Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden
Professor Eske Willerslev fik som studerende idéen til at udvinde DNA direkte fra jorden. Det har ført til store videnskabelige gennembrud og etableringen af forskningsfeltet eDNA, der i dag får en af Danmark største videnskabelige anerkendelser, Villum Kann Rasmussens Årslegat.

Det var efterår, og en ung, specialestuderende Eske Willerslev kiggede ud ad vinduet. Han og hans studiemakker Anders Hansen kunne ikke få fat på dyrebare og sjældne gamle knogler og havde brug for at finde på et andet materiale til DNA-analyser, de kunne bruge i deres afhandling.
Heldigvis. For ellers havde Eske måske aldrig lagt mærke kvinden, der gik tur med sin hund, og som ikke samlede dens hundelort op.
”Der er DNA i det hele. Efterårets blade, hundelorten, jorden. Så jeg spurgte mig selv: Hvad sker der med DNA’et? Kunne man forestille sig, at det blev i jorden?” siger Eske Willerslev, der i dag er professor på Globe Instituttet på Københavns Universitet.
På det tidspunkt var det en vild tanke, men Eske Willerslev holdt fast i den, det førte til opdagelsen af, at man kan udvinde både nutidigt og fortidigt plante- og dyre DNA direkte fra jorden. Det endte med at blive et af Eske Willerslevs største videnskabelige gennembrud – og det, der førte til etableringen af forskningsfeltet Environmental-DNA (eDNA).
”eDNA er i dag anerkendt i hele verden. Det gør indsamlingen af data meget billigere, hurtigere, mere følsom og meget mere standardiseret. Det betyder, at data bliver sammenlignelige, og at vi derfor meget bedre kan monitorere biodiversitet i hele verden,” siger han.
DNA fra et helt økosystem
Metoden betyder rent praktisk, at man med par et par gram jord eller en lille vandprøve kan aflæse både fortidigt og nutidigt DNA i et helt økosystem, altså alt fra bakterier til svampe, dyr og planter, uden at man behøver at finde synlige rester efter for eksempel planterne og dyrene.
”Man ser ikke dyret, men det har alligevel afgivet DNA til sine omgivelser, for det gør alle levende organismer. Det betyder, at man kan få fat i DNA’et, uden at man behøver at finde en helt specifik frø,” forklarer Eske Willerslev.
eDNA’et kan fortælle, hvor arter, altså for eksempel planter og dyr, levede før i tiden, og det kan give os en detaljeret forståelse af, hvordan økosystemer har set ud, en viden som kan vise sig værdifuld i forhold til fremtidens fødevarer og landbrug.
”Ved hjælp af gammelt eDNA kan vi se, at arter i fortiden har haft andre egenskaber og har været sammensat på helt andre måder, end de er i dag. Dette gør det svært at forudsige, hvordan fremtidens økosystemer vil udvikle sig, men samtidig giver viden om fortidens tilpasninger os indsigt, der kan bruges til at håndtere nogle af de store udfordringer, klimaforandringer medfører. Med eDNA mener vi at kunne adressere to af de største problemer, verden står overfor: fødevaresikkerhed og biodiversitet.”
Netop på grund af det store videnskabelige gennembrud og det forskningsfelt, der er vokset ud af det, modtager Eske Willerslev i dag en stor videnskabelig anerkendelse med Villum Fondens Villum Kann Rasmussens Årslegat. Legatet på 5 mio. kr. bliver uddelt for at anerkende en særlig værdifuld indsats inden for teknik og naturvidenskab.
”Jeg er vildt glad for at modtage Årslegatet. Jeg har modtaget internationale priser før, men det er noget helt særligt, når man bliver hyldet af sine egne. Det er en meget fornem pris, og jeg er meget stolt over det,” siger Eske Willerslev og tilføjer:
”Sådan en pris bliver ikke bare givet til mig, men den bliver også givet til alle de mennesker, jeg arbejder sammen med omkring eDNA. Videnskab er en team-effort.”
Størstedelen af pengene fra legatet kan gå til forskning, der ikke er bundet op på et bestemt område eller bevilling. Og det er netop det, der er glæden ved den slags pris, fortæller Eske Willerslev.
”Når pengene ikke er bundet op på noget specifikt, giver det en ret unik mulighed for at efterfølge en idé, som der endnu ikke er taget hul på, og det er lige præcis det, de her penge skal gå til.”
500.000 af legatet er en personlig pris, der går til Eske Willerslev, og de skal bruges til noget helt andet end forskning. Næsten altså.
”Jeg har købt 34 hektarer jord og et hus i Sverige, og mon ikke nogle af pengene skal bruges der,” siger han og tilføjer:
”Det er nok også meget sandsynligt, at jeg skal lave et par DNA-prøver derfra.”
Læs mere om årslegatet og Eske Willerslev forskning på Villum Fondens hjemmeside her.
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
P-piller kan forringe kvinders mentale trivsel2.12.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Adgang til p-piller i ungdomsårene er forbundet med øget risiko for depression senere i livet. Især kan kvinder, der er genetisk disponeret for psykisk sygdom, risikere at blive ramt af bivirkningen. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Psykologer: Derfor kan protester samle folk på tværs af politiske skel27.11.2025 09:18:05 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan mennesker med diametralt modsatte holdninger pludselig stå skulder ved skulder i protest? Det spørgsmål har et internationalt forskerhold undersøgt. Udgangspunktet er COVID-protesterne, som blev båret af tre samlende strategier.
Sådan bruger planter ingeniørprincipper til at trænge gennem hård jord27.11.2025 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med Københavns Universitet, Shanghai Jiao Tong University og University of Nottingham i spidsen har opdaget, hvordan planterødder er i stand til at trænge igennem hård og tæt jord ved hjælp af et velkendt ingeniørprincip. Opdagelsen kan få stor betydning for fremtidens afgrøder i en tid, hvor presset på landbrugsjorden stiger.
Forskere advarer: Klimaforandringer kan udvide levesteder for malariamyg27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis vi ikke begrænser klimaforandringerne, så risikerer vi, at malariamyg udbreder deres levesteder i Afrika betydeligt. Det vil udsætte mange hundrede millioner mennesker for en højere smitterisiko.
Plants use engineering principles to push through hard soil26.11.2025 17:01:00 CET | Press release
An international research team led by the University of Copenhagen, Shanghai Jiao Tong University and the University of Nottingham has discovered how plant roots penetrate compacted soil by deploying a well-known engineering principle. The finding could have major implications for future crop development at a time when pressure on agricultural land is increasing.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum