Lægeforeningen

Ny rundspørge før folketingsvalg: Psykiatrien flytter vælgernes kryds

Del

Mens et folketingsvalg kommer nærmere, og partierne forhandler om en tiårsplan for psykiatri, viser en helt ny rundspørge, at psykiatrien flytter stemmer. ”Danskerne vil have et løft af den underdrejede psykiatri,” siger Lægeforeningens næstformand, Anna Mette Nathan.

Mens der forhandles om en tiårsplan for psykiatrien, viser en helt ny rundspørge, at der kan være stemmer at hente for folketingspolitikerne ved at løfte psykiatrien. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har udarbejdet for Lægeforeningen. Mere end 1.000 repræsentativt udvalgte danskere er med i rundspørgen, og mere end to ud af tre, 64 procent, angiver, at ”det er vigtigt for mig, at det parti, jeg stemmer på til næste Folketingsvalg, vil gøre noget ved det psykiatriske område.” Samtidig svarer mere end tre ud af fire adspurgte danskere, at der er behov for en langsigtet plan for genopretningen af det psykiatriske område, og at for mange ikke får den hjælp de har behov for i forhold til psykiske lidelser (se faktaboks).

”Det er tydeligt, at danskerne vil have et løft af den underdrejede psykiatri. Det her viser, at folk har fået nok, og at det har stor indflydelse på, hvad de vil stemme til det kommende folketingsvalg,” siger Lægeforeningens næstformand, Anna Mette Nathan.

Hun hæfter sig også ved, at tvivlerne i undersøgelsen tillægger sundhed og psykiatri større betydning for deres stemme, end de deltagere, der har valgt side. 20 procent svarer i rundspørgen, at de ikke ved, hvem de vil stemme på. Af dem peger mere end hver femte på psykiatrien som et politikområde, der betyder mest for, hvordan de stemmer ved et Folketingsvalg.

”Der er virkelig mange mennesker, som lever med psykiske lidelser i alle dele af Danmark. Både børn, unge og voksne. De stemmer, og det gør deres familier, venner og mange andre, som har berøring med psykiatrien også. Vælgerne vil have en psykiatri, som vi kan være bekendt, og det bør politikerne tage bestik af,” siger Anna Mette Nathan.

Kontakter

Links

Information om Lægeforeningen

Lægeforeningen
Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø

+45 3544 8500https://www.laeger.dk/laegeforeningen

Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark

Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen

Læger: Løsninger på voksende ventelister bør spille hovedrolle i folketingsvalget5.10.2022 13:03:12 CEST | Pressemeddelelse

Statsminister Mette Frederiksen har netop udskrevet valg til Folketinget, og for Lægeforeningen er der ingen tvivl om, at de stigende ventelister og de kæmpe udfordringer med mangel på sundhedspersoner skal have politikernes fulde fokus. Både under og efter valgkampen. Politikerne bør melde klart ud om de udsigter, der tegner sig for sundhedsvæsenet de kommende år, og gøre det klart, at benhårde prioriteringer bliver nødvendigt.

Lægeforeningen: Den nye psykiatriaftale er kun starten på en løsning27.9.2022 16:10:49 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er netop blevet enige om en aftale for psykiatrien. Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, kvitterer for, at så mange partier er med, men undrer sig over manglen på ambitioner i aftalen. ”Det er en rigtig god start, at et bredt flertal i Folketinget er enige om at tage hul på et løft af psykiatrien. Men reelt set er der mere tale om en hensigtserklæring end den 10-årsplan, som er efterspurgt og som med tilstrækkelig finansiering skulle sikre det nødvendige kapacitetsløft,” lyder reaktionen fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. For mens der er fundet penge til at finansiere de første to år, er der allerede fra 2025 usikkerhed om det økonomiske grundlag for psykiatrien – og dermed også om den udbygning af kapaciteten og sammenhængen, som der er brug for, hvis alle patienter skal kunne få en hurtig og god behandling. Lægeforeningens formand bider mærke i, at flere partier har yderligere ambitioner, hvilket også kan blive vigtigt for

Anders Fomsgaard får Lægeforeningens Ærespris 202223.5.2022 13:50:33 CEST | Pressemeddelelse

På årets Lægemøde er Anders Fomsgaard, overlæge og leder af Virus Forskning & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut, professor i Infektionsmedicin, Syddansk Universitet, blevet tildelt Lægeforeningens Ærespris, da han på fremmeste vis har løftet dansk virusforskning markant, og igennem hele sin karriere har gjort en storstilet indsats i diagnosticering og bekæmpelse af vira. Senest under corona-pandemien. “Anders Fomsgaard får Lægeforeningens Ærespris for sin storstilede indsats med at løfte virusforskning, ikke kun i Danmark, men globalt. Helt konkret har han ydet er enestående indsats i udvikling af nye hurtige vacciner mod influenza og andre virus som bl.a. Zika, Ebola og MERS. Anders Fomsgaard har ligeledes været en drivende kraft i forskning i en vaccine mod HIV. Senest har han kastet sig over en dansk vaccine mod covid-19,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke. Hun peger også på, at årets prismodtager med enorm kreativitet har bidraget med flere unikke

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum