
Ny uddannelse for projektledere i byggeriet er populær
I en travl branche med mangel på medarbejdere kan det være svært at finde projektledere, som har de kompetencer, der skal til for at løfte ansvaret. Den udfordring forsøger Dansk Byggeri at løse med en ny projektlederuddannelse, som netop har gennemført sit første hold.
Efterspørgslen efter målrettede projektlederuddannelser i bygge- og anlægsvirksomhederne bliver større og større. Derfor udviklede Dansk Byggeri sidste år en ny uddannelse, som er åben for alle ambitiøse projektledere med mindst 2-3 års erfaring.
Det først hold har netop gennemført uddannelsen med flotte resultater og en lige så flot evaluering. De 13 deltagere gav uddannelsen en samlet evaluering på 4,7 ud af 5 mulige.
- Jeg synes, Dansk Byggeris projektlederuddannelse samlet set er et fantastisk godt forløb. Indholdet er lige til at bruge, og der var en rød tråd igennem hele forløbet i forhold til teori, cases og hjemmeopgaver. Underviserne var meget motiverende og formåede at gøre os deltagere aktive og skabe godt flow fra start til slut, fortæller en af deltagerne, Anders Lykke Kristensen fra Egil Rasmussen A/S.
En uddannelse målrettet branchen
Uddannelsen adskiller sig fra lignende tilbud, som er mere bredt favnende, ved at være specifikt målrettet bygge- og anlægsbranchen.
- Vores undervisere har mange års erfaring med udvikling inden for byggeriet, og vi tager afsæt i de konkrete udfordringer og arbejdsopgaver, som deltagerne har i hverdagen. På den måde sikrer vi, at projektlederne flytter sig fra problemløsning og konfliktløsning til at opnå en relevant sammenhæng og balance i deres arbejde, siger Bo Neville, udviklingschef i Dansk Byggeri.
At der er en god sammenhæng mellem undervisning og opgaver hjemme i virksomheden, mærkede en anden deltager tydeligt:
- Jeg har især fået meget ud af den del af undervisningen, der handlede om planlægning af planlægningen, tidsplan og opstart. Det var superrelevant for mig, og jeg er lige startet på en ny byggesag, hvor jeg går all in og bruger den nye viden og alle værktøjerne, siger Ib Larsen, Dansk Boligbyg.
Nyt hold til efteråret
Med den nystartede projektlederuddannelse håber Dansk Byggeri at kunne videreudvikle og styrke kompetencerne hos endnu flere af byggeriets dygtige projektledere.
- Der er behov for dygtige folk med solide kompetencer til projektledelse af entrepriseudførelsen. Og evalueringen af første hold viser, at vores uddannelse har givet markante og mærkbare resultater hos alle deltagerne. Vi glæder os derfor over at kunne byde velkommen til næste hold allerede til efteråret, siger Bo Neville.
Der er åbent for tilmeldingen til næste hold, som starter den 31. oktober og strækker sig over et halvt år. Er man interesseret i en plads, kan det betale sig at være hurtigt ude. Der er nemlig rift om pladserne, og samtidig får man fem procent i rabat ved tidlig tilmelding.
Kontakter
Udviklingschef Bo Neville, bne@danskbyggeri.dk, telefon 27 80 05 00
Kommunikationskonsulent Dea Jahns, dja@danskbyggeri.dk, telefon 72 16 02 29
Information om DI - Dansk Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Reglerne for kontrol og kvalitetssikring af beton og betonbyggerier er fuldt ud betryggende17.12.2020 13:57:51 CET | Pressemeddelelse
Sagen om den dårlige betonkvalitet i Njals Tårn giver ikke anledning til at ændre praksis for, hvordan kvalitetssikring af beton og betonarbejde på byggepladsen gennemføres, mener DI Dansk Byggeri og Dansk Beton. Gældende regelsæt og standarder for beton og betonarbejdet på byggepladsen er tilstrækkelige, hvis de vel at mærke følges, til at sikre en tilstrækkelig god kvalitet af betonbyggeri.
Regeringens strategi for bæredygtigt byggeri er fornuftig, men for uambitiøs9.12.2020 08:35:29 CET | Pressemeddelelse
Dansk Beton i DI Dansk Byggeri hilser regeringens strategi for bæredygtigt byggeri velkommen, men efterlyser ambitiøse, konkrete krav.
Lokale virksomheder roser Esbjerg Kommunes indsats for kvalificeret arbejdskraft2.12.2020 10:56:28 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune sætter nu ind med flere muskler i kampen for at sikre mere kvalificeret arbejdskraft til de lokale virksomheder, og den beslutning vækker glæde hos DI Dansk Byggeri.
Erfaren direktør skal lede national bygge- og anlægsklynge27.11.2020 08:49:23 CET | Pressemeddelelse
Forretningschef for den regionale klynge BYG FYN skal efter nytår stå i spidsen for Danmarks nye erhvervsklynge for byggeri og anlæg.
Lokale virksomheder roser Skanderborg Kommunes grønne ambitioner20.11.2020 09:08:21 CET | Pressemeddelelse
I Skanderborg skal kommunens bygninger energirenoveres, og både byggejord og byggematerialer genbruges. De lokale håndværksvirksomheder glæder sig over kommunens fokus på genbrug og energirigtige bygninger men efterlyser, at kommunen gør en større indsats for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
LYTT Architecture vinder Brolæggerprisen 202019.11.2020 11:06:59 CET | Pressemeddelelse
Årets Brolæggerpris går til LYTT Architecture for en særlig evne til at anvende traditionel brolægning i projektering af byrum. Prisen blev overrakt af Brolæggerlaugets oldermand tirsdag den 17. november på Amalienborg Slotsplads.
Holdet er sat: Tunge profiler udpeget som bestyrelse for Danmarks nye erhvervsklynge for byggeri og anlæg12.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Danmarks nye erhvervsklynge for byggeri og anlæg blev udpeget den 9. november, og det bliver en række fremtrædende profiler, som kommer til at støbe fundamentet for den nye erhvervsklynge. Martin Manthorpe, direktør for strategi, forretningsudvikling og public Affairs i NCC Building Danmark, blev udpeget som formand.