Beskæftigelsesministeriet

Nye regler giver skurvogne tiltrængt opdatering

Del
Nye skurvogne skal fra 2021 have et baderum med en dør, der skal kunne låses. Det er 3F, Dansk Byggeri og beskæftigelsesministeren blevet enige om.

Fremover skal nye skurvogne udstyres med en dør ind til baderummet, så man kan snuppe sig et bad bag en aflåst dør. Der er nu opnået enighed om det nye tiltag i indretningen af nye skurvogne mellem beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, 3F og Dansk Byggeri.

De nye regler kommer efter, at murersvenden Mette Schak Dahlmann har gjort opmærksom på, at mange skurvogne mangler en dør, man kan låse, når man klæder om eller hopper under bruseren.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Jeg er glad for, at vi kunne blive enige om denne forbedring, og jeg vil gerne takke 3F og Dansk Byggeri for nogle konstruktive møder og for et godt stykke arbejde. Der skal være plads til begge køn i skurvognen, fordi der heldigvis arbejder både kvinder og mænd rundt om på landets byggepladser, og så skal det selvfølgeligt være sådan, at man kan låse døren, når man fx vasker sig efter dagens arbejde. Jeg vil også gerne rose Mette Schak Dahlmann, som jo er årsagen til, at vi har taget det her op. Det viser heldigvis, at det nytter at gøre opmærksom på et problem.

Formand for 3F Byggegruppen, Kim Lind Larsen, siger:

- Vi er rigtig glade for, at vi i fællesskab er kommet frem til en god og konstruktiv løsning på den udfordring, der lå i bade- og toiletforholdene for vores kvindelige bygningsarbejdere. I en tid, hvor vi gerne vil have flere til at tage en faglige uddannelse – ikke mindst flere kvinder – er det vigtigt, at vi sammen har fokus på udfordringer og muligheder. Det her var én af dem. Så vi er glade for, at vi sammen med ministeren fik fundet en løsning.

Direktør Peter Stenholm i Dansk Byggeri siger:

Vi er glade for, at ministeren bad Dansk Byggeri og 3F om at gå sammen og finde en løsning på, hvordan omklædnings- og badeforholdene i skurvognene kan indrettes anderledes i fremtiden. Vi er meget tilfredse med, at det – i et godt og konstruktivt samarbejde med producenterne - er lykkedes for os i enighed at aflevere et forslag til ministeren, der sikrer, at alle fremover uforstyrret kan klæde om og tage bad i skurvognen.

3F og Dansk Byggeri lægger op til, at man ændrer bekendtgørelsen for skurvogne, så alle nye modeller fra 2021 skal have et rum, der skal kunne låses af. Derudover skal de også udstyres med et køleskab og et tørreskab.

3F og Dansk Byggeri foreslår, at reglerne træder i kraft fra 2021, så branchen har tid til at omstille sig til de nye krav. Derudover vil parterne i fællesskab gøre opmærksom på, hvordan omklædning og bad kan organiseres i gamle skurvogne.

En skurvogn har i gennemsnit en levetid på 10 år.

Kontakte Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet


Pressevagt: 51232830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202422.4.2024 08:10:49 CEST | Pressemeddelelse

I februar 2024 var der 3.014.700 lønmodtagere i job. Det er 5.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden februar 2023 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.800 flere lønmodtagere fra januar 2024 til februar 2024. I samme periode er der kommet 1.600 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Beskæftigelsen ramte med hele 3.014.700 i februar endnu en rekord. Det er utrolig positivt, at vores virksomheder og den offentlige sektor fortsat har brug for flere medarbejdere, og at flere hermed bidrager til fællesskabet og forsørger sig selv. - Vi har fortsat en stærk økonomi med et robust arbejdsmarked, som vi kan være stolte af. Dertil kommer at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet og nu er på et rekordlavt niveau.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse

Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye