Nye tilstandsrapporter skal gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue bolighandler
17.6.2020 08:18:02 CEST | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Hvis du til efteråret skal ud at købe hus eller feriebolig, får du både nemmere ved at gennemskue boligens øjeblikkelige tilstand og en mere præcis vurdering af, hvor hurtigt og hvor mange penge du skal have op af lommen til renoveringer - eller om du kan vente nogle år.
Fra 1. oktober i årbliver tilstandsrapporterne og elinstallationsrapporterne nemlig lavet om og forenklet, og samtidig får forbrugerne adgang til et nyt digitalt univers, hvor man både kan tilgå rapporterne og få ordningen forklaret i ord, billeder og på video.
En af de største ændringer bliver, at det nuværende karaktersystem med K1, K2 og K3 bliver erstattet af farvebetegnelser, fordi mange forbrugere har haft svært ved at gennemskue de hidtidige K-værdier. Fremover bliver bygningens tilstand klassificeret efter, hvor hurtigt de kritiske skader skal udbedres, mens farverne i elinstallationsrapporten oplyser om eventuelle risici for brand og stød.
”Med det nye system får forbrugerne en mere præcis varedeklaration, som er lettere at forstå, navigere og lægge budget efter, end det nuværende system kunne tilbyde,” siger kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen, som har udviklet den nye huseftersynsordning og den tilhørende it-platform.
Fremover bliver kritiske skader, som straks skal udbedres, markeret med rødt i tilstandsrapporterne, mens alvorlige skader, der nok skal udbedres, men godt kan vente et par år, markeret med gult. Mindre alvorlige skader bliver markeret med gråt, mens skader, der skal undersøges nærmere, bliver markeret med sort.
Samtidig bliver beskrivelserne af de enkelte skader i tilstandsrapporterne revideret og forenklet, så det bliver lettere at sammenligne tilstandsrapporter fra flere huse.
”Tidligere har det været op til de bygningssagkyndige selv at beskrive skaderne på en bygning. Derfor er der blevet brugt rigtigt mange fagudtryk og forkortelser, som købere og sælgere ikke nødvendigvis har kendt til. For at gøre rapporterne lettere at forstå, ligger der standardtekster i det nye it-system, som kan bruges til at beskrive skaderne,” siger kontorchef Stine Pedersen og fortæller, at det fortsat vil være muligt for de bygningssagkyndige at supplere forklaringerne.
Forbrugernes retsstilling i forhold til tegning af ejerskifteforsikringer bliver ikke ændret med den nye ordning, da fejl og skader vil blive vurderet ud fra samme retningslinjer som hidtil.
- Den nye ordning træder i kraft 1. oktober 2020.
- Da en allerede udarbejdet tilstandsrapport er gyldig i seks måneder, vil man frem til udgangen af marts 2021 stadig kunne se tilstandsrapporter med de hidtidige K-karakterer.
- En elinstallationsrapport er gyldig i 1 år, og derfor vil man frem til udgangen af september 2021stadig kunne møde tilstandsrapporter med de hidtidige værdier.
- Den nye it-platform bliver fælles for de to rapporter i huseftersynsordningen og erstatter et 15 år gammelt system til tilstandsrapporter og et 8 år gammelt system til elinstallationsrapporter.
- Frem mod lanceringen vil Sikkerhedsstyrelsen undervise branchen i det nye system.
- Der bliver hvert år udarbejdet omkring 80.000 tilstandsrapporter og 55.000 elinstallationsrapporter.
Kontakter
For yderligere information kontakt Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon på tlf. 22 38 44 51.
Billeder
Links
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


