Nye anbefalinger til regeringen: Skab bedre rammer for handels- og logistikvirksomheder i Danmark
Vækstteam for handel og logistik har i dag givet 24 anbefalinger til regeringen. Rådene lyder blandt andet: Styrk vilkår for e-handel og brug Danmark som brand, sæt ind mod ulige konkurrence fra udlandet og fjern administrativt bøvl.
Handels- og logistikerhvervet er under hastig forandring som følge af nye teknologier og forretningsmodeller. Vækstteamet for handel og logistik har med 24 anbefalinger givet konkrete bud på, hvordan regeringen kan hjælpe erhvervet med at udnytte Danmarks eksisterende styrkepositioner og udvikle nye.
Formanden for vækstteamet, Michael Løve:
”Den teknologiske udvikling og den fortsat stigende handel på nettet har allerede haft en kæmpe effekt på handels- og logistikerhvervet, og vi er blandt vækstteamets medlemmer ikke i tvivl om at vi langt fra har set enden på de forandringer e-handel og globalisering vil medføre. Derfor har det været vigtigt for vækstteamet at samles om en fælles vision; At Danmark skal fostre og styrke handels- og logistikvirksomheder, der kan vinde i den internationale konkurrence i både Danmark og udlandet.”
Tre fokusområder for regeringen
Vækstteamet peger på tre fokusområder, hvor medlemmerne ser et potentiale for, at politisk handling kan have store positive effekter for handels- og logistikerhvervet.
Digital omstilling og vækst i handels- og logistikvirksomhederne skal fremmes blandt andet med en ny digital infrastruktur, der skal understøtte virksomhederne i at eksportere ved brug af Danmark som brand og lettere adgang til offentlige tilbud, der kan hjælpe virksomhederne med at udnytte ny teknologi og nye forretningsmodeller, fx at eksportere via globale online platforme.
Der skal arbejdes for lige konkurrencevilkår nationalt og internatio-nalt blandt andet ved, at der lukkes hurtigt ned for fuphjemmesider og ved at give produktsikkerhedsmyndighederne bedre værktøjer til kontrol.
Handels- og logistikvirksomhedernes hverdag skal forenkles blandt andet med flere elektroniske transportdokumenter, lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft og ved at muliggøre flere leveringer i ydertimerne med støjsvagt udstyr.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Jeg er glad for at modtage helt konkrete idéer fra dem, der driver virksomhederne til daglig og har fingeren på pulsen i forhold til, hvordan vi styrker det danske handel- og logistikerhverv. Jeg glæder mig til at se nærmere på anbefalingerne og på, hvad regeringen kan gøre for at understøtte fortsat vækst hos de danske handels- og logistikvirksomheder.”
Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen:
”Handels- og logistikerhvervet arbejder i et marked i forandring, hvor nye forretningsmodeller opstår. Det er derfor vigtigt, at vi har fået erhvervenes indspark til, hvordan vi som politikere kan skabe de bedste rammer for, at erhvervene kan løse deres fremtidige udfordringer.”
Handels- og logistikerhvervet har stor betydning for dansk økonomi
Handels- og logistikerhvervet står for ca. 15 pct. af den samlede beskæftigelse, 21 pct. af den samlede værditilvækst og 25 pct. af eksporten i Danmark.
Det har derfor afgørende betydning for dansk vækst og velstand, at handels- og logistikvirksomhederne er rustede til at klare sig i en globaliseret, digital verden, hvor kunderne frit kan vælge, om de e-handler med en dansk eller en udenlandsk virksomhed, og hvor hurtig og nem levering spiller en stadig større rolle for kunderne og flowet af varer.
Kontaktperson:
- Presserådgiver i Erhvervsministeriet Jesper Ingemann,
tlf.: 91 39 94 14, e-mail: jesing@em.dk. - Pressechef i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Mia Josiassen, tlf: 72267075, e-mail: mij@trm.dk.
Nøgleord
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet skyder ny govtech-indsats i gang11.2.2019 13:05:59 | Pressemeddelelse
Govtech-indsatsen skal styrke især små teknologivirksomheders muligheder for at levere løsninger til den offentlige sektor. Indsatsen lanceres på en govtech-konference 27. februar i Børsbygningen.
Ny aftale giver færre administrative byrder til skibsfarten8.2.2019 13:44:55 | Pressemeddelelse
Ny EU-aftale mindsker de administrative byrder for søfartserhvervet. Med den nye aftale bliver skibsrapportering mere enkel, idet rapporteringssystemerne i fremtiden bliver mere ensartede, uanset hvilken havn skibe anløber.
Nyt udspil: Sådan vil regeringen sætte turbo under arbejdet med at lette erhvervslivets byrder frem mod udgangen af 20208.2.2019 08:29:01 | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer i dag et udspil med 42 initiativer, som skal lette administrative byrder og snærende regler for erhvervslivet.
Her er de nye medlemmer af Det Nationale Turismeforum5.2.2019 09:43:44 | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Rasmus Jarlov har udpeget medlemmerne af Det Nationale Turismeforum for perioden 2019-2022.
8 nye initiativer skal styrke den digitale ansvarlighed4.2.2019 13:48:48 | Pressemeddelelse
Regeringen vil fremme virksomhedernes digitale ansvarlighed. Et data-etisk råd, et lovkrav om rapportering af store virksomheders dataetik og et dataetisk mærke er blandt initiativerne.
Hoteller og forbrugere skal kende vilkårene på booking-platforme1.2.2019 09:14:50 | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at der er en vis konkurrence på markedet for bookingplatforme, men at der er plads til forbedring. Både hoteller og forbrugere mangler ofte viden om de gældende vilkår på bookingplatformene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum