjerg passer som fod i hose med de visioner, som Vækstteamet har for udviklingen i Sydjylland. De er med til at demonstrere, at dette område har de helt rigtige forudsætninger for at gå forrest i den grønne omstilling og blive en førende international energimetropol. Sektorkoblingen er i gang og ikke længere blot et buzzword, og nu vi er ivrige for at komme videre med at sat strøm til de øvrige anbefalinger,” siger Steen Brødbæk, Formand for Vækstteam Sydjylland og CEO i SEMCO.
Fakta:
H2 Energy Europe har hovedkvarter i Schweiz og er en erfaren aktør på Power-to-X-fronten, da virksomheden allerede producerer grøn brint i Schweiz og har 50 brintlastbiler på vejene, mens yderligere 1.600 forventes at blive leveret indenfor de næste fem år. Derudover har H2 Energy Europe et netværk af brinttankstationer i samarbejde med store aktører som Hyundai, Alpiq og Linde. Det også er en del af planen, at brintlastbiler og brinttankstationer skal være en del af H2 Energy Europe’s brintbaserede økosystem i Danmark.
Kontakter
Brian Mikkelsen, CEO i Dansk Erhverv, tlf: +45 41 87 08 18
Steen Brødbæk, CEO i Semco Maritime, tlf. +45 20 80 98 00
Susanne Nordenbæk, direktør i Business Esbjerg, tlf. +45 29 38 08 39
Billeder
Information om Business Esbjerg1
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg
Business Esbjerg er med ca. 900 medlemmer Sydvestjyllands største erhvervsorganisation og samler både helt store og helt små virksomheder fra mange forskellige brancher.
Business Esbjerg bygger bro mellem virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner og er med til at påvirke og sætte den politiske dagsorden og skabe bedre rammevilkår; ikke kun regionalt, men også nationalt – til gavn for små og store virksomheder såvel som iværksættere i vores område.
Sammen med lokale og nationale organisationer og virksomheder arbejder vi for at sikre Esbjergs position som Danmarks bæredygtige energimetropol.
Følg pressemeddelelser fra Business Esbjerg1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Business Esbjerg1
Susanne Nordenbæk fratræder som direktør for Business Esbjerg – erhvervschef Karsten Rieder forfremmes som ny direktør28.4.2022 08:55:43 CEST | Pressemeddelelse
Susanne Nordenbæk og bestyrelsen i Business Esbjerg er nået til enighed om, at udskillelsen af Education Esbjerg som selvstændigt selskab er en naturlig anledning til et direktørskifte for Business Esbjerg.
Sydjylland får 15 mio. kr. til udvikling og tiltrækning af grønne kompetencer4.2.2022 12:40:56 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af grønne kompetencer hos virksomheder, uddannelsesinstitutioner og studerende i Sydjylland får nu hjælp fra EU.
Nyt regeringsudspil lover godt for Esbjergs store Power-to-X-ambitioner16.12.2021 16:28:15 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye udspil på Power-to-X-området er gode nyheder for Esbjerg. Det er et skridt i den rigtige retning og lover godt for Esbjergs muligheder og ambitioner, lyder det fra PtX-aktøren CIP, Business Esbjerg og Esbjergs borgmester. De hilser alle strategien velkommen og opfordrer i samme ombæring til at sætte fart i Power-to-X-initiativerne.
Europas største internet exchange-udbyder kommer til Esbjerg30.11.2021 10:47:10 CET | Pressemeddelelse
Endnu en digital sværvægter udvider med aktiviteter i Esbjerg. Tyske DE-CIX er førende i Europa, når det handler om at etablere internettets fysiske infrastruktur. For første gang vil de etablere et såkaldt internet exchange point i Danmark.
Erhvervsdirektør: Esbjergs erhvervsliv har brug for en stærk fortælling21.6.2021 13:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhedernes oplevelse af kommunens tiltrækningskraft og image samt evnen til at tiltrække nye virksomheder og borgere er ikke i top. Business Esbjergs direktør Susanne Nordenbæk er overbevist om, at den nye fælles fortælling, som det igangværende brandingsamarbejde med kommunen, havnen og Education Esbjerg skal resultere i, vil rette op på det billede.