Nyt mødested slår dørene op midt i Grindsted
Projektet er tidligere blevet beskrevet som Byens Hotel, et medborgerhus for alle byens borgere. Det ændrer nu navn til GrindSTEDET, da det ikke kun omhandler det gamle hotel, men hele karrébyggeriet omkring Birketorvet. Lige nu er lokalerne fortsat tomme, men snart skal de summe af liv. Allerede fra på tirsdag flytter de første beboere nemlig ind.
"Vores håb med GrindSTEDET er at samle både offentlige funktioner og private, borgerrettede tilbud et centralt sted i byen. Dels for at bidrage til mere liv og øget aktivitet i midtbyen og dels for at rykke Billund Kommune tættere på borgerne,” siger formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget, Simon Nicolajsen Jørgensen (S).
I første omgang bliver GrindSTEDET arbejdsplads for Planafdelingen i Billund Kommune, Borgerrådgiveren, Affaldsteamet, Kulturafdelingen, Grindsted - Den Grønne Hovedstad, Grindsted Udviklingsforum, samt private ildsjæle med gode aktiviteter. Derudover vil det være muligt at låne eller bruge testcentret til forskellige formål, som næsten kun fantasien sætter grænser for.
Testcenter med plads til ideer
GrindSTEDET er en del af puljen ”Frie bymidter” ved Bolig- og Planstyrelsen. Her er Grindsted sammen med 13 andre byer i Danmark blevet udvalgt til et projekt, der giver friere regler og rammer for byudviklingen. Bolig- og Planstyrelsen skal bruge hele 2023 på at godkende de planer, som kommunerne har for projekterne. Og det er altså den ventetid, som Billund Kommune nu udnytter til testperiode. En testperiode, hvor projektgruppen håber at få masser af ideer og input til, hvordan GrindSTEDET kan skabe mest værdi.
”Hovedformålet med projektet er at skabe mere liv og aktivitet i bymidten, og hvordan det gøres bedst for Grindsted og GrindSTEDET skal vi sammen med borgerne og andre relevante parter blive klogere på. Testcentret skal derfor det kommende år danne ramme om udviklingen og samarbejder mellem kommunen og alle, der vil være med til at definere, hvad GrindSTEDET skal kunne,” forklarer Mette Vagner Rasmussen, byplanlægger i Billund Kommune og projektleder for GrindSTEDET.
Testcentret åbner d. 11.okt. Der vil være varierende åbningstider afhængig af de pågældende brugere, men hver tirsdag fra 9-17.30 vil der være mulighed for at kigge forbi, komme med input og høre mere om projektet.
Man kan læse mere om GrindSTEDET på grindstedet.dk ligesom der også er oprettet en Facebookgruppe for alle de, der gerne vil følge med i projektet eller bidrage med ideer.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 20253.12.2025 18:10:29 CET | Pressemeddelelse
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025 for deres stærke og vedvarende indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. I en branche præget af højt tempo og konstante kundestrømme formår JYSK Grindsted at kombinere en effektiv drift med en stor social ansvarlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
