Nye store arealudlæg sendes i høring
Byrådet i Guldborgsund Kommune kommer nu med deres bud på hvordan den fysiske udvikling af kommunen skal se ud, og inviterer borgerne til dialog om planerne. Kommuneplanen ”Nye muligheder for Guldborgsund” har nogle markante arealudlæg, og det er netop dem, der skal drøftes på fire kommende dialogmøder.
”Vi foreslår udlægning af nogle ret store arealer rundt omkring i kommunen, hvor vi ser mulighed for en positiv udvikling af vores kommune. De forslag vil vi gerne drøfte med borgerne inden vi træffer den endelige beslutning til august” siger borgmester Simon Hansen.
Et af udlæggene handler om en udvidelse af Business Park Falster ved afkørsel 43, hvor det nuværende område er ved at være opkøbt af virksomheder, der snart går i gang med at bygge.
”Efterspørgslen fra virksomheder, der ønsker at købe grunde, er stadig stor, og derfor ønsker vi nu at udvide erhvervsområdet. Et andet sted vi ønsker udlægning af areal, er til muligheden for et nyt resort i Marielyst og udlæg til nye boliger i Nykøbing Falster samt drøftelse af hvor vi skal udtage lavbundsarealer og naturområder. Vi oplever stor efterspørgsel mange steder fra, og den vil vi naturligvis gerne imødekomme samtidig med at vi opretholder vores naturområder” siger borgmesteren, der samtidig opfordrer borgerne til at deltage i dialogmøderne eller give sin mening til kende på nogle af de platforme, der er stillet til rådighed. ”Vi ønsker en tæt og åben dialog med borgerne om kommunes fremtid, og håber mange har lyst til at drøfte det oplæg, der nu ligger”.
Forslagene til arealudlægning i Kommuneplan 2023-2035 er blandt andet:
- Ca. 100 ha, eller det der svarer til 200 fodboldbaner, nye erhvervsarealer på Nordfalster fordelt på tre større udlæg; udvidelse af Business Park Falster ved afkørsel 43, nyt logistik- og parkeringscenter ved afkørsel 44, og nyt biogas- og bio-procesudlæg ligeledes ved afkørsel 44
- Ca. 90 ha, eller det samme som 180 fodboldbaner til nye boliger i og omkring Nykøbing Falster, og et mindre udlæg ved havnen i Sakskøbing
- Ca. 145 ha, eller det der svarer til 290 fodboldbaner, til sommerhuse og resort i Marielyst-området. De 100 ha giver mulighed for et ferieresort overfor velkomstcenteret, og fire mindre områder, som foreslås ændret fra camping- og lejrområde til sommerhusudlæg
BEMÆRK: Kommuneplanen sendes i høring onsdag den 31. maj og frem til fredag d. 11. august.
I løbet af juni afholdes fire dialogmøder, hvor alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Hvert møde starter kl. 17 med en besigtigelse af det område temaet handler om:
Tirsdag den 6. juni – TEMA: Turisme. Vi mødes kl. 17 på parkeringsplads ved velkomstcenteret, Marielyst Strandpark. Mødet foregår derefter på Marielyst Højskole kl. 17:30-19:30
Tirsdag den 20. juni – TEMA: Nye boligområder. Vi mødes kl. 17 foran Kartoffelladen. Mødet foregår derefter i Kartoffelladen i Nykøbing Falster kl. 17:30-19:30
Mandag den 26. juni – TEMA: Natur, det åbne land og landsbyer. Vi mødes kl. 17 ved indgangen til Fuglsang Kunstmuseum, mødet varer til kl. 19:30.
Tirsdag den 27. juni – TEMA: Erhverv. Vi mødes kl. 17 på parkeringspladsen ved Højmølle Kro. Efter en kort introduktion til temaet foregår resten af mødet på Højmølle Kro og slutter kl. 19:30
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Budskab fra nyt udvalg: ”Vi ønsker en meget tæt dialog med erhvervslivet”22.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet for det nyetablerede udvalg for Erhverv og Udvikling i Guldborgsund Kommune har taget arbejdshandskerne på, og inviterer til tæt dialog for at optimere forholdene for kommunens virksomheder. Første milepæl er DI´s undersøgelse af erhvervsklimaet, som lige nu er sendt til DI medlemmer.
Kom gratis på Interrail med DiscoverEU19.4.2024 12:05:38 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu kan alle 18-årige ansøge om at komme på gratis interrail gennem Europa med DiscoverEU.
Programleder stopper16.4.2024 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster har været i gang i en årrække, og det store forarbejde er ved at være klar til at blive realiseret. Dette skifte betyder, at programlederen for udviklingen af havnen har valgt at søge nye udfordringer.
Testgade skal give erfaring med bevaringsværdig- og bæredygtig gaderenovering10.4.2024 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nysted har Strandstræde gennem den seneste tid gennemgået en større renovering. En renovering, der skal give Guldborgsund Kommune erfaringer til lignende renoveringer i fremtiden. Arbejdet i strædet er nemlig foregået med stort hensyn til bæredygtighed og bevaringsværdighed. Strandstræde indvies onsdag den 17. april kl. 16.30-17.30, hvor alle er velkomne.
Nu kan interesserede søge om at overtage Guldborgsund Zoo & Botanisk have5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune skal ikke længere drive Guldborgsund Zoo & Botanisk have. Det var en del af byrådets budgetforlig 2024-2027. Området og anlægget skal stadig bruges til et rekreativt formål til gavn for borgere og turister, og derfor udbydes det nu til andre, der er interesserede i at drive en zoologisk have eller en anden form for rekreativ park.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum