Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden
Professor Eske Willerslev fik som studerende idéen til at udvinde DNA direkte fra jorden. Det har ført til store videnskabelige gennembrud og etableringen af forskningsfeltet eDNA, der i dag får en af Danmark største videnskabelige anerkendelser, Villum Kann Rasmussens Årslegat.

Det var efterår, og en ung, specialestuderende Eske Willerslev kiggede ud ad vinduet. Han og hans studiemakker Anders Hansen kunne ikke få fat på dyrebare og sjældne gamle knogler og havde brug for at finde på et andet materiale til DNA-analyser, de kunne bruge i deres afhandling.
Heldigvis. For ellers havde Eske måske aldrig lagt mærke kvinden, der gik tur med sin hund, og som ikke samlede dens hundelort op.
”Der er DNA i det hele. Efterårets blade, hundelorten, jorden. Så jeg spurgte mig selv: Hvad sker der med DNA’et? Kunne man forestille sig, at det blev i jorden?” siger Eske Willerslev, der i dag er professor på Globe Instituttet på Københavns Universitet.
På det tidspunkt var det en vild tanke, men Eske Willerslev holdt fast i den, det førte til opdagelsen af, at man kan udvinde både nutidigt og fortidigt plante- og dyre DNA direkte fra jorden. Det endte med at blive et af Eske Willerslevs største videnskabelige gennembrud – og det, der førte til etableringen af forskningsfeltet Environmental-DNA (eDNA).
”eDNA er i dag anerkendt i hele verden. Det gør indsamlingen af data meget billigere, hurtigere, mere følsom og meget mere standardiseret. Det betyder, at data bliver sammenlignelige, og at vi derfor meget bedre kan monitorere biodiversitet i hele verden,” siger han.
DNA fra et helt økosystem
Metoden betyder rent praktisk, at man med par et par gram jord eller en lille vandprøve kan aflæse både fortidigt og nutidigt DNA i et helt økosystem, altså alt fra bakterier til svampe, dyr og planter, uden at man behøver at finde synlige rester efter for eksempel planterne og dyrene.
”Man ser ikke dyret, men det har alligevel afgivet DNA til sine omgivelser, for det gør alle levende organismer. Det betyder, at man kan få fat i DNA’et, uden at man behøver at finde en helt specifik frø,” forklarer Eske Willerslev.
eDNA’et kan fortælle, hvor arter, altså for eksempel planter og dyr, levede før i tiden, og det kan give os en detaljeret forståelse af, hvordan økosystemer har set ud, en viden som kan vise sig værdifuld i forhold til fremtidens fødevarer og landbrug.
”Ved hjælp af gammelt eDNA kan vi se, at arter i fortiden har haft andre egenskaber og har været sammensat på helt andre måder, end de er i dag. Dette gør det svært at forudsige, hvordan fremtidens økosystemer vil udvikle sig, men samtidig giver viden om fortidens tilpasninger os indsigt, der kan bruges til at håndtere nogle af de store udfordringer, klimaforandringer medfører. Med eDNA mener vi at kunne adressere to af de største problemer, verden står overfor: fødevaresikkerhed og biodiversitet.”
Netop på grund af det store videnskabelige gennembrud og det forskningsfelt, der er vokset ud af det, modtager Eske Willerslev i dag en stor videnskabelig anerkendelse med Villum Fondens Villum Kann Rasmussens Årslegat. Legatet på 5 mio. kr. bliver uddelt for at anerkende en særlig værdifuld indsats inden for teknik og naturvidenskab.
”Jeg er vildt glad for at modtage Årslegatet. Jeg har modtaget internationale priser før, men det er noget helt særligt, når man bliver hyldet af sine egne. Det er en meget fornem pris, og jeg er meget stolt over det,” siger Eske Willerslev og tilføjer:
”Sådan en pris bliver ikke bare givet til mig, men den bliver også givet til alle de mennesker, jeg arbejder sammen med omkring eDNA. Videnskab er en team-effort.”
Størstedelen af pengene fra legatet kan gå til forskning, der ikke er bundet op på et bestemt område eller bevilling. Og det er netop det, der er glæden ved den slags pris, fortæller Eske Willerslev.
”Når pengene ikke er bundet op på noget specifikt, giver det en ret unik mulighed for at efterfølge en idé, som der endnu ikke er taget hul på, og det er lige præcis det, de her penge skal gå til.”
500.000 af legatet er en personlig pris, der går til Eske Willerslev, og de skal bruges til noget helt andet end forskning. Næsten altså.
”Jeg har købt 34 hektarer jord og et hus i Sverige, og mon ikke nogle af pengene skal bruges der,” siger han og tilføjer:
”Det er nok også meget sandsynligt, at jeg skal lave et par DNA-prøver derfra.”
Læs mere om årslegatet og Eske Willerslev forskning på Villum Fondens hjemmeside her.
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum