Nyt professorat i klinisk sygepleje
9.2.2021 11:30:42 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Bibi Hølge-Hazelton har en lang karriere bag sig inden for forskning, ledelse, uddannelse og klinisk praksis. En rød tråd har været en stor interesse for både sundhedsprofessionelles og brugeres perspektiver på arbejdet i mødet med sundhedsvæsnet. For eksempel har hun igennem mange år forsket i og arbejdet med unge med diabetes og unge med kræft og deres møder med sundhedsvæsnet.
Bibi Hølge-Hazelton har siden 2010 været forskningsleder på Sjællands Universitetshospital og i 2016 blev hun både den første kvinde og den første sygeplejerske, der blev udpeget til professor (med særlige opgaver/ MSO) i Region Sjælland. Forud for ansættelsen i Region Sjælland har hun været ansat som forsker på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Roskilde Universitet, som lærer på Rigshospitalets Sygeplejeskole og som leder og sygeplejerske på Sankt Lukas Stiftelsens Hospice, Finseninstituttet, Frederiksberg hjemmepleje og Rigshospitalet.
Bibi Hølge-Hazelton har altid haft interessefor praksisudvikling og er kendt for at have blik for skæve, kreative og innovative tilgange til at forstå patienters og personales erfaringer og oplevelser. Således har hun som facilitator og vejleder arbejdet med brugerinddragende processer, supervision, internetbaserede metoder og kunstens muligheder i formidling af ny viden.
I de seneste år har Bibi Hølge-Hazelton stået i spidsen for opbygning af forsknings- og udviklingskultur inden for sygeplejen og andre mellemlange videregående uddannelser på Sjællands Universitetshospital og Region Sjælland. Lige nu fylder forskningsprogrammet Frontline en del. Her undersøger hun, sammen med 12 andre forskere på Sjællands Universitetshospital, frontpersonale, lederes og forskeres oplevelser og erfaringer med Covid-19 med henblik på at ruste og tage ved lære af pandemien. Endelig har hun været leder af to større forskningsprogrammer om kapacitetsopbygning samt fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker.
Privat er Bibi Hølge-Hazelton gift og bor på Østerbro med sin mand, hvor de har boet siden de nu voksne børn flyttede hjemmefra. Før da, boede de i mange år på Vestsjælland/Gerlev Idrætshøjskole, hvor parrets tre voksne børn er vokset op.
Kontakter
Yderligere oplysninger om Bibis arbejde kan fås på hjemmesiden: www.regionsjaelland.dk/forskning-mvu
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Presset elnet kræver smartere styring af elektrisk energi29.4.2026 09:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Mens nye elforbrugere presser infrastrukturen, peger forskere på smartere styring og energilagring som en del af løsningen.
Hurtig indsats fra personer på stedet spiller afgørende rolle ved hjertestop29.4.2026 09:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt landsdækkende studie fra Syddansk Universitet viser, at overlevelsen efter hjertestop er mere end dobbelt så høj, når genoplivning startes før ambulancen ankommer. Der er forskel på, om første genoplivning gives af tilstedeværende, hjerteløbere eller ambulancepersonale.
Cyklen vælges fra af de unge28.4.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Færre cykler til job og uddannelse end i 2020 – især unge, kvinder, studerende og dem, der bor i oplands- og landkommuner, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse. Bekymrende for folkesundheden, mener forsker.
Sådan bevægede danskerne sig i 2025 - næsten 200.000 har svaret på spørgsmål om bevægelse28.4.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrketræning, pilates, yoga og andre sundhedsorienterede former for motion vokser, og padel er seksdoblet på fem år. Imens sakker de traditionelle idrætsgrene bagud, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet.
International hæderspris til SDU-professor24.4.2026 08:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Professor Ewa Roos modtager OARSI Lifetime Achievement Award for forskning, der har forbedret behandlingen af artrose verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

