Københavns Professionshøjskole

Ny satsning styrker forskning om erhvervsuddannelser

Del

Med et nyt nationalt videnscenter tager erhvervsuddannelserne et skridt i retning af et stærkere forskningsmiljø, der kan løfte kvaliteten og være med til at løse de udfordringer, sektoren står overfor

Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole
Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole

Erhvervsuddannelserne er helt centrale når vi skal løse udfordringerne omkring grøn omstilling og velfærd. Men på trods af talrige tiltag og reformer er der stadig for få unge og voksne, der søger en erhvervsuddannelse, og for mange, der falder fra, når de er i gang med en. Derfor er der også brug for mere viden på feltet, og det kommer der, når en ny stor satsning samler og styrker forskning om erhvervsuddannelserne.

Videnscenteret er et samarbejde mellem Institut for Kultur og Læring / Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og Københavns Professionshøjskole og støttet med 30 millioner af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) i en periode fra 2022-2025.Ambitionen med centeret er at bedrive innovation og forskning, der kan anvendes i praksis, særlig den del af erhvervsuddannelserne, som foregår på virksomhederne. Det fortæller Camilla Hutters, som er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Københavns Professionshøjskole, der kommer til at huse det nye videnscenter.

”Vi har brug for stærke erhvervsuddannelser, der kan understøtte, at vi får flere og dygtige faglærte fremover. Det skal medvirke til at skabe fagligt spændende læringsmiljøer, der gør det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Derfor er det vigtigt at have viden og forskning om, hvad der giver kvalitet og hvordan vi kan skabe gode læringsmiljøer på lærepladser og skoler – og i samspillet mellem de to,” fortæller Camilla Hutters, der fremover også får rollen som leder af det nye center.

Fokus på virksomheders rolle.

Hos Dansk Arbejdsgiver Forening er der store forventninger til det nye center, og uddannelses- og integrationschef Jannik Bay understreger, at virksomhederne spiller en helt central rolle i at uddanne fremtidens faglærte.

”Langt hovedparten af uddannelsen foregår på virksomhederne, som sikrer, at elever og lærlinge får virksomhedsnær og dækkende oplæring i deres fag. Der er klart et potentiale i at lære mere om virksomhedernes rolle, og om hvordan virksomhederne kan blive endnu bedre til at bidrage til uddannelsen af fremtidens faglærte, som der i den grad bliver behov for på arbejdsmarkedet,” siger Jannik Bay.

Det samme peger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsernes Hovedorganisation (FH), på.

”Uddannelsen på lærepladsen er helt central i vores erhvervsuddannelser. Det er der faget læres og fagidentiteten udvikles. Det er baggrunden for, at vi som arbejdsmarkedets parter har afsat 30 mio. til at styrke vores viden om den læring, der sker på lærepladsen, så vi hele tiden kan forbedre kvaliteten og nedbringe frafaldet. Det er helt nødvendigt for at sikre faglærte nok til velfærd og grøn omstilling,” siger Nanna Højlund.

Flere faglærte skal sikre kvalitet i velfærden

Forventningerne er også store i Kommunernes Landsforening (KL), hvor formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen håber, centeret kan øge forståelsen for, hvad der kan få flere til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

”At der uddannes nok med de rette kompetencer, er helt afgørende for, at vi kan fastholde og udvikle kvaliteten i vores velfærd og den service, vi leverer til borgerne. Derfor skal vi arbejde målrettet med at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne, så de bliver mere attraktive for de unge, og så flere fastholdes i både uddannelserne og professionerne. Her spiller det nye Videnscenter for Erhvervsuddannelser en vigtig rolle, så vi kan blive klogere på, hvad der motiverer unge til at uddanne sig inden for velfærdsuddannelserne, og hvordan vi styrker samarbejdet mellem folkeskolen og EUD lokalt,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Brug for en saltvandsindsprøjtning

Det nye center er et stærkt tiltag for fremtidens faglærte, lyder det også fra Heino Knudsen, formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner.

”Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse i dag, og vi får brug for deres kunnen fremover. Derfor er det nødvendigt at knække koden for, hvordan vi gør erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge. Samtidig har vi også brug for at øge kvaliteten af uddannelserne, så de unge er bedst muligt rustet til fremtiden”.

Selv om der også i dag bliver forsket i erhvervsuddannelserne, er der brug for en markant saltvandsindsprøjtning, tilføjer Camilla Hutters fra Københavns Professionshøjskole.

”Forskningen på erhvervsuddannelsesområdet er langt mindre i Danmark end i de øvrige nordiske lande og står slet ikke mål med uddannelsernes store samfundsrelevans. Desuden er miljøerne meget spredte. Et vigtigt mål for det nye center er derfor at styrke samarbejdet mellem de forskere, der i dag arbejder med erhvervsuddannelserne. Ved i højere grad at arbejde sammen får vi et bedre afsæt for at gennemføre større forskningsprojekter samt for at uddanne nye forskere på området,” siger hun og tilføjer, at centeret desuden har en stærk ambition om at bedrive forskning, der er praksisrettet og problemorienteret, og som sker i et tæt samspil med arbejdsmarkedets parter og de øvrige aktører på erhvervsuddannelsesområdet.

FAKTA

Det nye ‘Center for viden om erhvervsuddannelser’ er et samarbejde mellem Institut for Kultur og Læring / Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og Københavns Professionshøjskole og er støttet med 30 millioner kroner i perioden 2022-2025.

Midlerne er bevilget af bestyrelsen for AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), der består af en bred repræsentation af arbejdsmarkedets parter. De blev afsat til forskning og vidensudvikling på EUD-området i trepartsaftalen i november 2020.

Målet er at udvikle sektoren med et stærkt forskningsmiljø, samt bidrage med viden og praksisudvikling i forhold til at styrke og fremtidssikre erhvervsuddannelserne

KONTAKT

Camilla Hutters, leder af center for viden om erhvervsuddannelserne, Telefon: 61706970
e-mail: cahu@kp.dk

Maj Juni, kommunikationskonsulent, Københavns Professionshøjskole, Telefon: 41898145, email: maju@kp.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole
Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole
Download

Information om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V

http://www.kp.dk

Fakta om Københavns Professionshøjskole

- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Forsker: Professionelle skal favne de spontant frivillige danskere i hjælpen til ukrainske flygtninge8.3.2022 12:12:25 CET | Pressemeddelelse

Danskernes spontane vilje til at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine er stor. Men myndigheder og andre professionelle skal kommunikere klart, hvad planen er, og hvilke konkrete behov for hjælp, der skal dækkes først. For hvis ingen fortæller de frivillige, hvor de skal gå hen, risikerer de i værste fald at gå i vejen, fortæller Laurits Rauer Nielsen, der forsker i nødhjælps- og redningsarbejde og er lektor på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum