NYT FORSØG SKAL GØRE DET NEMMERE AT FÆRDES I GADER MED UDESERVERING
Runde cirkler i turkis er dukket op på fortove flere steder i byen. De skal markere overgangen mellem en udeservering og et gangareal.
Formålet er at gøre det helt tydeligt, hvor meget en udeservering må fylde.
Det skal gøre det nemmere for restauratører og gæster at holde sig indenfor reglerne, så der er fri passage på fortovet.
Der er i første omgang tale om en forsøgsordning i udvalgte dele af byen, og de berørte restauratører er blevet inddraget og er overordnet positive overfor initiativet.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) håber, at forsøget kan medvirke til at sikre en god balance mellem fremkommelighed og udeservering:
”Det kan være svært at komme forbi en tætpakket udeservering en varm dag – særligt hvis man har gangbesvær eller sidder i kørestol. Der skal være plads til både udeserveringer og fodgængere i byen. Derfor ser jeg frem til at se, om de malede cirkler kan hjælpe med at sikre bedre fremkommelighed og samtidig gøre det tydeligere for restauratører og gæster, hvor de må stille borde og stole,” siger hun.
Afmærkningen skal også gøre det nemmere for forvaltningen at føre tilsyn med udeserveringerne og sætte ind, hvis en udeservering breder sig for meget.
Forsøget vil i første omgang omfatte udeserveringer i Gartnergade, Brolæggerstræde, på Gammel Strand og i Ravnsborggade, og forvaltningen vil jævnligt føre tilsyn med udeserveringerne.
Ordningen er ny, og både restauratører og gæster skal vænne sig til at holde sig indenfor de turkise prikker, og i forsøgsperioden kan en stol komme til at stå lidt forkert. Mange gæster vil f.eks. gerne sidde i solen og kan i den forbindelse komme til at rykke en stol forbi prikkerne og ud på et gangareal.
Forvaltningen vil i forsøgsperioden vurdere, hvor meget der kan løses med dialog og i hvilke situationer, der er brug for en påtale.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkBilleder
Information om Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Nyt inspirationskatalog og beregner skal få københavnerne til at energirenovere deres bolig20.11.2024 09:52:18 CET | Pressemeddelelse
Energirenovering og efterisolering lyder måske ikke så spændende, men kan faktisk gøre en stor forskel i forhold til at reducere ens CO2-udledning. Særligt i byer som København, hvor der er mange ældre bygninger. Derfor vil Teknik- og Miljøforvaltningen nu inspirere bygningsejerne i byen til at energirenovere deres facader.
Nu træder de nye regler for brændeovne i kraft11.10.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgerrepræsentationen har godkendt Københavns Kommunes nye forskrift for brændeovne. De nye regler træder i kraft allerede nu. Har man en ældre brændeovn eller pejseindsats fra før 1. juni 2008, skal den være sløjfet eller udskiftet inden for de næste 12 måneder, da det herefter vil være ulovligt at anvende den.
Københavns Kommune vil mindske affald ved flytninger23.9.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kender det alle sammen. Man står overfor en flytning og på kort tid er der flyttekasser, møbler og sorte sække med blandet affald alle vegne. Og selvom møblerne ikke fejler noget, så ender de som stort indbo i sidste øjeblik. Hver år flytter 90.000 husstande i Københavns Kommune og det skaber en del usorteret affald. Derfor vil Københavns Kommune nu i et nyt forsøg give et flyttekit til københavnere, der står overfor en flytning. Et flyttekit, der skal gøre det nemmere at organisere flytningen og få sorteret affaldet i processen.
Forbud mod ældre brændeovne: Nu er de nye regler for brændeovne klar17.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med ældre og forurenende brændeovne i landets hovedstad. Efter en høringsrunde har politikerne på Københavns Rådhus nu godkendt et nyt forskrift, som forventes at få betydning for 3.200 brændeovnsejere i byen.
Ny stander med bioposer skal gøre det nemmere at sortere madaffald16.9.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det nemmere at hente bioposer til dit madaffald i hovedstaden. Fra i dag går Københavns Kommune i gang med at sætte standere med bioposer op i gårdene i København. På standeren kan man også finde grønne køkkenkurve og holdere, så det bliver nemmere i det daglige at få fat i sorteringsudstyr til dit madaffald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum