Nyt familienetværk for børn og voksne i Aabenraa

Del
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Aabenraa, som netop er startet op. Netværket er et partnerskab mellem Aabenraa sogn og Blå Kors Danmark.

Familier og enlige bliver mødt med åbne arme og masser af nærvær i et fællesskab med andre mennesker.

Det er tanken bag Familienetværket Aabenraa, som netop er startet op som et partnerskab mellem Aabenraa sogn og Blå Kors Danmark. 

Familienetværket er et gratis tilbud til familier og enlige, som mangler netværk og som for eksempel oplever ensomhed eller er udfordret af sygdom, presset økonomi eller lignende udfordringer i hverdagen. 

Charlotte Schmidt Niemann der er projektleder for det nye familienetværk, håber, at netværket bliver taget godt imod i Aabenraa og omegn. 

"Vi vil gerne være et sted, hvor man kan snakke med hinanden og være sig selv. Et frirum i hverdagen for både børn og voksne. Børnene kan forhåbentlig få nogle nye venner, ligesom de voksne også kan knytte nogle relationer," fortæller hun. 

Fællesskab og hygge for børn og voksne 

Familienetværket mødes fast torsdag i ulige uger kl. 16.30-19.00 i Nicolaihuset i Sankt Nicolai Gade 21 i Aabenraa. 

I Familienetværket er der plads til sjov og hygge og også kreative aktiviteter for både børn og voksne. En gang imellem vil der også være fokus på særlige temaer som hverdags- og familieliv, børnenes skolegang, økonomi, velvære og sundhed. 

Til opstartsfesten var der omkring 50 børn og voksne tilmeldt, hvor tryllekunstneren Tryllestøv optrådte til stor underholdning for børn og voksne. 

"De hyggede sig og var glade. Børnene synes, det var sjovt med tryllekunstner. Næste gang skal vi lave badges med vores navne og forskellige aktivteter både indenfor og udenfor," siger Charlotte Schmidt Niemann.

Familienetværk i flere byer

På landsplan har Blå Kors indgået partnerskaber med 35 kirker om at drive familienetværk. Det første partnerskab blev etableret i 2017. 

"Vi har rigtig gode erfaringer med, at den her særlige konstellation med vores familienetværk kan række ud til mange mennesker i nærområdet og tilbyde et godt netværk og ofte også konkret hjælp til udfordringer i hverdagen. Derfor er vi meget glade for det nye partnerskab med Aabenraa sogn, som giver os mulighed for at hjælpe sårbare familier og enlige i byen," siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre.

Hvis man vil høre mere Familienetværket Aabenraa eller ønsker at deltage, skal man sende en sms til Charlotte Schmidt Niemann på 20 34 59 77. Tilmelding til familienetværksaftenerne er nødvendig.

Kontakter

Charlotte Schmidt Niemann, projektleder, Familienetværket Aabenraa, tlf. 20 34 59 77

Billeder

Download
Charlotte Schmidt Niemann er leder af det nye familienetværk i Aabenraa.
Charlotte Schmidt Niemann er leder af det nye familienetværk i Aabenraa.
Download
Tryllekunstneren Tryllestøv underholdt til opstartsfest i Familienetværket Aabenraa.
Tryllekunstneren Tryllestøv underholdt til opstartsfest i Familienetværket Aabenraa.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye