NYT PRIVATHOSPITAL I ODENSE: Hurtigere behandlingstid i tryggere rammer

Del
Det handler om at sikre hurtigere behandlingstid og bringe tilliden mellem patient og læge tilbage i det danske hospitalsvæsen, når Langelinie Privathospital fra sommeren 2022 åbner op for behandling og operationer i hjertet af Odense.

Sådan lyder budskabet fra Baskaran Ketharanathan, der er speciallæge i neurokirurgi og adm. direktør på Langelinie Privathospital.

Vores grundfilosofi er at sikre, at alle patienter kan blive udredt, behandlet og evt. opereret inden for en overskuelig tidshorisont. Vi vil gerne gøre vores til, at løse udfordringen med for lange ventetider i sundhedsvæsenet.” udtaler Baskaran Ketharanathan, der igennem en årrække har arbejdet på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og efterfølgende Odense Universitetshospital, og derfor kender forholdene på de offentlige sygehuse særdeles godt.

Erfarent team bag hospitalet

En vision er dog ikke nok til at lykkes med opgaven. Det kræver også et kompetent og empatisk personale, der kan være med til at sikre en faglighed og tryghed under mødet med Langelinie Privathospital.

Derfor har privathospitalet brugt foråret og de tidlige sommermåneder på at rekruttere personale, og i skrivende stund er 9 læger og en række sygeplejersker samt administrativt personale tilknyttet privathospitalet. Dette gør hospitalet i stand til at tilbyde en bred vifte af behandlinger og operationer, der dermed kan aflaste det offentlige.

Ambitionen for Langelinie Privathospital er ikke at blive det største privathospital på Fyn eller i Danmark, endsige at kunne tilbyde alle de behandlinger, som det offentlige kan. Vi vil hellere have færre specialer og kunne tilbyde den bedste behandling inden for de områder, som vi varetager.” udtaler Baskaran.

 

Mere end bare dygtigt personale

Det at kunne tilbyde den bedste behandling er en af årsagerne til, at hospitalet har til huse centralt, og dog naturskønne omgivelser, i Odense. En god behandling på hospitalet starter med et dygtigt og kompetent personale, men de ydre rammer har også stor betydning for patientens oplevelse.

Det er derfor nemt at komme frem og tilbage til Langelinie Privathospital, hvis man bor i Odense, Der er således gode muligheder både med offentlig transport, cykel og flere parkeringspladser lige uden for døren.

Med beliggenheden ned til åen skaber den afskærmede have bag hospitalet et rekreativt åndehul for patienter, der har deres gang på hospitalet eller er ved at komme sig oven på en operation. Flere undersøgelser viser, at netop ro og natur kan være medvirkende til, at patienten kommer sig hurtigere efter endt operation, og hos Langelinie Privathospital gør man sig derfor umage med at tage tid til den enkelte.

Det er en del af vores DNA at sikre en tryg behandling og det er vigtigt for os, at den enkelte patient bliver set og taget seriøst. Vi sikrer tryghed fra patienten går ind ad døren første gang til patienten træder ud herfra efter endt behandling.” udtaler Baskaran

 

Om Langelinie Privathospital

Langelinie Privathospital er Fyns nye privathospital. Privathospitalet holder til i moderne og nyrenoverede rammer på Langelinie i Odense, hvorfra der tilbydes udredning, behandling og operation inden for en lang række specialer.

Med Odense Å i baghaven findes ikke smukkere rammer for en tryg og god behandling. Hospitalet drives af nøje udvalgt personale, der er med til at sikre patienterne kompromisløs faglighed, tryghed i behandlingen og diskretion.

Nøgleord

Kontakter

For mere info kontakt Langelinie Privathospital på 70 60 30 20 / info@llph.dk eller adm. Direktør Baskaran Ketharanathanpå bk@llph.dk.

Billeder

Information om Escalate

Escalate
Ryesgade 106A, 2.
2100 København Ø

28345242https://escalate.dk

Følg pressemeddelelser fra Escalate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Escalate

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye