
Europas største internet exchange-udbyder kommer til Esbjerg

København danner lige nu ramme om en stor konference om datacentre og it-infrastruktur, Datacloud Nordic. Under konferencen blev det offentliggjort, at virksomheden DE-CIX, med base i Frankfurt, har planer om at ekspandere til Esbjerg.
DE-CIX’ indtog i Esbjerg sker via et eksisterende datacenter, DK01, som drives af Bulk Infrastructure. Med en aftale mellem de to parter kan DE-CIX etablere et internet exchange point, som er helt basalt for at internettet kan fungere, som vi kender det. DE-CIX stod ved firmaets oprettelse for Deutscher Commercial Internet Exchange, og i dag er firmaet Europas største aktør, når det gælder om at etablere netværk, som gør internettrafik mulig.
DE-CIX har tilknyttet mere end 2400 netværk og har digitale lokationer i både Europa, USA, Asien og Mellemøsten. Fra Esbjerg vil virksomheden kunne tilbyde nogle af de bedste sammenkoblingsmuligheder for forskellige typer af kunder.
Nyt vækstområde for Esbjerg
Nyheden om at DE-CIX vil etablere sig i Esbjerg, glæder borgmester Jesper Frost Rasmussen, der ser etableringen som et afgørende skridt for at nå målsætningen om at gøre Esbjerg til Nordeuropas vigtigste digitale knudepunkt.
”Behovet for at udveksle enorme mængder data hurtigt gør, at den digitale infrastruktur hele tiden udbygges og forstærkes. Her har Esbjerg en mulighed for at komme i spil, fordi vi her kan tilbyde optimale rammer, der tiltrækker digitale operatører. Derfor har vi i byrådet sat os for at arbejde videre med ambitionen om at forvandle Esbjerg til et digitalt knudepunkt. Flere interessante spillere er nu på banen, og det tegner lyst i forhold til, at det digitale kan gå hen og blive områdets nye væksteventyr, hvor der på sigt dannes en ny og stærk erhvervsklynge, der vil kunne skabe nye arbejdspladser, flere studerende og øget bosætning”, forklarer Jesper Frost Rasmussen.
Esbjergs digitale muligheder styrkes markant
Hos Business Esbjerg tolkes DE-CIX’ etablering i Esbjerg som en meget klar understregning af Esbjergs voksende betydning på det digitale område.
”Når Europas største spiller indenfor internet exchange, som er grundlaget for, at vi kan tilgå og udveksle data, etablerer et såkaldt knudepunkt her, styrkes mulighederne for Esbjerg, fordi virksomheden har veletablerede netværk, eksisterende trafik og kunder i form af webvirksomheder andre steder i Europa og globalt,” udtaler erhvervschef i Business Esbjerg, Karsten Rieder.
De mange fiberoptiske kabler til og fra ind- og udlandet, der samles ved Esbjerg, har været en af de væsentligste faktorer i Business Esbjergs målrettede arbejde med at tiltrække datacenter og digitale investeringer til området. Kombinationen af de vigtige fiberoptiske forbindelser og den seneste tilføjelse af et internet knudepunkt betyder, at der i Esbjerg skabes de bedste muligheder for at udveksle data for alle de virksomheder, der opererer indenfor det digitale område.
”Der er ingen tvivl om, at sammenkoblingsmuligheder er en afgørende driver for at kunne tiltrække digitale aktører og skabe en erhvervsklynge af digitale virksomheder,” understreger Karsten Rieder.
Han sammenligner udviklingen i Esbjerg med det forløb, der kendetegner Frankfurt, Amsterdam, London og Paris, da byerne udviklede sig til digitale knudepunkter. Her har internet exchanges været den afgørende faktor for, at disse byer har udviklet sig til at være knudepunkter for internetbaseret trafik og dataudveksling også kaldet peering.
”Da Bulk Infrastructure i 2019 etablerede et nyt moderne datacenter i Esbjerg, var det med den klare målsætning, at Esbjerg skulle udvikle sig til et strategisk vigtigt digitalt knudepunkt i firmaets forretning. Samarbejdet med DE-CIX understøtter dette, og det er en fornøjelse at ønske begge virksomheder god vind på deres fælles rejse, som Esbjerg står til at drage fordel af”, slutter Karsten Rieder.
Hvad er Internet Exchange?
Internettet er summen af alle de individuelle netværk rundt om i verden, der sammenkobles for at tillade deres brugere at udveksle data og netværkstrafik med hinanden.
Et Internet Exchange Point (IXP) er et fysisk sted, der tillader netværksoperatører at udveksle datatrafik direkte med hinanden. Et Internet Exchange sikrer derfor hurtig, sikker og effektiv dataudveksling.
Det er derfor attraktivt for internetudbydere, data-indholdsleverandører, webvirksomheder, kommunikationsservice udbydere, cloud- og software virksomheder og lign. at være placeret tæt på et sted med Internet Exchange.
Kontakter
Yderligere informationer – så kontakt:
Borgmester
Jesper Frost Rasmussen
Mail: jesra@esbjerg.dk
Mobil: +45 27 24 18 00
Erhvervschef
Karsten Rieder
Mail: kar@businessesbjerg.com
Mobil: +45 93 95 00 75
Billeder

Information om Business Esbjerg1
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg
Følg pressemeddelelser fra Business Esbjerg1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Business Esbjerg1
Susanne Nordenbæk fratræder som direktør for Business Esbjerg – erhvervschef Karsten Rieder forfremmes som ny direktør28.4.2022 08:55:43 CEST | Pressemeddelelse
Susanne Nordenbæk og bestyrelsen i Business Esbjerg er nået til enighed om, at udskillelsen af Education Esbjerg som selvstændigt selskab er en naturlig anledning til et direktørskifte for Business Esbjerg.
Sydjylland får 15 mio. kr. til udvikling og tiltrækning af grønne kompetencer4.2.2022 12:40:56 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af grønne kompetencer hos virksomheder, uddannelsesinstitutioner og studerende i Sydjylland får nu hjælp fra EU.
Nyt regeringsudspil lover godt for Esbjergs store Power-to-X-ambitioner16.12.2021 16:28:15 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye udspil på Power-to-X-området er gode nyheder for Esbjerg. Det er et skridt i den rigtige retning og lover godt for Esbjergs muligheder og ambitioner, lyder det fra PtX-aktøren CIP, Business Esbjerg og Esbjergs borgmester. De hilser alle strategien velkommen og opfordrer i samme ombæring til at sætte fart i Power-to-X-initiativerne.
Power-to-X udrulning tager fart i Danmark og kickstarter sektorkoblingen30.8.2021 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Med H2 Energy Europe’s nye store Power-to-X-anlæg i Esbjerg kommer der for alvor fart på udrulningen af Power-to-X i Danmark. Med store investeringer i grøn energiproduktion er den grønne omstilling og sektorkoblingen skudt i gang, og det er vigtigt, at politikerne følger trop og skaber de rette vilkår og rammer for, at Danmark forsat kan være foregangsland.
Erhvervsdirektør: Esbjergs erhvervsliv har brug for en stærk fortælling21.6.2021 13:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhedernes oplevelse af kommunens tiltrækningskraft og image samt evnen til at tiltrække nye virksomheder og borgere er ikke i top. Business Esbjergs direktør Susanne Nordenbæk er overbevist om, at den nye fælles fortælling, som det igangværende brandingsamarbejde med kommunen, havnen og Education Esbjerg skal resultere i, vil rette op på det billede.