Ritzaus Bureau A/S

Nyhedsbureauet Ritzaus Bureau A/S kom ud af 2017 med et overskud før skat for koncernen på 5,3 mio. kr.

Del
Regnskabet blev fremlagt på generalforsamlingen fredag, og bestyrelsesformand Erik Bjerager betegner 2017 som meget tilfredsstillende. Ritzaus Bureau blev i 2012 ændret til et aktieselskab, og siden har virksomheden udviklet sig positivt. Selv om indtægten fra salg af nyheder til medier er presset, er bureauets omsætning vokset år for år og ligger nu på 130 mio. kr.
Indgangen til Ritzaus Bureau
Indgangen til Ritzaus Bureau

Omsætningen steg i 2017 fra 116 mio.kr. til 130 mio.kr., blandt andet fordi Ritzaus Bureau for et år siden overtog fotobureauet Polfoto.

Siden 2015 har Ritzaus Bureau sænket priserne på den såkaldte mediehuspakke, generelle nyheder til medier, med ca. 25 procent, samtidig med, at omsætningen til kunder uden for medieverdenen er vokset tilsvarende.

I sin beretning gennemgik formand Erik Bjerager de senere års positive udvikling. Omsætningen er vokset, medierne har fået bedre og billigere nyheder, og i 2017 blev Ritzaus Bureau også et fotobureau. Ritzau overtog Polfoto i april 2017, og fra nytår blev også fotobureauet Scanpix en del af Ritzau, fremgik det af formandens beretning.

Aktionærerne, der tæller en stribe danske dagblade og mediehuse, kan se frem til at få udbetalt et udbytte på 2,5 mio.kr.

”2017 blev et meget tilfredsstillende år for Ritzaus Bureau. Ritzau fortsatte de senere års positive udvikling, og det tegner til yderligere fremgang i 2018” siger bestyrelsesformand Erik Bjerager om sit sidste år som formand for nyhedsbureauet.

Erik Bjerager, der er chefredaktør og adm. direktør for Kristeligt Dagblad, valgte efter 11 år som formand ikke at genopstille på fredagens generalforsamling. Han erstattes i bestyrelsen af Stine Kendall, adm. direktør for Information, mens Alex Nielsen, chefredaktør og adm. direktør for Herning Folkeblad på det konstituerende møde efter generalforsamlingen blev valgt som ny formand for Ritzaus Bureau.

Ritzaus Bureaus årsregnskab 2017

Se hoved- og nøgletal nedenfor.

 

 

                     
         

Hoved- og nøgletal

 2017
t.kr
 2016
t.kr
 2015
t.kr
 2014
t.kr
 2013
t.kr

Hovedtal

Nettoomsætning

129.813

116.465

113.682

109.136

105.359

Bruttoresultat

96.807

93.075

90.109

87.799

82.347

Resultat af ordinære aktiviteter før skat

5.310

4.067

5.706

6.340

3.113

Driftsresultat

5.427

4.113

5.770

6.364

3.258

Resultat af finansielle poster

(117)

(46)

(64)

(24)

(145)

Årets resultat

3.667

2.706

4.153

4.381

1.772

Samlede aktiver

49.200

35.378

37.340

50.519

33.305

Investeringer i materielle anlægsaktiver

1.745

57

968

1.199

792

Egenkapital

19.089

17.422

18.716

18.963

14.582

Gennemsnitligt antal medarbejdere (stk.)

159

155

144

136

138

                     

Nøgletal

Bruttomargin (%)

74,6

79,9

79,3

80,4

78,2

Nettomargin (%)

2,8

2,3

3,7

4,0

1,7

Egenkapitalens forrentning (%)

20,1

15,0

22,0

26,1

12,9

Soliditetsgrad (%)

38,8

49,2

50,1

37,5

43,8

Nettoomsætning pr. medarbejder

816,4

751,4

789,5

802,5

763,5

 

 

Ritzaus Bureau har været nyhedsbureau siden 1866, og ændrede i 2012 selskabsform fra interessentskab til aktieselskab for at give bedre mulighed for at udvikle virksomheden.

Ritzaus Bureau A/S ejes af DR, JP/Politiken, Dagbladet Børsen, Dagbladet Information, Kristeligt Dagblad, Sjællandske Medier, Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad/Midtjyllands Avis, Medieselskabet Nordvestsjælland, Lolland-Falsters Folketidende, Skive Folkeblad og Helsingør Dagblad

Kontakt: Chefredaktør, adm. direktør Lars Vesterløkke,

tlf. 2162 5312

Billeder

Indgangen til Ritzaus Bureau
Indgangen til Ritzaus Bureau
Download

Information om Ritzaus Bureau A/S

Ritzaus Bureau A/S
Ritzaus Bureau A/S
Store Kongensgade 14
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.com/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye