Ny vejledning beskytter medarbejdere mod tidspres
5.11.2021 13:44:58 CET | PROSA | Pressemeddelelse
Det er på høje tid, at der kommer nogle klare markører, som stiller arbejdsgiverne til ansvar for at sikre, at medarbejderne på landets virksomheder ikke bukker under for store arbejdsmængder og tidspres.
Sådan lyder det fra de it-professionelles fagforbund PROSA, som har været med i forhandlingerne om en ny vejledning fra Arbejdstilsynet (AT), der netop er blevet offentliggjort.
”Det må aldrig være den enkelte medarbejders ansvar at skulle sige fra, hvis tidspresset og arbejdsmængden bliver for voldsom. Med den nye vejledning står det bøjet i neon, at det til hver en tid påhviler arbejdsgiveren at sikre en fornuftig balance mellem arbejdstid og de opgaver, som medarbejderen skal udføre”, siger Curt Kjærsgaard Raavig, der er forbundssekretær i PROSA.
Han fremhæver netop it-faget som en branche, der har ry for at have perioder med ekstremt tidspres og voldsomme arbejdsmængder. Den nye vejledning, der har været flere år undervejs, gør det nemmere for arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere at gribe ind, hvis arbejdsgiveren ikke lever op til de nye regler. I sidste ende kan det føre til påbud fra Arbejdstilsynet.
”Vi har set masser af eksempler på medarbejdere, der bukker under for presset, fordi de har manglet redskaberne til at sige fra. Det gælder også situationer, hvor der opstår store, men forudsigelige arbejdspukler, som arbejdsgiveren burde have bedre overblik over. Selvfølgelig kan der opstå kortvarige perioder med store arbejdsmængder, men det må aldrig blive normalen”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Vejledningen er den første i en serie af udgivelser fra Arbejdstilsynet om psykisk arbejdsmiljø for at forebygge stress og beskytte medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Undersøgelser fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at hver femte medarbejder sjældent eller aldrig oplever at have tid nok til arbejdet, og hver tredje medarbejder har altid eller ofte svært ved at overholde tidsfrister.
På den baggrund havde PROSA sammen med en række andre fagforbund stillet forslag om en formulering, der gjorde det klart, at arbejdsgiverne burde tilføre mere tid eller flere timer til det pågældende arbejde, hvis mængden af arbejdsopgaver eller tidspresset bliver for stort. Men det ønske blev skudt ned af Arbejdstilsynet og er derfor ikke kommet med i AT-vejledningen.
”Al fornuft tilsiger jo, at man som arbejdsgiver skal sørge for at have det rigtige antal medarbejdere, så man ikke driver rovdrift på dem, man har. På det punkt har vi en uenighed med Arbejdstilsynet og arbejdsgiverne”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Alligevel er det en milepæl i kampen for forebyggelse af stress, mener PROSA.
”Det har store omkostninger for både virksomheder, medarbejdere og samfund, når medarbejdere går ned med stress. Derfor er det en meget brugbar vejledning”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger
Curt Kjærsgaard Raavig, forbundssekretær, telefon 29 23 53 96
Ole Hoff-Lund, kommunikationschef, telefon 26 83 81 84
Links
Information om PROSA
Følg pressemeddelelser fra PROSA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PROSA
IT-fagforening: Fald er et wake-up-call. Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden6.7.2026 12:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent. ”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.
IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Hvad gør vi, når AI-agenter kommer?” og ”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”. Sådan lyder overskrifterne på de to debatter, som IT-fagforeningen PROSA skyder Folkemødet i gang med torsdag fra klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads. Til det formål har IT-fagforeningen i samarbejde med Finansforbundet blandt andet sat to arbejdsgiverorganisationer stævne og hentet en international førende forsker i arbejdstid til Bornholm. ”Jeg har svært ved at forestille mig vigtigere og mere væsentlige debatter i forhold til den situation arbejdsmarked, arbejdsliv og uddannelser står overfor med kunstig intelligens”, siger næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.
Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering3.6.2026 16:24:01 CEST | Pressemeddelelse
Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag. Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium. ”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.
PROSA: Gode takter i regeringsgrundlag om kunstig intelligens3.6.2026 08:59:27 CEST | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen Prosa glæder sig særligt over regeringsgrundlagets udmelding om behovet for en national strategi for brug af kunstig intelligens på uddannelser og i undervisning, samt at undervisningen i teknologiforståelse skal styrkes. Der er også tilfredshed med, at den ny regering har prioriteret indsatsen mod stress.
PROSA: Lønfremgang for IT-ansatte1.6.2026 10:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Reallønnen stiger for IT-ansatte. Det viser en ny lønstatistik fra IT-fagforeningen PROSA. IT-branchen halter dog en smule efter resten af Danmark i lønudvikling. Til gengæld er der generel positivitet over for kunstig intelligens indflydelse på arbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
