Spis sundt midt i livet og øg chancerne for en sund alderdom
Forskere har undersøgt sammenhængen mellem en sund alderdom og forskellige kostplaner. Særligt en plantebaseret kost med et begrænset indtag af sunde, animalske proteiner er associeret med en sund aldring.

Hvis du vil være rask og rørig som 70-årig, er der grund til at tænke over, hvad du putter i munden langt tidligere. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet lavet i samarbejde med Harvard University og University of Montreal.
Her har forskere undersøgt sammenhængen mellem, hvad vi spiser midt i livet og chancerne for en sund alderdom senere med et godt fysisk, kognitivt og mentalt helbred uden kroniske sygdomme.
Deres konklusion peger hverken på udvalgte superfoods eller én særlig kostplan:
”En kost med masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter samt et lavt til moderat indtag af sunde, animalske proteiner viste en særlig sammenhæng med sund aldring,” siger Marta Guasch-Ferré, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.
Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine og er et af de første til at undersøge kostens betydning for, hvor sundt vi aldres, og ikke kun for hvor længe vi lever eller hvilke sygdomme, vi udvikler.
”Viden om kost og sund aldring er vigtigt, for vi både vil leve længe, godt og have et selvstændigt liv med et godt fysisk, psykisk og mentalt helbred, også når vi bliver ældre,” siger Marta Guasch-Ferré.
Vælg en grøn kostplan
Forskerne har brugt data fra mere end 105.000 amerikanske mænd og kvinder, der er blevet fulgt gennem mere end 30 år. I den periode har de løbende svaret på spørgeskemaer om, hvad de spiser, og det har været forskernes udgangspunkt for at undersøge sammenhængen mellem otte forskellige kostplaner og et godt helbred som 70-årig.
Særligt en kostplan, Alternative Healthy Eating Index (AHEI), der er udviklet på Harvard University for at forebygge kroniske sygdomme, viste en sammenhæng med sund aldring. Det er en kost, der primært består af frugt, grønt, fuldkorn, nødder, bælgfrugter og sundt fedt uden rødt eller forarbejdet kød, sukkerholdige drikkevarer, tilsat salt og raffineret korn.
Den femtedel af deltagerne, der scorede højst på skalaen for AHEI, havde en 86 % større sandsynlighed for et godt fysisk, kognitivt og mentalt helbred uden 11 kroniske sygdomme, når de fylder 70 år, sammenlignet med den femtedel, der scorede lavest.
Et stort indtag af mættede fedtsyrer, salt, sukkerholdige drikkevarer og rødt eller ultraforarbejdet kød viste sammenhæng med dårligere chancer for et godt helbred sidst i livet.
Alle otte kostplaner, som forskerne undersøgte, viste sammenhæng med sund aldring.
”Vores studie viser, det ikke er ”one size fits all”, når det kommer til kost og sundhed, og vi ved nu, at der er flere måder at spise sundt på midt i livet for en sund alderdom,” siger Marta Guasch-Ferré.
Om studiet
Studiet er et observationstudie, hvor forskerne har observeret deltagerne uden at gribe ind i for eksempel deres kost. På baggrund af de mere end 105.000 deltageres svar i løbende spørgeskemaundersøgelser har forskerne beregnet, i hvor høj grad deltagerne spiser i overensstemmelse med otte forskellige kostplaner, der fra andre studier bliver associeret med sundhed.
Forskerne har set på: The Alternative Healthy Eating Index (AHEI), the Alternative Mediterranean Index (aMED), the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH), the Mediterranean-DASH Intervention for Neurodegenerative Delay (MIND), the healthful plant-based diet (hPDI), the Planetary Health Diet Index (PHDI), the empirically inflammatory dietary pattern (EDIP), and the empirical dietary index for hyperinsulinemia (EDIH).
Kontakter
Marta Guasch-FerréLektor
Tlf:+45 51 43 40 55marta.guasch@sund.ku.dkAnna Lohmann Ahlbom
Tlf:93 56 50 26anna.ahlbom@adm.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Flyvende dyr kan være nøglen til at bekæmpe næste pandemi28.3.2025 11:40:04 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse afslører de komplekse faktorer, der driver evolutionen af genomer. Data fra verdens største fuglegenom-database kan få betydning for forståelsen af, hvordan sygdomme tilpasser sig demografiske forhold eller klimaforhold,
Forskere slår alarm: Antibiotikaresistens kan spredes uforudsigeligt i naturen6.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at antibiotikaresistent DNA kan overleve på mineraloverflader som sandkorn or lerpartikler, hvilket kan føre til yderligere spredning af resistens til dyr og mennesker.
Danskerne er dårlige til at tale om sex: Her er forskningens råd til den gode samtale31.1.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
I næste uge er det "Uge Sex": 24 procent af den danske befolkning har svært ved at tale om deres ønsker i soveværelset. Den manglende samtale er skidt for vores sexliv og livsglæde – men det kan der heldigvis rådes bod på, siger forsker.
Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden23.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Eske Willerslev fik som studerende idéen til at udvinde DNA direkte fra jorden. Det har ført til store videnskabelige gennembrud og etableringen af forskningsfeltet eDNA, der i dag får en af Danmark største videnskabelige anerkendelser, Villum Kann Rasmussens Årslegat.
Ny effektiv behandling af dødelig kræftform kan være på vej21.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med en avanceret type kræftbehandling er vi tættere på en ny behandling for en af de mest dødelige kræftformer, bugspytkirtelkræft, viser forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Det kan potentielt øge overlevelsesraten og forbedre livskvaliteten hos patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum