Nyt madlaboratorium skal rekruttere unge til fødevarebranchen
24.4.2019 13:53:33 CEST | Madkulturen | Pressemeddelelse
’Skærehallerne’ hedder de gamle slagterilokaler på ZBC i Roskilde. I dag står de delvis tomme, men i fremtiden skal de huse en madlegeplads med blandt andet mølleri, mosteri og pølsemageri, hvis det står til Madkulturen og ZBC (Zealand Business College).
På torsdag bliver ønskesedlen til Skærehallerne skærpet, når repræsentanter fra alle sider af bordet mødes i Roskilde.
”Vi skal have flere unge til at interessere sig for fødevarebranchen. Flere, der vil stå op i morgen og være de nye dygtige. Det momentum, som dele af den danske fødevarebranche oplever lige nu, skal fortsætte og allerhelst udbygges. Her er Skærehallerne en del af løsningen”, forklarer Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, der hører under Miljø- og fødevareministeriet, og som er sat i verden for at holde hånden under den danske madkultur.
Færre vil fødevarevejen
Det sker ikke af sig selv, for den danske fødevarebranche står overfor et enormt paradoks:
På den ene side er verdens øjne vendt mod danske mesterkokke og vores nordiske køkken. På den anden side er der færre og færre unge, der vælger en fødevareuddannelse, forklarer Glenny Hansen, der er uddannelsesdirektør på ZBC, der er Danmarks største udbyder af fødevareuddannelser.
”Branchen skriger på kvalificerede og motiverede hænder. Skærehallerne skal sparke uddannelserne op på helt nyt niveau. Det er nødvendigt, hvis vi skal vende udviklingen”, siger han.
Siden 2018 har Madkulturen og ZBC arbejdet på at rejse midler til Skærehallerne og har allerede fået tilsagn fra flere fonde. Roskilde Kommune er samarbejdspartner på projektet.
Presse er velkommen til arrangementet. Det foregår torsdag 25. april fra kl. 16-19 på ZBC i Roskilde. Akkreditering via Madkulturen til charlotte@madkulturen.dk.
FAKTA
DE KOMMER PÅ TORSDAG 25. APRIL
- Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
- Astrid Gade Nielsen, Kommunikationsdirektør i Danish Crown
- Gorm Wisweh, iværksætter og kok
- Iben Krog Rasmussen, stifter af tænketanken Frej
- Leif Wilson, formand for Danske Slagtermestre og Fødevaredanmark
- Mette Blomsterberg, konditor
Moderator:
- Anne Villemoes, PR-specialist, fhv. koncernkommunikationsdirektør i Danish Crown
PARADOKSET
Færre vælger uddannelserne:
- 27% er tilmeldingen til fødevareungdomsuddannelserne faldet fra 2014 til 2018[1].
- 39% af dem, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2012, frafaldt uddannelsen[2].
Branchen mangler kvalificeret arbejdskraft:
- 49% i hotel og restauranterhvervet oplever udfordringer med at besætte ledige stillinger[3]
- 20% af danske fødevarevirksomheder oplever problemer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft[4]
- 40% forventer, at problemet med at finde arbejdskraft bliver værre i fremtiden[5].
Fødevarebranchen har stor betydning for samfundet:
- 35 Michelin-stjerner har danske restauranter i 2019[6]
- 190.000 personer var i 2015 beskæftiget inden for fødevareerhvervet[7]
- 25% af den samlede eksport kommer fra fødevareklyngen[8]
[1] Styrelsen for IT og læring: Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse i 2018?
[2] Tænketanken DEA 2018: Erhvervsuddannelserne: Status, styring og reformer.
[3] Horesta 2018, Mangel på arbejdskraft i hotel- og restauranterhvervet)
[4] Madkulturen 2016, Undersøgelse af fødevarebranchens fremtidige kompetencebehov
[5] Madkulturen 2016. Undersøgelse af fødevarebranchens fremtidige kompetencebehov
[6] Guide Michelin - restauranter med stjerner
[7] Landbrug og Fødevarer. Fødevareklyngen eksporterer til hele verden
[8] Landbrug og fødevarer 2016: https://lf.dk/om-os/vores-bidrag/25-pct-af-danmarks-eksport
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Kjeldberg KristensenPresse- & kommunikationsansvarlig
Tlf:20 80 44 79charlotte@madkulturen.dkInformation om Madkulturen
Skærehallerne bliver et fyrtårn for Danmarks madfremtid.
Et unikt madlaboratorium for nye maduddannelser, virksomheder, familier og skoler, der vil opleve hvordan maden bliver til.
Skærehallerne vil inspirere unge til at vælge en fødevareuddannelse, virksomheder til at udvikle nye produkter og forbrugere til at sætte bedre mad på bordet.
Bag Skærehallerne står ZBC og Madkulturen.
Følg pressemeddelelser fra Madkulturen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Madkulturen
Forum sætter alle sejl for mere dansk frugt og grønt26.2.2026 10:17:27 CET | Pressemeddelelse
35 centrale fødevareaktører vil vende krisen for dansk frugt og grønt og bane vejen for en tredobling af produktionen i de kommende årtier. I et nyt forum for dansk frugt grønt koordineres indsatser på tværs af hele værdikæden.
Vegetarisk aftensmad består af rugbrød, toast og pasta25.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er sjældent de grønne retter, der finder vej til middagsbordet, når kødet udelades. De mest spiste vegetariske aftensmåltider er nemlig rugbrød, toast, pasta, yoghurt og pizza – retter, der i gennemsnit indeholder færre grøntsager end måltider med kød. Det viser den årlige undersøgelse Madkultur25 fra Madkulturen.
Bred alliance klar til et historisk løft af dansk frugt og grønt2.10.2025 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter årtiers tilbagegang for dansk frugt og grønt lancerer 31 af fødevarebranchens mest centrale aktører nu anbefalinger til en samlet, fremadrettet plan. Den skal vende udviklingen til gavn for Danmarks sundhed, klima og forsyningssikkerhed, og ambitionen er klar: I 2050 skal mindst 50% af vores frugt og grønt være produceret i Danmark.
Festdag for børns maddannelse: Østervangskolen blev danmarksmestre i madkundskab30.4.2025 17:14:38 CEST | Pressemeddelelse
200 børn fra hele landet demonstrerede i dag deres kartoffelkompetencer ved DM i Madkundskab 2025. En vigtig brik i børns maddannelse, ifølge Madkulturens direktør Judith Kyst.
Dansk frugt og grønt er under voldsomt pres – stærke kræfter går sammen for at vende udviklingen11.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti forbrugere mener, det er vigtigt, at vi har alsidig produktion af frugt og grønt i Danmark. Alligevel er kun en fjerdedel af vores grøntsager danske, og udfordringerne hober sig op for de hårdt pressede producenter. Derfor går 31 aktører fra hele værdikæden nu sammen for at få mere dansk frugt og grønt på tallerkenen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


