Meyers

Nyt initiativ: Meyers Kantine i samarbejde med skånsomt kystfiskeri giver frisk fisk på frokostbuffeten

Del
I går lagde fiskekutteren til kaj foran Meyers Kantine hos Pension Danmark, der har adresse på Langelinie. Med sig havde kutteren dagens friske fangst fra havne og kyster i nærheden; fanget efter skånsomme fiskemetoder og med redskaber, der passer på havmiljøet. På kajen ventede køkkenchef Maurice med den store grill og alt det gode tilbehør, så de friskfangede fisk blev en del af dagens frokostbuffet til glæde for de spisende gæster.
Kystfisker Kompagniet er stiftet, ejet og drevet af kystfiskere. De opkøber og forarbejder udelukkende fisk, der er fanget med skånsomme redskaber, såsom garn, snurrevod, tejner, kroge og bundgarn.
Kystfisker Kompagniet er stiftet, ejet og drevet af kystfiskere. De opkøber og forarbejder udelukkende fisk, der er fanget med skånsomme redskaber, såsom garn, snurrevod, tejner, kroge og bundgarn.

Meyers vil med besøget af fiskekutteren sætte øget fokus på det kystnære og skånsomme fiskeri, der både sikrer friskfanget fisk, en større alsidighed i fiskearter og kortere vej mellem fisker og forbruger. Planen er, at de små kuttere med tiden skal kobles med udvalgte kantiner rundt om i landet, som på den måde kan få friskfanget og bæredygtig fisk på frokostbuffeten.

Kystfiskeri giver frisk og bæredygtig fisk

I dag lægges en stor del af den fangede fisk i Danmark på is og sendes til Hanstholm, inden det bliver fragtet tilbage til forbrugere, restaurationer eller storkøkkener. Men ved at give en håndsrækning til de danske kystfiskere, der fisker fra mindre, lokale landingssteder og aftage fisken direkte, kan vores køkkener både minimere omkostningerne, sikre fiskerne de bedste afregningspriser og nyde det absolut friskeste fisk fra havene helt tæt på. Fisk har til alle tider været en ugentlig del af menuen i kantinekøkkenerne, både ud fra et sundheds- og smagsmæssigt perspektiv, og initiativet støtter derfor op om de eksisterende principper for bæredygtigt fiskeri i Meyers Kantiner.

Projektet om at knytte kuttere og kantiner tættere sammen er muliggjort i samarbejde med Kystfisker Kompagniet, en sammenslutning af kystfiskere, der i fællesskab gør en indsats for at opkøbe dagsfangede fisk af højeste kvalitet i en model, hvor både fiskere og forbrugere har en interesse i at værne om fiskebestanden og havmiljøet.

Idéen om at lade en fiskekutter lægge til foran kantinekøkkenet med dagens fangst er jo egentlig drømmescenariet. Så bliver det stort set ikke friskere. Fiskene spræller jo stadig, når de lander i hånden på køkkenchefen, og sporbarheden er jo til at se, for vi ved jo, hvem der har hevet fiskene op af vandet.” sigerDavid Lange fra Kystfisker Kompagniet.

Udover den umiddelbare fordel for havmiljøet og fiskerierhvervet, har ordningen om samarbejdet mellem kutter og kantine også gastronomiske fordele. Køkkencheferne er sikre på at få sæsonens fisk i hænderne, ligesom de kan tilbyde kantinegæsterne et mere alsidigt udvalg af fisk på buffeten. En styrket madoplevelse for gæsterne og muligheden for at udforske bredden i den danske fiskebestand har også ligget til grund for samarbejdet. I går kunne køkkenchefen i kantinen hos Pension Danmark servere grillet torsk med gulerødder, spidskål, grillet citron, brunet smør og capers.

En håndsrækning til et dansk kerneerhverv

For Meyers er initiativet også ment som en håndsrækning til et trængt erhverv, der kæmper mod markedskræfterne. I flere generationer har kystfiskeriet udgjort en vigtig og betydelig del af dansk erhvervsfiskeri, men mange fiskerihavne er med tiden lukket og flere er på vej til at lide samme skæbne.

På alle måder giver det god mening, når vi sætter et samarbejde i søen, der både støtter de lokale fiskere, men også sikrer bestanden for fremtidens generationer af fisk - og ikke mindst tilbyder et alsidigt udvalg af fisk i vores køkkener, der sikrer variation og velsmag på frokostbuffeten,” siger driftsdirektør Liselotte Lybæk og fortsætter:

Det stiller naturligvis store krav til vores køkkenchefer, der skal kunne håndtere, at det aldrig helt er til at vide, hvilke fisk, der lander på spækbrættet, men det giver omvendt plads til nytænkning og alternative tilberedningsmetoder, der i sidste ende er til glæde for vores spisende gæster,” slutter Liselotte Lybæk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kystfisker Kompagniet er stiftet, ejet og drevet af kystfiskere. De opkøber og forarbejder udelukkende fisk, der er fanget med skånsomme redskaber, såsom garn, snurrevod, tejner, kroge og bundgarn.
Kystfisker Kompagniet er stiftet, ejet og drevet af kystfiskere. De opkøber og forarbejder udelukkende fisk, der er fanget med skånsomme redskaber, såsom garn, snurrevod, tejner, kroge og bundgarn.
Download
Den friskfangede torsk i hænderne på køkkenchefen Maurice fra Meyers Kantine.
Den friskfangede torsk i hænderne på køkkenchefen Maurice fra Meyers Kantine.
Download
Køkkenchefen i Meyers Kantine hos Pension Danmark, Maurice, griller den friskfangede torsk.
Køkkenchefen i Meyers Kantine hos Pension Danmark, Maurice, griller den friskfangede torsk.
Download

Information om Meyers

Meyers
Meyers
Dampfærgevej 10, 1. sal
2100 København Ø

https://meyers.dk/

- Det er i dag familievirksomheden Tvilling A/S, der aftager en del af den lokalt fangede fisk, og som efterfølgende leverer dagens fangst til Meyers Kantiner

- Da fiskekutteren onsdag 2. september lagde til kaj ved Pension Danmark var det gentagelsen af juni måneds succes, hvor medarbejderne i kantinen kunne stille frokostsulten med jomfruhummer, torsk og rødspætter. Det er planen, at min. 50 kantiner over det næste år skal lukke aftaler med lokale fiskekutter, der vil levere dagens fisk til køkkenet.

- I 2019 blev et flertal i Folketinget enige om en fælles aftale, der skal styrke det kystnære og skånsomme fiskeri i Danmark. Kystfiskerordningen består af fiskekvoter, der er reserveret det kystnære og skånsomme fiskeri.

- Efter planen skal der i løber af efteråret 2020 vedtages en mærkningsordning for fisk fanget kystnært med skånsomme redskaber.

Meyers driver i dag mere end 80 kantiner landet over og serverer hver dag godt 25.000 måltider hos nogle af Danmarks kendteste virksomheder. Meyers Kantiner driver desuden konferencecentre og yder rådgivning indenfor kantinedrift. 

Følg pressemeddelelser fra Meyers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Meyers

Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse

I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.

MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye