Nyt horman kan forudsige, om man holder sit vægttab
Antallet af personer i Danmark med overvægt er stigende, og i dag gælder det godt halvdelen af danskerne. Rigtig mange, der gerne vil tabe sig, kommer i mål. Men den sværeste kamp begynder, når vægttabet skal holdes ved lige.
Nu viser nyt studie fra Københavns Universitet, at hormonet neurotensin måske spiller en vigtig rolle i at kunne forudsige, om man faktisk fastholder et vægttab.
Studiet, der er udkommet i tidsskriftet Metabolism, er et proof of concept-studie. Det betyder, at det er første gang man overhovedet beskriver, at hormonet spiller en rolle i såkaldt diæt-induceret vægttab hos mennesker, hvor man taber sig ved at indtage færre kalorier.
”Først undersøgte vi, hvad der sker hos mus med overvægt, når de taber sig. Her så vi et fald i neurotensin-udskillelsen. Herefter undersøgte vi det hos mennesker og så, at neurotensin også falder med et vægttab. Samtidig er der en højere frigivelse af neurotensin hos de mennesker, der senere vedligeholder vægttabet, end hos mennesker der tog på igen,” forklarer professor Signe Sørensen Torekov, der er sidsteforfatter til studiet og gruppeleder på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
”Det kan hjælpe på forståelsen af, hvorfor nogle har større succes end andre med at vedligeholde et vægttab.”
Som andre appetithormoner bliver neurotensin frigivet i tarmen efter et måltid, og så bliver informationerne samlet i hjernen, der justerer, om man skal spise mere, eller om man er mæt.
I studiet havde deltagerne tabt sig i løbet af en 8-ugers lav-kalorie diæt. Her kunne forskerne se, at dem, som tabte sig yderligere i løbet af et år, frigav mere neurotensin end mennesker, som tog på igen efter vægttabet.
”Det er en spændende opdagelse. Man kunne spekulere i, at dem som tager på igen efter vægttab, simpelthen mangler den her appetithæmmende respons, som neurotensin tilsyneladende giver,” siger Signe Sørensen Torekov.
Lægemiddel har langtidsudsigter
Forskerne fik idéen til at undersøge neurotensins rolle i forbindelse med vægttab, da man efter en fedmeoperation frigiver mere neurotensin efter et måltid.
”Vi ved, at andre mave-tarmhormoner, som frigives i højere grad efter en fedmeoperation, er med til at forklare, hvorfor en fedmeoperation vedligeholder et stort vægttab. Men ingen har tidligere undersøgt neurotensins rolle i forbindelse med vægttab opnået ved diæt,” siger læge og ph.d.-studerende Joachim Holt, der er førsteforfatter til studiet.
Selvom man kan håbe, at det næste skridt er at designe et lægemiddel, der kan stimulere neurontensinfrigivelsen i hjernen eller tarmen, ligger det et godt stykke ude i fremtiden, forklarer Signe Sørensen Torekov.
”Det spændende ved at gå ind i de her appetitmarkører er også at finde ud af, hvordan vi mennesker responderer på en eventuel behandling. Da man fandt leptin, der er et meget vigtigt hormon for appetitregulering, opdagede man også, at det falder, når vi taber os. Så tænkte man, at man skulle give dem mere leptin, og så ville de tabe sig,” siger Signe Sørensen Torekov.
”Men det viste sig, at mennesker med svær overvægt, faktisk var leptinresistente. Det vil sige, at man ikke reagerer på hormonet. Vi ved endnu ikke, om det samme er gældende for neurotensin. Så der er stadig meget arbejde forude.”
Nøgleord
Kontakter
Professor MSO Signe Torekov
torekov@sund.ku.dk
+45 22 98 38 27
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder
Links
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Sådan gjorde forskerne
Først undersøgte de neurotensin i mus. Helt konkret studerede tarmen og hypothalamus i hjernen, hvor appetitkontrollen sidder, og hvor de målte neurotensin-niveauet i forhold til vægttab.
I det kliniske studie deltog 42 personer. De gennemgik en otte ugers lav-kalorie diæt og blev fulgt det næste et år med henblik på fastholde deres vægttabet.
Det nye studie er et såkaldt proof of concept-studie. Det betyder, at det er første gang, hormonet neurotensin bliver beskrevet i forhold til diæt-induceret vægttab hos mennesker. Studiet indikerer ligeledes, at neurotensin kan være vigtigt for vedligeholdelse af vægttab, og at man nu kan gå videre med at teste det i endnu større studier.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Banebrydende forskning kan føre til ny generation af vægttabsmedicin14.11.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et nyt mål for medicinsk behandling af overvægt, som ikke medfører kvalme eller tab af muskelmasse. Opdagelsen kan potentielt føre til udvikling af nye lægemidler til gavn for de millioner af mennesker, der lever med overvægt og type 2-diabetes.
Forskere udvikler nanofiberplaster til behandling af psoriasis12.11.2024 13:43:42 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en prototype på et plaster, der kan gøre behandlingen af psoriasis meget nemmere og mere effektiv. Teknologien bag har også potentiale til at kunne behandle andre inflammatoriske hudsygdomme.
’Vegetariske’ laks kan være vejen til bedre sundhed for mennesker og fisk15.10.2024 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vegetarisk foder til blandt andet laks skal hjælpe med at gøre produktionen af laks mere bæredygtig. Det kan give bedre fisk til aftensmaden, men viden om tarmflora kan også få betydning for mere bæredygtigt foder til andre landbrugsdyr.
Derfor stopper vi med at fake orgasmer15.10.2024 11:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Når vi holder med at fake orgasme, kan det være et tegn på, at vi har fået en bedre seksuel kommunikation med vores partner, forklarer forskerne bag et nyt studie.
Vikingerne var del af globalt handelsnetværk med elfenben fra Grønland30.9.2024 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at vikingerne rejste over 6000 kilometer til Arktis for at jage hvalrosser. DNA-analyser afslører, at hvalroselfenben fra Grønland nåede Europa og sandsynligvis Mellemøsten gennem omfattende handelsnetværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum