CarPeople

Nye midler tages i brug i kampen om værkstedskunderne

Del
Danske værksteder tyr til ekstraordinære servicetiltag i jagten på kunderne. I den skærpede kamp om bilejernes gunst tilbyder værkstedskæde nu et års gratis vejhjælp i forbindelse med serviceeftersyn af bilen.
Værkstedskæden CarPeople tilbyder nu bilejere et års gratis vejhjælp i forbindelse med serviceeftersyn. Foto: PR.
Værkstedskæden CarPeople tilbyder nu bilejere et års gratis vejhjælp i forbindelse med serviceeftersyn. Foto: PR.

Kampen om kunderne er hård i autobranchen, hvor værkstederne i stigende grad kæmper om at bevare eller opnå kontakten til slutbrugerne – bilejerne. Et nyt tiltag, der skal trække flere kunder til CarPeople værkstederne, er et års gratis vejhjælp i forbindelse med serviceeftersyn. I tråd med at det er blevet sværere at holde på kunderne, er det ifølge brancheekspert blevet vigtigere end nogensinde at tilbyde noget ekstra.

– Vi ser en tendens til, at værkstederne må tænke i nye baner for at lokke kunder til og ikke mindst fastholde dem. Hvis kunden oplever en ekstraordinær service, kan det være med til at skabe en tættere relation mellem bilejeren og værkstedet, og det kan resultere i loyale kunder, siger Benedicte Engel, der er bilekspert og chefredaktør for Kvindernes Bilmagasin.

Et års gratis vejhjælp

Som noget nyt modtager bilejere, der får lavet et serviceeftersyn hos værkstedskæden CarPeople, et helt års vejhjælpsabonnement hos SOS Dansk Autohjælp kvit og frit inklusive transport til nærmeste CarPeople værksted, hvis problemet ikke kan afhjælpes på landevejen. Ud over den åbenlyse besparelse skaber det tryghed for kunderne, der indtil videre har taget godt imod tiltaget.

– De danske bilejere vil naturligvis gerne spare på værkstedsregningerne, men de vil også have tryghed. Mange autoriserede forhandlere har mobilitetsservice, der svarer til vejhjælp, så længe man beholder dem som serviceværksted, men det er typisk en dyr affære, siger Jens Drejer Hansen, der efter mange år som autoriseret Skoda- og VW-forhandler i dag driver CarPeople i Nyborg.

– Jeg kan lave service billigere end de autoriserede værksteder, men efter de fuldstændigt samme forskrifter, og kunden får ovenikøbet sikkerheden ved vejhjælp. Efter bilen er tjekket, og bogen er stemplet, lægger vi en voucher i servicebogen, som kunden kan bruge til gratis at tilmelde sig vejhjælp hos SOS Dansk Autohjælp i 12 måneder.

Tjek for dobbeltdækning

Hvis du har kaskoforsikring på din bil, er du automatisk dækket i udlandet via SOS International eller det forsikringsselskab, som du er tilknyttet. I Danmark er du måske også allerede dækket ind, da vejhjælpsabonnementer ofte tegnes sammen med andre forsikringer.

– Jeg opfordrer altid kunderne til at gå hjem og tjekke, om de for eksempel betaler for vejhjælp gennem deres bilforsikring, for så er det jo bare med at få det meldt fra – der er mange penge at spare, siger Jens Drejer Hansen.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

Værkstedskæden CarPeople tilbyder nu bilejere et års gratis vejhjælp i forbindelse med serviceeftersyn. Foto: PR.
Værkstedskæden CarPeople tilbyder nu bilejere et års gratis vejhjælp i forbindelse med serviceeftersyn. Foto: PR.
Download
Vejhjælpsabonnementer tegnes ofte sammen med andre forsikringer, og derfor opfordrer CarPeople sine kunder til at tjekke, om de har mere end et abonnement. Foto: PR.
Vejhjælpsabonnementer tegnes ofte sammen med andre forsikringer, og derfor opfordrer CarPeople sine kunder til at tjekke, om de har mere end et abonnement. Foto: PR.
Download

Links

Information om CarPeople

CarPeople
CarPeople
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV

6565 5015http://www.carpeople.dk

CarPeople er en kæde af autoværksteder med højt ambitionsniveau og fokus på kvalitet. Kæden vil gøre det let at booke tid online til eksempelvis serviceeftersyn, dækskift eller reparationer – med sikkerhed for en fast pris, inden mekanikeren går i gang.

Følg pressemeddelelser fra CarPeople

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra CarPeople

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye