Nyt partnerskab vil forbedre genanvendelse af udtjente bildæk
Internationalt partnerskab vil bane vej for dæk-til-dæk genanvendelse af fyld- og farvestoffet carbon black, der udgør en fjerdedel af materialet i bildæk. Materialet vil også kunne bruges i andre produkter, der i dag indeholder fossilbaseret carbon black.

Hvert år bliver der på verdensplan kasseret omkring en milliard bildæk, som mange steder ender på lossepladser, deponier og i forbrændingsanlæg. Alternativt downcycles dækkene til andre formål, fx som fyld i asfalt, underlag til legepladser og atletikbaner eller som gummigranulat i kunstgræsbaner. Sidstnævnte har EU dog for nylig vedtaget at forbyde.
En af barriererne for at gøre gamle bildæk mere genanvendelige er kvaliteten af det carbon black, som alle dæk indeholder, og som udgør en fjerdedel af indholdet i et bildæk.
- Selvom vi i Europa er gode til at nyttiggøre udtjente dæk, er der tale om downcycling, og på verdensplan står vi med et stort affaldsproblem. I dette partnerskab vil vi bane vej for øget cirkularitet ved højne kvaliteten af carbon black fra brugte dæk, så det i endnu højere grad kan bruges som råstof i nye dæk og andre plast- og gummiprodukter, fortæller projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.
Helt konkret er målet at øge andelen af genanvendt carbon black i nye dæk fra de nuværende 10 procent til 40 procent.
Teknologien er klar
Projektet tager udgangspunkt i en ny og patenteret teknologi, der er udviklet af virksomheden Environmental Waste International. Teknologien med navnet Reverse Polymerization udsætter de udtjente dæk for varme og mikrobølger, hvorved de kemiske bindinger i dækket nedbrydes. Resultatet af processen er, at dækket nedbrydes til olie, metal og carbon black, det stof der bidrager til et dæks slidstyrke – og den karakteristiske sorte farve.
Environmental Waste International har udført forsøg i pilotskala, der viser, at genanvendt carbon black fra deres proces er af væsentlig højere kvalitet end den, der kan opnås fra andre metoder som fx klassisk pyrolyse. Dog er kvaliteten endnu ikke høj nok til fuldt ud at leve op til de krav, som dækproducenterne stiller til carbon black. Det har været en central bevæggrund for at samle et bredt partnerskab, der kan udvikle praktisk brugbare løsninger i fællesskab.
Ud over Teknologisk Institut, der skal udvikle oprensnings- og upcycling-metoder til carbon black, og canadiske Environmental Waste International består konsortiet af den danske gummiproducent Kiso A/S, den finske dækproducent Nokian Tyres og danske WindSpace Group, der er leder af projektet.
Genanvendelsesanlæg i Nyborg
Projektet løber frem til 2025, hvor WindSpace Group ApS efter planen opfører anlægget Elysium Nordic i Nyborg. Her skal teknologien Reverse Polymerization bruges til at konvertere udtjente dæk til genanvendt carbon black af høj kvalitet.
- Målet er, at virksomheder som Nokian kan øge andelen af genanvendt carbon black markant i deres fremtidige dæk, og at virksomheder som Kiso A/S kan bruge det i deres mange gummiprodukter til blandt andet vindmølleindustrien, byggeriet og transportsektoren. Det bliver et markant skridt på vejen mod et nyt lukket materialekredsløb, som vi er stolte over at stå i spidsen for, siger CTO Rune Blæsbjerg fra Windspace Group.
Projektetet med navnet ”Development of environmental technologies for circular recycling of carbon black from tire pyrolysis” er støttet af MUDP under Miljøministeriet.
FAKTA:
Fyld- og farvestoffet carbon black – på dansk også kaldet kønrøg – udgør omkring en fjerdedel af materialet i et bildæk, hvor det forbedrer slidstyrke og modstandsdygtighed. Carbon black bruges også i en række andre produkter som fx plastkabinetter, batterier, kabler, transportbånd og som farvestof i tekstiler og coatings.
I Europa indsamles omkring 95 procent af alle udtjente (end-of-life) dæk – svarende til 3,55 mio. ton. Heraf bliver 40 procent brændt til energiudnyttelse, mens 52 procent bliver genanvendt til andre formål, blandt andet produktion af gummigranulat og en mindre del til cement- og asfaltproduktion.
(Kilde: ETRMA)
Nøgleord
Kontakter
Projektleder (Ph.d.), Aisha Rafique, Teknologisk Institut, mail: araf@teknologisk.dk, mobil: +45 7220 2336
Billeder

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.
Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter7.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut kortlægger for første gang potentialer, barrierer og fremtidsperspektiver for humanoide – menneskelignende – robotter i Danmark i en ny rapport. Samtidig har Instituttet Danmarkspremiere på en humanoid robot til ROBOTBRAG 2025 i Odense.
Ny teknologi øger holdbarhed og sikkerhed i luftfartsektoren6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fly og droner kan blive mere sikre og få længere levetid med ny teknologi, der bruger sensorer og digital twins til at monitorere luftfartøjers tilstand i realtid.
Batterimarkedet er domineret af Kina og USA, men Danmark og EU kan sikre forsyningssikkerheden med genanvendelse og innovation5.5.2025 13:18:57 CEST | Pressemeddelelse
I en ny rapport fremhæver Teknologisk Institut tre veje, der kan styrke Danmarks position inden for batterier og cirkulær økonomi. Vi skal satse på genanvendelse, nichemarkeder og politisk handling for at styrke forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.
Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række af Danmarks største produktionsvirksomheder vil sammen med Dansk Robot Netværk sætte spot på, hvordan faglærte er nøglen til innovation, vækst og en bæredygtig fremtid. De har derfor inviteret unge fra hele landet til Teknologidagen fredag den 9. maj 2025 i Odense. Her kan de også få lejlighed til at møde fremtidens kollega, den humanoide robot.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum