Nyt blik på internationalisering på de videregående uddannelser

I en global verden skal vores universitets- og professionsuddannelser ikke blot sikre læring på højt niveau; de skal også ruste de studerende til et internationalt arbejdsmarked, hvor de møder mennesker fra forskellige dele af verden. Derfor skal uddannelserne internationaliseres, lyder rationalet.

Men hvordan påvirker internationalisering de studerende, underviserne og pædagogikken på universiteter og professionshøjskoler? Og hvad er det for nogle forestillinger om internationalisering, der præger de videregående uddannelser? Det sætter et nyt forskningsprojekt, Geographies of Internationalisation, fokus på. Lektor Hanne Adriansen fra DPU, Aarhus Universitet, der forsker i internationalisering på de videregående uddannelser, leder projektet, som har fået bevilliget 5,6 millioner kr. fra Det Frie Forskningsråd.

Hun problematiserer, at der ofte bliver sat lighedstegn mellem engelsksprogede uddannelser og internationalisering.

”En uddannelse bliver jo ikke automatisk international af, at undervisningen foregår på engelsk. Og når så mange uddannelser i Danmark udbydes på engelsk, hænger det sammen med, at vi tilsvarende skal kunne sende unge danske studerende ud i verden,” siger hun og peger på, at der samtidig hersker en forestilling om, at engelsksprogede uddannelser er lig med kvalitet.

”Det bliver hurtigt en forsimplet måde at forstå internationalisering på. Derfor er der brug for, at vi opnår en bedre forståelse for, hvordan internationalisering er med til at skabe nye forståelser af, hvad   kvalitet, relevans og læring er på danske videregående uddannelser,” siger Hanne Adriansen.

På den politiske dagsorden

Hun peger på, at internationalisering er blevet et varmt politisk emne efter en ny OECD-rapport for nyligt viste, at kun 12 procent af danske studerende på en videregående uddannelse vælger at læse en del af deres uddannelse i udlandet. Det er færre end tidligere, og derfor opfordrer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen flere danske studerende til at rejse ud. Ministeren argumenterer blandt andet for, at et udenlandsophold giver nye faglige og sociale perspektiver.

Det er Hanne Adriansen enig med ministeren i, men hun savner en mere klar politisk retning på området. 

”Under den tidligere regering blev der lagt loft over de engelsksprogede uddannelser, samtidig er der politiske opfordringer til de studerende om at rejse ud. Der er altså ikke et entydigt signal, når det kommer til, hvad der fra politisk hold menes om internationalisering,” påpeger Hanne Adriansen, der er spændt på at se, hvordan den nye regering vil implementere aftalerne omkring internationalisering fra Regeringens forståelsespapir.

 ”At der overhovedet står noget om internationalisering i forståelsespapiret viser jo, at det er et politisk ladet og vigtigt emne,” siger hun.

Hvad gør en uddannelse international?

Med projektet vil forskerne undersøge, hvad internationalisering på de videregående uddannelser egentlig dækker over.

”Er internationalisering lig med at undervise på engelsk? Er det at have studerende fra hele verden i klasserummet? Jeg har arbejdet med internationalisering som praktiker i en del år, og jeg har været til en masse møder, hvor der var en forestilling om, at bare vi sætter studerende fra hele verden i samme rum og taler engelsk, så opstår der et magisk rum for internationalisering. Men det gør der ikke. Det ved jeg fra min egen undervisning. Internationale studerende er meget forskellige og kommer med forskellige engelskkompetencer og forskellige indstillinger til fx gruppearbejde,” siger Hanne Adriansen.

Der kan være mange forskellige måder at arbejde med internationalisering på, og i forskningsprojektet undersøger forskerne seks forskellige instrumenter til internationalisering for at forstå, hvad uddannelsesinstitutionerne selv mener det er, der gør en uddannelse international.

”Det er jo lettere at forstå, hvis uddannelsen har et globalt indhold, eller hvis det internationale er selve omdrejningspunktet for uddannelsen. Men hvad med de uddannelser, der er specifikt rettet mod et dansk arbejdsmarked såsom jura eller læreruddannelsen? Eller hvordan internationaliserer man på fysik – tyngdeloven er jo den samme over hele jorden? Så vi er nysgerrige på, hvad internationalisering bliver til på de forskellige uddannelser – og hvorfor det bliver til noget forskelligt, ” siger hun.

Globale videnshierarkier hersker

Forskerne er også interesserede i at afdække de mange geografiske dimensioner ved internationalisering.

”Internationalisering præsenteres ofte som noget neutralt. Vi snakker om ’internationale’ studerende og forskere, men de kommer jo også fra nationer og er en del af nogle globale strømme af mennesker. De strømme reproducerer ofte de eksisterende magtforhold i verden, da alle ikke har samme mulighed for mobilitet. Samtidig er det bestemte steder, som folk gerne vil rejse til, ” forklarer Hanne Adriansen og påpeger, at der mangler refleksion over, om internationalisering reproducerer det, som forskere kalder globale videnshierarkier – dvs. en antagelse om at viden fra visse lande og kulturer er mere værd end viden, der produceres andre steder i verden.

 ”Når undervisning på engelsk bliver lig med internationalisering, skaber man – måske helt ubevidst –globale videnshierarkier, hvor universiteter i England og USA og deres studerende, samt den akademiske viden, der produceres der, står hævet over viden og studerende fra fx Østeuropa, som ikke regnes for meget. Der er blandt andet en tendens til, at studerende hellere vil på udveksling i England og USA end i de østeuropæiske lande,” siger hun og peger på, at de engelsksprogede studerende på de engelsksprogede uddannelser i Danmark automatisk bliver opfattet som de ’gode studerende’, fordi de kan tale deres modersmål.

Internationalisering i Aalborg

En af de vigtige ting ved internationalisering er at skabe en øget bevidsthed hos de studerende om, at alt det, de tager for givet herhjemme, kan se meget anderledes ud i andre lande. Problemet er bare, at ikke alle studerende har mulighed for at rejse ud i deres studietid. Men det behøver de ifølge lektoren heller ikke. Derfor dykker forskerholdet ned i fænomenet ’internationalisation at home’, som nogle professionshøjskoler lader til at have succes med.

”Det handler om, hvordan studerende kan lære om internationalisering uden at rejse ud. Det kan fx ske ved at de, der har været i udlandet og studere eller på praktikophold, deler erfaringer med studerende, der ikke har været afsted. Det fungerer fint ifølge de praktikere, vi har nået at tale med. Og den viden og refleksion kan man sagtens opbygge i et undervisningslokale i København, Aarhus, Aalborg eller hvor i landet, man nu studerer. Det betyder også, at internationalisering ikke behøver at koste samfundet og den enkelte en masse penge – hvis vi vel at mærke internationaliserer med blik for, hvad der giver mening inden for de enkelte fag og uddannelser.”

Om projektet

Projektet Geographies of Internationalisation strækker sig over tre år og baserer sig på etnografisk feltarbejde og kvalitative interviews på forskellige videregående uddannelser i Danmark. Forskerne er fra Københavns Universitet og DPU, Aarhus Universitet, desuden er der to forskere tilknyttet fra hhv. Finland og Storbritannien, der skal perspektivere de danske erfaringer. Der er også fire studerende fra DPU’s kandidatuddannelse i Anthropology of Education and Globalisation, der laver feltarbejde og skriver speciale i tilknytning til projektet. Idéen er at have studerende tilknyttet i hele projektperioden. Interesserede kan henvende sig til Hanne Adriansen.

Læs mere om projektet: projects.au.dk/da/geoint