Forskning tæt på børn og pædagoger skal styrke børnelivet
23.3.2026 09:43:52 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Ny viden om de yngste børns liv i dagtilbud skal i de kommende år styrke det gode børneliv i tæt samarbejde mellem forskning og praksis.

Det er alt fra PPR, evaluering og små børns oplevelser, der kommer under luppen, når forskere fra Københavns Professionshøjskole frem mod 2029 indgår i tre nye nationale forskningssamarbejder.
Projekterne er støttet af Partnerskab for Børneforskning, der blev etableret i 2021 som led i udmøntningen af forskningsreserven. Formålet er at styrke vores viden om trivsel, læring og udvikling blandt de 0-6-årige gennem et nationalt samarbejde, der opbygger og udvikler den praksisnære pædagogiske forskning.
Samarbejde med PPR
Projektet ’Samarbejde, Organisering og Ledelse (SOL) – Styrket pædagogisk praksis i dagtilbud skal undersøge, hvordan pædagoger, ledere og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) kan arbejde bedre sammen i hverdagen og udvikle nye måder at samarbejde på.
”Dagtilbud står i dag over for en stigende kompleksitet i børnegruppen, samtidig med at mange institutioner mangler uddannede pædagoger. Pædagoger oplever ofte, at flere børn har behov for ekstra støtte, og at samarbejdet med PPR ikke altid fører til ændringer i den daglige praksis. Derfor er der behov for ny viden om, hvordan samarbejdet mellem dagtilbud, PPR og ledelse kan organiseres, så det styrker personalets muligheder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn,” fortæller docent Crisstina Munck fra Københavns Professionshøjskole og tilføjer, at resultaterne kan bruges af ledere og medarbejdere i dagtilbud til at skabe bedre rammer for faglig sparring, fælles refleksion og udvikling af pædagogisk praksis.
”Vi ser både på, hvordan pædagogisk personale kan bruge sparring fra PPR i arbejdet med børns deltagelsesmuligheder, og på hvordan pædagogisk ledelse kan organisere samarbejdet, så sparring bliver til fælles læreprocesser og udvikling af praksis i personalegruppen.”
Forstå de små
I projektet ’Små børns perspektiver som løftestang for kvalitetsudvikling’ skal forskerne undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at forstå og bruge små børns oplevelser og perspektiver i hverdagen i dagtilbud.
”Vi kommer til at se på, hvordan de yngste børns egne perspektiver kan bruges aktivt i arbejdet med at udvikle og løfte kvaliteten i daginstitutionerne,” fortæller lektor og forsker Anja Marschall fra Københavns Professionshøjskole.
Projektet er et praksisforskningspartnerskab mellem to kommuner, fire dagtilbud og tre forskningsinstitutioner.
”Vi skal udvikle den konkrete praksis i fællesskab. Det betyder, at vi ikke kun studerer, hvordan man kan inddrage små børns perspektiver, men at vi også arbejder sammen med pædagoger, ledere og forvaltning om rent faktisk at afprøve og kvalificere det i hverdagen,” fortæller Anja Marschall.
Hun peger på, at selvom mange kommuner har stærke ambitioner om børneinddragelse, så er det ofte svært i praksis og særligt når det gælder de yngste børn.
Derfor følger vi gennem de fire delprojekter børnenes hverdagsliv, den pædagogiske praksis og den faglige ledelse tæt, og vi kobler det med det kommunalpolitiske niveau. På den måde undersøger vi, hvad der konkret skal til, for at små børns perspektiver kan blive en reel løftestang for pædagogisk udvikling, strategisk ledelse og lokal børnepolitik,” fortæller Anja Marschall.
Lighed i børneliv
I det tredje projekt ’Blik for lighed’ skal forskerne undersøge, hvordan evaluering og dokumentation i dagtilbud kan bruges til at få øje på ulighed og skabe mere lige muligheder for børn i kommunale dagtilbud.
”Vi skal se på, hvordan evaluering og dokumentation enten understøtter eller hæmmer pædagogers blik for lighed og ulighed, og hvordan øget evalueringskapacitet kan skabe bedre praksis,” fortæller lektor og forsker Christian Aabro fra Københavns Professionshøjskole.
”Ligestillede børneliv beror på retfærdig fordeling af ressourcer og anerkendelse af forskellighed. Det forudsætter, at alle børn har lige deltagelsesmuligheder på tværs af baggrunde og forudsætninger, hvilket danske dagtilbud er forpligtede på. De er også forpligtede på at udvikle lokale evalueringskulturer,” siger Christian Aabro og tilføjer, at det på trods af gode intentioner er svært for personalet i de danske dagtilbud at holde fast i et systematisk fokus på at sikre lige og mangfoldige børneliv.
”Hverdagen er ofte presset og dagtilbudspersonalet ser desuden ofte dokumentation og evaluering som meningsløs og ressourcekrævende, ligesom lighed og mangfoldighed sjældent understøttes af evaluerings- og dokumentationspraksis,” forklarer Christian Aabro.
Projektet skal udvikle ny forskningsviden og styrke kommunernes arbejde med lighed og mangfoldighed og øge kvaliteten af evaluering og dokumentation.
Fakta om de tre projekter
Samarbejde, Organisering og Ledelse (SOL) – Styrket pædagogisk praksis i dagtilbud
Projektet er et samarbejde med DPU, Aarhus Universitet. Fra Københavns Professionshøjskole deltager Crisstina Munck og Camilla Nørgaard.
Blik for lighed – fælles evalueringskultur, der fremmer lige og mangfoldige børneliv
Projektet er et samarbejde med Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og Fredensborg og Københavns kommune. Fra KP deltager Sofie Rosengård og Christian Aabro.
Små børns perspektiver som løftestang for kvalitetsudvikling
Projekter er et samarbejde med Roskilde Universitet og Professionshøjskolen Absalon. Fra Københavns deltager Anja Marschall og Helle Kildevang
For yderligere oplysninger:
Christian Aabro, ca@kp.dk, +45 41 89 77 91
Crisstina Munck, crmu@kp.dk, +45 51 94 43 55
Anja Marschall, anjm@kp.dk, +45 26 14 02 73
Nøgleord
Kontakter
Maj JuniJournalist
Tlf:41898145maju@kp.dkBilleder
Fakta om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole (KP) er med mere end 19.000 studerende en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. KP uddanner fremtidens pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. I alt udbyder vi 23 praksisnære videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser.
Hos os er livslang læring og karriereveje særligt i fokus. Det betyder, at vi har et rigt udbud af videreuddannelser, ligesom vi også tilbyder merit- og sporskifteuddannelser, som typisk tages senere i livet. Derudover bedriver vi praksisnær og anvendelsesorienteret forskning inden for de områder, vi uddanner i og til. På den måde udvikler vi ny viden, som bruges i vores undervisning, bidrager til udvikling af vores fagprofessioner og er med til at løse nogle af samfundets største udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Kvote 2: Flere vil være pædagog og lærer på Bornholm og i Hillerød15.3.2026 13:58:27 CET | Pressemeddelelse
Læreruddannelsen i Hillerød og pædagoguddannelsen på Bornholm har begge fået en flot søgning til kvote 2. Det har stor betydning for lokalområdet, understreger KP-rektor Anne Vang Rasmussen.
Kvote 2: Fremgang på alle de store velfærdsuddannelser15.3.2026 13:07:08 CET | Pressemeddelelse
Københavns Professionshøjskole (KP) har modtaget 9.642 ansøgninger via kvote 2, heraf 3.710 førsteprioritetsansøgninger – en samlet fremgang på 10 procent i forhold til sidste år.
Ny undersøgelse: Lærere på erhvervsskoler efterlyser kompetencer til relationsarbejde12.3.2026 09:07:51 CET | Pressemeddelelse
I et nyt studie fortæller faglærere på erhvervsuddannelserne, at arbejdet med relationer til eleverne er en central opgave – men at kompetencer til relationsarbejde ofte fylder mindre i skolernes kompetenceudvikling
Stort projekt skal kickstarte EPX i Region Hovedstaden9.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syv uddannelsesinstitutioner i hovedstadsregionen har tilsammen modtaget 26 millioner kroner fra Region Hovedstaden og Socialfonden til projektet Sammen om EPX. Målet er at indsamle erfaringer og dele viden om læring og elevtrivsel frem mod 2030, hvor EPX-uddannelsen træder i kraft.
Rekordstor interesse for efteroptag – steget med 15 procent25.2.2026 09:48:15 CET | Pressemeddelelse
Hele 1.200 studerende har takket ja til at starte på lærer-, pædagog- eller sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole – efter at de officielle optagelsestal var offentliggjort i sommer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

