Ny undersøgelse: Lærere på erhvervsskoler efterlyser kompetencer til relationsarbejde

Hvordan kan vi skabe erhvervsuddannelser af høj kvalitet? Det spørgsmål er afgørende for at skabe et tiltrængt løft på EUD-området, hvor frafaldet er højt og ansøgertallet lavt, selv om arbejdsmarkedet i den grad kalder på flere faglærte.

Derfor er det også det, der ligger til grund for forskningsprojektet ’Den kompetente faglærerpraksis’ fra Københavns Professionshøjskole. Studiet er baseret på en landsdækkende undersøgelse blandt over 1500 faglærere.  

”Vi ved fra tidligere forskning, at faglærernes kompetencer har stor betydning for kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Derfor har vi spurgt ind til, hvilke opgaver lærerne løser, hvilke kompetencer, de selv oplever at have brug for, og hvordan deres kompetenceudvikling organiseres ude på erhvervsskolerne,” fortæller Felicia Lind Benthien, der er lektor og forsker på Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole.

Relationsarbejde i pauserne

Forskerne har både lavet en landsdækkende survey blandt 1509 faglærere fra erhvervsuddannelser koblet med kvalitative studier med observationer og interviews. Studiet er det største af sin slags og går på tværs af erhvervsuddannelsernes fire hovedområder. Det dækker uddannelser inden for 107 forskellige erhverv – fra landmand og salgsassistent til elektriker, social- og sundhedsassistent og tømrer.

”Det er første gang, der er lavet en stor tværgående undersøgelse af de opgaver, faglærerne ude på erhvervsskolerne løser”, fortæller Felicia Lind Benthien og peger på, at et af de interessante fund i studiet er, at en del af lærernes arbejde foregår rundt om selve undervisningen:

“Lærerne har brug for kompetencer på flere områder for at kunne løse deres opgave godt: fagfaglige kompetencer, kompetencer til den daglige undervisningspraksis og ikke mindst relationskompetencer. Særligt relationsarbejdet er helt afgørende, fordi eleverne først engagerer sig i undervisningen, når de føler sig set, hørt og trygge ved læreren. Men netop den del bliver ofte overset i skolernes kompetenceudvikling. Der er meget fokus på didaktik og på at lære at undervise i sit fag. Det er bestemt også vigtigt. Men relationsarbejdet foregår ofte i pauserne og mellem undervisningen og risikerer derfor at forsvinde lidt i hverdagen, selv om det er en central del af god undervisning.”

Og arbejdet med at skabe inkluderende undervisning er i høj grad også noget, der fylder ude på erhvervsskolerne, tilføjer Felicia Lind Benthien.

“Faglærerne er først og fremmest ansat til at undervise i deres fag, men i hverdagen møder de elever med mange forskellige behov. Eleverne læner sig ofte op ad deres faglærer, også selv om der findes andre støttefunktioner på skolerne. Det betyder, at faglærerne kan opleve at stå lidt mellem to stole, fordi det er dem, der står med eleverne i situationen, når noget er svært i hverdagen.”

Erfarne fageksperter med stort spænd

Felicia Lind Benthien fortæller, at den typiske faglærer på en erhvervsskole er en underviser, der først og fremmest kommer med mange års erfaring fra det erhverv, de selv underviser i. Der er ikke noget tal på præcist hvor mange af slagsen, der er derude, da gruppen dækker over mange korttidsansatte og timeansatte.

”De er i høj grad fageksperter, som trækker på deres egen praksiserfaring fra branchen. Samtidig er lærergruppen meget sammensat, fordi erhvervsuddannelserne spænder over mere end 100 forskellige fag fra tekniske uddannelser til handel og velfærdsområder. Det betyder, at der ikke findes én entydig profil, men fælles for mange er, at de starter som undervisere uden en læreruddannelse og først senere får de pædagogiske kompetencer.”

Kompetencer skal matche opgaven

Undersøgelsen peger gennem otte forskellige anbefalinger (se faktaboks) på, hvordan man kan organisere kompetenceudviklingen, så den matcher de opgaver, der skal løses.

”Kort fortalt kan man sige det sådan, at alle skal ikke kunne alt – men vi skal sørge for, at der er de kompetencer, der skal være. Faglærerne står i en situation, hvor deres opgaveportefølje vokser, samtidig med at de erhverv, de uddanner til, udvikler sig meget hurtigt,” fortæller Felicia Lind Benthien og pointerer, at både den grønne omstilling og den teknologiske udvikling hele tiden ændrer kravene i branchen.

”Mange lærere trækker på den fagekspertise, de har fra deres egen tid i erhvervet, men kan opleve, at udviklingen løber stærkere, end de kan følge med til i hverdagen. Det skaber et stort behov for løbende efteruddannelse, så de kan blive ved med at give eleverne den mest opdaterede viden,” siger Felicia Lind Benthien.

Faktabokse:

Sådan er undersøgelsen gennemført

Undersøgelsen bygger på et flerfaset forskningsdesign, hvor både kvalitative og kvantitative metoder er kombineret.

Datagrundlaget består af 14 observationsforløb af faglæreres hverdag (såkaldte etnoraids) med efterfølgende interviews, fokusgruppeinterviews med lærerteams fra otte erhvervsuddannelser samt interviews med uddannelsesledere og pædagogiske chefer. Desuden indgår en landsdækkende survey besvaret af 1.509 faglærere fra erhvervsuddannelser inden for alle fire hovedområder og fra både små, mellemstore og store erhvervsskoler i hele landet.

Undersøgelsen er finansieret af AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) som en del af bevillingen til CEVEU (Center for Viden om Erhvervsuddannelserne)

Læs hele undersøgelsen her

Den kompetente faglærerpraksis - CEVEU

Kort om undersøgelsen – anbefalinger

• Organisér kompetenceudvikling som et fælles anliggende i teams
• Skab balance mellem didaktiske, fagfaglige og relationelle kompetencer
• Prioritér inklusion og specialpædagogiske kompetencer
• Styrk faglig ajourføring – især om grøn omstilling og ny teknologi
• Gør relationskompetencer til et fælles organisatorisk fokus
• Skab rammer og tid til kompetenceudvikling i hverdagen
• Tænk kompetenceudvikling sammen med opgavefordeling
• Arbejd systematisk med at forankre og dele ny viden i organisationen

De fire hovedområder inden for erhvervsuddannelserne:

• Teknologi, byggeri og transport: Dette område omfatter faglærte inden for byggeri, industri, mekanik og transport. Eksempler er elektriker, tømrer, smed og mekaniker.
• Omsorg, sundhed og pædagogik: Uddannelser, der er rettet mod arbejdet med mennesker, pleje og omsorg. Eksempler er social- og sundhedsassistent/-hjælper, pædagogisk assistent og tandklinikassistent.
• Kontor, handel og forretning: Uddannelser, der fokuserer på forretningsdrift, administration, salg og kommunikation. Eksempler er eventkoordinator, kontoruddannelse og handelsuddannelse.
• Fødevarer, jordbrug og oplevelser: Området dækker produktion af mad, landbrug, gartneri og servicefag. Eksempler er kok, tjener, bager, gartner og landmand

For yderligere oplysninger:

Felicia Lind Benthien, Lektor, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole, felb@kp.dk, +45 51 38 04 14