CarPeople

Pro Cars og Toftens Auto bliver en del af en stor værkstedskæde

Del
I snart 30 år har Toftens Auto stået for god autoservice til københavnerne. Men siden dengang er både en ny generation, en ny salgsafdeling – og nu også vægten af den landsdækkende kæde CarPeople kommet til.
– Vi har allerede et stort salg af el- og hybridbiler, og jeg håber, at vores nye aftale med CarPeople kommer til at sætte endnu mere fart under den omstilling. Der er ingen tvivl om, hverken forretnings- eller miljømæssigt, at grønne biler er fremtiden, og der står vi stærkt sammen med CarPeople, siger Morten Gullander. Foto: PR.

Biler ræser i blodet hos Morten Gullander, der som anden generation i Toftens Auto og Pro Cars har til opgave at fastholde de gamle dyder og samtidig udvikle autoværkstedet sammen med medejeren Jannik Dalsted. Det er sket ved tilføjelsen af salgsafdelingen Pro Cars i Albertslund for tre år siden, hvor hybrid og el-biler er i højsædet. Og nu er det tid til næste skridt, når Pro Cars bliver en del af den landsdækkende værkstedskæde CarPeople.

– Vi havde i nogen tid flirtet med FTZ reservedele, så at gå hele vejen og blive en del af FTZs værkstedskæde CarPeople, var i sidste ende et oplagt valg for os. CarPeople har en god profil, der passer vores ambitioner om bilsalg og samarbejde, og udover de gode reservedelsaftaler får vi nu også adgang til en solid efteruddannelse inden for elbiler og et bredt indkøbsnetværk af brugte vogne, siger Morten Gullander, indehaver af Pro Cars og tilføjer:

– Og så er det faglige netværk med alle de øvrige CarPeople-værksteder en kæmpe bonus. Det bliver spændende at få en masse brødreværksteder, hvor man kan sparre og hjælpes ad på tværs af kæden.

Ambitiøst vokseværk hos CarPeople

Den nye CarPeople i Albertslund er det seneste skud på stammen af den voksende CarPeople-familie. Strategien til at tiltrække nye værksteder er ved blandt andet at kunne tilbyde en række fordele som online booking og finansiering samt formidling af brugtvogne og gode aftaler på kvalitetsreservedele. Det er blandt andet de fordele, som skal sikre CarPeople flere medlemsværksteder gennem 2021, så kæden opnår et bredt landsdækkende servicenetværk.

– CarPeoples ambition om at være landsdækkende med værksteder, der udstråler kvalitet, høj service og faglighed i verdensklasse, stiller også nogle krav til indehaverne af de enkelte værksteder. Deres mindset og tilgang til autobranchen skal være lige så ambitiøs som vores. Det er derfor fantastisk, at vi har set og deler den gnist med Pro Cars, og vi glæder os til et godt og langt samarbejde med dem, siger Finn Thomsen, kædechef i CarPeople.

Grønne biler og godt netværk

For Morten Gullander har det i særdeleshed været CarPeoples høje engagement i grønne biler, som i sidste ende blev udslagsgivende. Pro Cars har allerede en skarp profil på el- og hybridbiler og med det udvidede indkøbsnetværk gennem CarPeople, kommer salgsafdelingen i Albertslund til at kunne tilbyde en endnu bredere vifte af grønne biler.

– Vi har allerede et stort salg af el- og hybridbiler, og jeg håber, at vores nye aftale med CarPeople kommer til at sætte endnu mere fart under den omstilling. Der er ingen tvivl om, hverken forretnings- eller miljømæssigt, at grønne biler er fremtiden, så det er helt perfekt for os og vores kunder, at vi kan fordybe os endnu mere i det marked med både salg og service på elbiler, siger Morten Gullander.

Pro Cars er opdelt mellem salg og mindre reparationer på adressen i Albertslund, mens hovedværkstedet Toftens Auto i Brøndby tager sig af større skadesudbedringer og omfattende reparationer. Det giver værkstederne en bred erfaring med både konventionelle og elbiler.

Nøgleord

Kontakter

Morten Gullander
Indehaver og partner, CarPeople Albertslund – Pro Cars CPH ApS
(+45) 28 10 04 34
info@toftensauto.dk

Finn Overgaard Thomsen
Kædechef, CarPeople
(+45) 91 33 40 39
ft@carpeople.dk

Billeder

– Vi har allerede et stort salg af el- og hybridbiler, og jeg håber, at vores nye aftale med CarPeople kommer til at sætte endnu mere fart under den omstilling. Der er ingen tvivl om, hverken forretnings- eller miljømæssigt, at grønne biler er fremtiden, og der står vi stærkt sammen med CarPeople, siger Morten Gullander. Foto: PR.
– Vi har allerede et stort salg af el- og hybridbiler, og jeg håber, at vores nye aftale med CarPeople kommer til at sætte endnu mere fart under den omstilling. Der er ingen tvivl om, hverken forretnings- eller miljømæssigt, at grønne biler er fremtiden, og der står vi stærkt sammen med CarPeople, siger Morten Gullander. Foto: PR.
Download
Den nye CarPeople i Albertslund er det seneste skud på stammen af den voksende CarPeople-familie. Strategien til at tiltrække nye værksteder er ved blandt andet at kunne tilbyde en række fordele som online booking og finansiering samt formidling af brugtvogne og gode aftaler på kvalitetsreservedele. Foto: PR.

Links

Information om CarPeople

CarPeople
CarPeople
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV

6565 5015http://www.carpeople.dk

CarPeople er en landsdækkende værkstedskæde. Værkstederne udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere.  www.carpeople.dk

Følg pressemeddelelser fra CarPeople

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra CarPeople

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye