Ny undersøgelse viser, hvordan vi kommunikerer med små børn og hvorfor

En mor sidder på gulvet med sit 11 måneder gamle barn. Moderen peger på en bamse og siger med høj, lys stemme: ”Se bamsen! Vil du have din bamse?” Den begejstret måde at kommunikere med sit barn på er et velkendt fænomen, som man i forskningslitteraturen kalder for børnerettet tale (BRT). Det er en ofte intuitiv og naturlig måde at tale med barnet på, hvor den voksne taler i et højere toneleje, gør vokalerne tydeligere, taler langsommere og gør sætningerne mere melodiøse.

Men hvorfor ændrer vi, hvordan vi taler, når vi interagerer med børn? Lyder den børnerettet tale ens på britisk engelsk som på koreansk eller dansk? Og hvordan ændres talen i takt med, at barnet bliver ældre og udvikler et mere sofistikeret sprog? Det er blot nogle af de spørgsmål, der tages op i en ny undersøgelse offentliggjort i Nature Human Behaviour med den ph.d.-studerende Christopher Martin Mikkelsen Cox i spidsen. Forskere har indsamlet og analyseret al eksisterende forskning på området, for at blive klogere på hvilke funktioner den børnerettet tale har på tværs af den tidlige udvikling af børns sprog.

Vi lærer børn sprog ubevidst

Ofte føles den børnerettede tale helt naturlig og intuitiv for forældrene. Det ville også være svært at forestille sig at tale til et spædbarn med den voksens naturlige røst og alvor i stemmen. Ifølge den ph.d.-studerende Christopher Cox, så er der flere teorier om, hvorfor vi bruger den børnerettede tale. En af dem er, at det hjælper børn med at lære sprog hurtigere:

”Studier har vist, at især den tydelige vokalartikulation er meget effektiv. Når forældrene udtaler vokalerne tydeligere, så kan børnene nemmere tilegne sig de vokaler, der er så vigtige for at tale. En anden udpræget gevinst ved børnerettet tale er, at det fanger børns opmærksomhed, og de kan lytte længere på stimuli end ved voksentale,” forklarer Christopher Cox.

En tredje hovedfunktion Christopher Cox nævner er, at den børnerettede tale er bedre til at kunne kommunikere følelser og intentioner.

”Det, at man har mere melodi i stemmen gør, at man bedre kan kommunikere, at man er glad eller begejstret. Så det giver forældrene nogle bedre muligheder for at kommunikere det, de gerne vil til et barn, der endnu ikke forstår ord, men som forstår det tonale og det melodiske,” forklarer Christopher Cox og sammenligner også den melodiøse kommunikation med den måde, man taler til ens kæledyr, der heller ikke har et sprog, men som også reagerer positivt på det melodiøse.

På tværs af sprog

Forskerne har syntetiseret resultater fra studier af ikke mindre end 36 sprog, og flere træk går igen på tværs af sprogene. Fællesnævnerne er især tonehøjde, langsommere artikulation og mere melodiøse sætninger. De mange fællestræk gør den børnerettede tale vigtig at undersøge. Vejleder på projektet og lektor i Kognitionsvidenskab Riccardo Fusaroli forklarer:

”Det faktum, at omsorgspersoner på tværs af kulturer benytter sig af børnerettet tale, tyder på, at den børnerettede tale kan spille en vigtig rolle i børns tidlige sproglige og sociale udvikling og derfor er så udbredt.”

Selv om der er mange gennemgående træk ved den globale børnerettede tale, så er der alligevel forskel på, hvor ”overdrevent” den børnerettede tale er. Her har forskerne undersøgt, hvor højt tonelejet er imellem de 36 sprog, og hvor tydeligt de udtaler vokalerne ved børnerettet tale. Her kan de konstatere, at de engelsktalende lande scorer højt, men også de svenske omsorgspersoner følger med. Danmark scorer højt på brug af et højere toneleje, men lavt på hvor tydeligt vi udtaler vokaler, til trods for vi er et land med mange vokaler.

I takt med at børnene tilegner sig et sprog viser undersøgelserne også, at vi skruer ned for den børnerettede tale. Det gælder tonelejet og hvor hurtigt, man taler til sine børn. Der er dog en ting der varer lidt længere, ifølge Christopher Cox:

”Melodien i stemmen holder forældrene fast i og forbliver stabil ved 3-års alderen. Så børnerettet tale er meget dynamisk og forældrene tilpasser deres lydegenskaber til barnet, så barnet stadig har gode muligheder for at lære sprog.”

 

Bag om forskningsresultatet

Studietype:
En kvantitativ metaanalyse af de akustiske egenskaber af børnerettet tale.

Eksterne samarbejdspartnere:
NA

Ekstern finansiering:
Interacting Minds Centre (IMC).

Link til videnskabelig artikel:
https://www.nature.com/articles/s41562-022-01452-1