Ny undersøgelse: Flere og flere børn starter i tidlig SFO
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har undersøgt udviklingen i den måde, kommuner håndterer overgangen fra dagtilbud til skole og kortlagt, hvordan børns overgange fra dagtilbud til skole aktuelt praktiseres i kommunerne.
Hver anden skole benytter tidlig SFO
Undersøgelsen viser, at flere og flere skoler benytter en skolestartsmodel, hvor børnene starter i SFO, inden de starter i børnehaveklassen. For 15 år siden var det hver fjerde skole, der benyttede tidlig SFO. Sidste år var denne andel godt fordoblet til 56 pct., så børn i mere end hver anden skole forlod børnehaven for at starte i tidlig SFO i foråret før skolestart. Og udviklingen ser ud til at fortsætte. 70 % af de skoler, som har planlagt en ændring af deres skolestartsmodel vil gå over til skolestart med tidlig SFO.
Manglende viden er en udfordring
EVA’s undersøgelse viser altså, at vi på landsplan er ved at udvikle en ny skolestartsmodel, nemlig tidlig SFO. Men vi mangler viden om fordele og ulemper ved tidlig SFO, forklarer EVA’s områdechef for dagtilbud, Dina Celia Madsen:
”Vi har ikke noget vidensbaseret belæg for at foretrække tidlig SFO eller andre skolestartsmodeller frem for andre. Det er vigtigt, at vi får undersøgt, hvad den tidligere skolestart og tidligere skoleforberedelse i børnehaven betyder for børnene, både i forhold til deres læring og udvikling i børnehaven og deres efterfølgende skolestart.”
Overgange kan være særligt hårde for børn i udsatte positioner
Når børnene starter i tidlig SFO som en trædesten på vej ind i skolen, bliver der skabet endnu en overgang for børnene, nemlig overgangen mellem tidlig SFO og børnehaveklasse. Og selvom de fleste børn har gode oplevelser med at starte i skole, så kan overgangsperioder være forbundet med udfordringer for en mindre gruppe af børn, for hvem skolestarten er forbundet med faglige, sociale eller psykiske vanskeligheder.
”Vi ved, at der er en sammenhæng mellem børnenes trivsel ved skolestart, og hvordan de klarer sig senere i skole, uddannelse og beskæftigelse. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi beskæftiger os med overgangen fra børnehaven, så vi sikrer en god og tryg skolestart for alle børn, også børn i udsatte positioner,” afslutter Dina Celia Madsen.
Faktaboks: Tidlig SFO
- Tidlig SFO har været en mulighed siden 1990, hvor SFO’en blev udvidet til også at kunne omfatte børn, der endnu ikke er startet i skolen.
- De fleste børn, der starter på skoler med tidlig SFO, starter i april (på 38 % af skolerne) eller maj (37 %). Resten af børnene starter i tidlig SFO i marts (17%), juni (11 %) og februar (1 %).
Nøgleord
Kontakter
Line GadeKommunikationskonsulent
Tlf:35255673lng@eva.dkLinks
Information om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
EVA - analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og dagtilbud.
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Sådan kan vi styrke elevernes vej gennem erhvervsuddannelserne – ifølge dem selv18.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan oplever eleverne deres erhvervsuddannelse? En ny undersøgelse fra EVA giver et indblik i de ting, der fungerer godt, og de udfordringer eleverne oplever undervejs. På den baggrund giver EVA fem anbefalinger til, hvordan skolerne kan styrke trivsel, fællesskab og elevernes sandsynlighed for at gennemføre deres uddannelse
Elever vil have håb og handlemuligheder i klimaundervisningen, ikke kun dommedagsvarsler28.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis klimaundervisningen kun fokuserer på udfordringer og katastrofer, mister mange unge motivationen. Inspirationskataloget ”Klimaundervisning set med de unges øjne” giver eksempler på, hvordan gymnasier og erhvervsskoler kan gøre undervisningen mere meningsfuld og samtidig give eleverne lyst til at handle
Flertal af unge vælger studie, der giver balance i familie- og arbejdsliv26.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af de førsteårsstuderende på videregående uddannelser har valgt deres uddannelse ud fra, at den fører til job med balance mellem fritid og arbejde. Det viser en ny analyse fra EVA.
Flere undervisere kan styrke undervisningen, men er ikke en garanti for kvalitet21.8.2025 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Når to eller flere underviser sammen, kan det åbne op for mere praktisk, varieret og inkluderende undervisning. Men flere undervisere giver ikke i sig selv øget kvalitet. Det kræver en målrettet organisering og praktisering af samarbejdet.
Unge vælger professionsuddannelser for at gøre en forskel men nogle fravælger dem på grund af arbejdsvilkår15.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EVA viser, at den vigtigste motivation for at søge ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver er muligheden for at gøre en forskel for andre. Samtidig er arbejdsvilkår og løn fortsat blandt de mest udbredte grunde til, at nogle unge fravælger uddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum