
Nyt forlig om boligskatter rammer plet
Det nye boligforlig, som regeringen, Venstre, DF, De Radikale, Konservative og LA står bag, betyder, at boligskattepenge nu sendes retur til boligejerne, at der er afklaring om skattereglerne flere år frem, og at dækningsafgiften og at den kommunale grundskyld ikke kan blive sat op de næste syv år.
- Det er rigtig positivt, at den brede forligskreds har afklaret, hvilke regler der skal gælde i den boligskattemæssige gråzone, vi har befundet os i det seneste halve år. Herunder at boligejerne nu får udbetalt de 13 milliarder kr., som er blevet opkrævet for meget, fordi ejendomsvurderingerne har været for høje. Ikke mindst i disse coronakrisetider vil 13 milliarder kroner til 715.000 boligejere, der har betalt for meget i boligskat, falde på et tørt sted., siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.
Konkret er det aftalt at fremrykke nogle af de dele af det nye boligskattesystem, som favoriserer boligejerne. Ejendomsværdiskatten lettes med tre milliarder kr. til og med 2023. Samtidig vil grundskylden stige mindre end ellers forudsat de næste år.
- Dansk Byggeri har længe efterlyst, at politikerne ville fjerne den selvskabte usikkerhed i markedet. Ikke mindst nu er der rigeligt med usikkerheder i økonomien både nationalt og internationalt, siger cheføkonomen.
Dækningsafgiften holdes i ro
Sammen med andre erhvervsorganisationer har Dansk Byggeri også i mange år arbejdet for, at dækningsafgiften bliver afskaffet. Det er en særlig ejendomsskat for erhvervslivet, som knap en tredjedel af landets kommuner opkræver.
- At det nu bliver umuligt for kommunerne at hæve den konkurrenceforvridende afgift frem til 2028, er både tiltrængt og nødvendigt. Vi håber, at kommunerne vil benytte lejligheden til at afskaffe den helt, siger Bo Sandberg.
En håndsrækning til boligmarkedet
Boligskatteforliget er også godt nyt for boligmarkedet, der er udfordret af coronakrisen.
- Jeg er overbevist om, at forliget også vil være med til at afstive boligmarkedet i en svær tid og måske understøtte de positive tegn, som heldigvis har været den første reaktion fra boligmarkedet siden coronapandemiens start. Så må vi henad vejen se, om også det svageste led i kæden – vurderingssystemet – bliver klar til 2024. Nu er politik og regelsæt det i hvert fald, siger Bo Sandberg.
Betaling af grundskyld bliver mulig
Dansk Byggeri glæder sig også over, at boligejerne nu får mulighed for frit at vælge at betale den indefrosne grundskyld fra 2021.
- Den hidtidige aftale var alt for formynderisk. Selvfølgelig skal de boligejere, der har råd til det, have lov at afdrage år for år. Obligatorisk indefrysning af grundskyld er en uskik, og det ville give en alt for stor unødig gældsætning. Indefrysning bør tværtimod være en mulighed, man kan vælge til og bør være undtagelsen fremfor reglen, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.
Kontakter
Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.