Nyt privathospital indtager det gamle rådhus i Farum
Det gamle rådhus er den perfekte ramme. Sådan siger direktør og medejer af CPH Privathospital, Dorthe Mikkelsen, der til januar sammen med sine fire partnere slår dørene op til Furesø Kommunes eneste privathospital.
”Vi har ledt efter et sted, der kunne rumme vores ambitioner. Foruden de skønne ydre rammer er beliggenheden også helt ideel med bare fem minutters gang fra S-togsstationen og et stenkast fra motorvejen," fortæller Dorthe Mikkelsen.
Tryghed i højsædet og patienten i fokus
Med knap 11 års erfaring som hospitalschef har Dorthe Mikkelsen stort kendskab til branchen og en helt klar ambition for CPH Privathospital – det nye hospital skal være med førsteklasses patientpleje og behandling med høj faglig kvalitet.
"Generelt er visionen i branchen den samme – det handler typisk om at yde den bedste og mest omsorgsfulde service. Mange privathospitalskæder er vokset sig store, og med vores mange speciallæger, 3 operationsstuer og 16 sengepladser er vi heller ingen lille klinik. Men vi ønsker at adskille os ved, at vores patienter mødes med nærvær, varme og medmenneskelighed og samtidig oplever, at der altid er tid til det lille ekstra,”siger Dorthe Mikkelsen og fortsætter:
"På CPH Privathospital glæder vi os til at byde patienter velkommen, uanset om du kommer via en sundhedsforsikring, som privat person eller via det offentlige sundhedsvæsen under behandlingsgarantien.”
Lån fra Vækstfonden satte skub i projektet
Den omfattende ombygning er i fuld gang, og CPH Privathospital forventer at kunne slå dørene op til de 1.300 kvadratmeter nyrenoverede lokaler til januar 2018. Investeringen kunne lykkes, fordi hospitalets bank deler risikoen med statens finansieringsfond, Vækstfonden.
”Vi er meget taknemmelige for den tillid og støtte som Vækstfonden har vist os. Foruden den nødvendige kapital til projektet, har de været en fantastisk sparring og været en stor motivationsfaktor i vores opstartsproces. Det er et uvurderligt samarbejde vi har,” siger Dorthe Mikkelsen om samarbejdet med fonden.
I Vækstfonden ser man frem til at følge udviklingen i CPH Privathospital.
”Vækstfonden har mulighed for at løbe en lidt større risiko end bankerne. Det betyder, at vi kan indgå i en samlet finansieringsløsning og medvirke til at finansiere nogle af de investeringer, der ellers har svært ved at lykkes. CPH Privathospital er en utrolig ambitiøs og spændende virksomhed, og jeg ser meget frem til at følge Dorthe og teamet på deres videre rejse,” fortæller Jonas Kristiansen, erhvervskundechef i Vækstfonden.
Store visioner for fremtiden
Allerede måneder inden den officielle indvielse har CPH Privathospital indgået sin første samarbejdsaftale med Region Hovedstaden. Og Dorthe Mikkelsen har store planer for sit hospital, der forventer at kunne behandle flere tusinde patienter årligt.
”Foruden vores stærke fokus på patienterne har vi en ambition om at være den absolut bedste arbejdsplads. Det vil vi sikre ved at skabe et professionelt arbejdsmiljø og en god work/life balance for vores medarbejdere,” fortæller hun og fortsætter:
”Desuden har vi en aftale med vores udlejer om, at vi på sigt kan leje os ind på de resterende kvadratmeter, der ikke udnyttes her i første omgang. Så der er plads til vækst.”
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Mikkelsen, direktør i CPH Privathospital, dm@cph-privathospital.dk / 20 67 94 30
Julie Hakala Alberg, kommunikationsrådgiver i Vækstfonden, jha@vf.dk / 50 47 22 20
Billeder
Information om Vækstfonden
Læs mere på www.vf.dk
Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden
Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard fratræder6.10.2022 12:07:48 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond 1. januar 2023 har direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard meddelt, at han ønsker at fratræde.
Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.
Årsrapport fra Vækstfonden: Nordjyske virksomheder stormer frem22.4.2022 10:23:24 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, har netop offentliggjort årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også i Nordjylland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 196 virksomheder modtaget finansiering.
Årsrapport fra Vækstfonden: Sjællandske virksomheder buldrer frem13.4.2022 09:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, offentliggjorde fredag årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også på Sjælland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 105 virksomheder modtaget finansiering.
Vækstfondens bedste årsresultat nogensinde: Det viser danske virksomheders styrke8.4.2022 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfondens årsresultat for 2021 lander på flotte 4,2 mia. kroner. Et historisk overskud, som viser styrken og robustheden i danske virksomheder og som viser, at samfundsafkast og finansielle resultater kan gå hånd-i-hånd.