Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION
25.2.2026 07:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.

Festivalen er blevet en fast forårsbegivenhed i kommunen og er en årlig fejring af det arbejde, der hver uge udfolder sig i øvelokaler, dansesale og atelierer på Billund Kulturskole. Det er Kulturskolens egne elever, der indtager scenerne, hænger deres værker op og inviterer publikum ind i deres kreative universer.
Fra kl. 15.30 og næsten 6 timer frem kan publikum bevæge sig frit mellem koncerter, danseindslag, kunstudstillinger og workshops og opleve bredden i Kulturskolens aktiviteter samlet på én dag.
”Kulturskolefestivalen er vores største fælles øjeblik på året. Her mødes alle fag, alle aldre og alle niveauer – og man mærker virkelig den energi, der opstår, når så mange børn og unge brænder for det, de laver,” siger souschef og festivalprojektleder Casper Jensen.
Oplevelser på tværs af scener og fag
Programmet spænder bredt. Publikum kan blandt andet opleve klassisk koncert med violin- og klaverelever, slagtøjskoncert, klaversammenspil og Guitar Parade De Lux med guitar, marimba og ukulele.
Der er sammenspil på tværs med musik- og sangelever, koncerter med band og sangskrivning og lærerband – samt fællessang med Go Vocal og Kulturskolens Lungekor, hvor publikum inviteres til at synge med.
Dansen indtager både foyeren, passagen i MAGION og efterfølgende Centralen i UKH med moderne dans og klassisk ballet under overskriften ”Den dansende passage”, og i billedkunstområdet kan man fra kl. 15.30 deltage i workshop og opleve den flotte tegneudstilling.
I løbet af dagen vil LEGOLAND Billund Garden desuden medvirke med indslag som en del af festivalprogrammet.
”Vi har bevidst sammensat programmet, så man både kan opleve det velkendte og blive overrasket. Noget foregår på den store scene med professionel lyd og lys, mens andet opstår i mindre rum, hvor man kommer helt tæt på,” fortæller Casper Jensen. ”Det giver en dynamisk festival, hvor man kan gå på opdagelse.”
Fællesskab i centrum
Kulturskolefestivalen er ikke kun en fremvisning – det er en fejring af fællesskabet. Mange indslag er skabt særligt til dagen, hvor elever og undervisere arbejder sammen på nye måder.
”Det vigtigste for os er, at eleverne oplever at være en del af noget større. Når de står på scenen – eller hænger deres værker op – mærker de, at deres indsats betyder noget. Det er stærkt at være vidne til,” siger Casper Jensen.
Festivalen er åben for alle – også for dem, der endnu ikke har en tilknytning til Kulturskolen. Dagen er en oplagt mulighed for nysgerrige børn, unge og deres familier til at kigge forbi, opleve stemningen og få et levende indtryk af de mange muligheder for en fritidsinteresse indenfor musik, sang, dans og billedkunst. Festivalen markerer nemlig samtidig, at det snart er muligt at tilmelde sig den kommende sæson på Billund Kulturskole
Praktisk information
Der er gratis entré til hele festivalen.
I festivalområderne vil der være boder med gratis kaffe og saft samt mulighed for at købe snacks som pølsehorn og mini-pizzaer til rimelige priser.
Fakta – Kulturskolefestival 2026
- Onsdag 25. marts kl. 15.30–ca. 21.30
- Afholdes i MAGION og UKH i Grindsted, Tinghusgade 9-15, 7200 Grindsted
- Koncerter, dans, kunstudstillinger og workshops
- Gratis entré
- Parkering: Foran MAGION/UKH eller på parkeringspladsen med indgang ved Søndre Boulevard 10
Kontakter
Casper Jensen, souschef og festivalprojektleder: Tlf.: 79 72 74 58. Mail: cje@billund.dk.
Per Weile Bak, kulturskoleleder: Tlf.: 79 72 74 56. Mail: pwb@billund.dk.
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum