Camilla Rathcke genvalgt som formand for Lægeforeningen
På Lægeforeningens repræsentantskabsmøde i Middelfart er foreningens formand, Camilla Rathcke, blevet genvalgt som formand for en ny etårig periode.

På Lægeforeningens repræsentantskabsmøde i Middelfart er foreningens formand, Camilla Rathcke, blevet genvalgt som formand for en ny etårig periode.
Camilla Rathcke er valgt frem til Lægemødet 2026, hvor hun afgår efter tur.
"Jeg er stolt over at få lov til at stå i spidsen for Lægeforeningen endnu et år i en tid, hvor sundhedsvæsenet er under massiv forandring, og hvor lægernes faglige stemme er vigtigere end nogensinde. Vi skal fortsat udfordre beslutningstagere og bidrage med løsninger, der kan skabe et bedre sundhedsvæsen for både patienter og medarbejdere," siger Camilla Rathcke.
Siden Camilla Rathcke blev valgt som formand i 2020, har hun stået i spidsen for en række vigtige sundhedspolitiske resultater. Det gælder blandt andet, at det nye patientklagesystem fokuserer på læring, styrker patientsikkerheden og værner om lægers retssikkerhed. Og senest er der kommet forbedringer i tilsynssystemet; et tema, hun i sin tid gik til valg på.
Camilla Rathcke har ligeledes medvirket i etableringen af retningslinjesekretariatet, der understøtter de lægefaglige specialer i deres udarbejdelse af retningslinjer, og som siden er blevet én af grundstenene til sundhedsvæsenets kvalitetsinstitut.
Samtidig har psykiatrien stået højt på dagsordenen og betydet meget for Camilla Rathcke. Lægeforeningen har med Camilla Rathcke som formand kontinuerligt arbejdet for et massivt og ambitiøst løft af psykiatrien.
"Psykiatrien er stadig et område med enorme udfordringer, og der bliver fortsat en væsentlig opgave i at sikre et markant løft til psykiatrien - både for patienter og sundhedspersoner. Med 10-årsplanen for psykiatri, der nu er på plads, peger pilen i den rigtige retning," siger Camilla Rathcke.
En anden mærkesag for den genvalgte formand er manglen på speciallæger. Lægeforeningen vurderer, at der mangler omkring 2000 speciallæger i det danske sundhedsvæsen, og det er en udfordring, som ifølge Camilla Rathcke kræver politisk handling.
"Hvis politikerne vil i mål med deres egne ambitioner i sundhedsreformen – herunder et styrket nært sundhedsvæsen – så er det helt afgørende, at der uddannes langt flere speciallæger. Uden flere speciallæger vil sundhedsreformen ganske enkelt ikke kunne realiseres i praksis," understreger Camilla Rathcke.
Manglen på speciallæger betyder allerede i dag længere ventetider og ulighed i sundhed for patienterne. Derfor vil Lægeforeningen fortsætte det politiske pres for at sikre, at alle læger kan blive speciallæger.
Camilla Rathcke er overlæge på medicinsk afdeling, endokrinologisk sektion, på Herlev og Gentofte Hospital. Hun blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 2003, Ph.d. i 2010 og speciallæge i intern medicin: Endokrinologi i 2019.
Lægeforeningen
Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Morten Krogh Christiansen udpeget som ny formand for Lægeforeningen Midtjylland28.11.2025 12:47:46 CET | Pressemeddelelse
Lægeforeningen Midtjyllands bestyrelse har onsdag d. 26. november valgt Morten Krogh Christiansen som ny formand for bestyrelsen. Han afløser Gitte Anna Madsen, der efter seks år på posten har afsluttet sin fulde funktionsperiode.
Lægeforeningen Sjællands Kollegialitetspris 2025 går til speciallæge Julie Christine Gaardbo28.11.2025 10:55:45 CET | Pressemeddelelse
Lægeforeningen Sjælland har tildelt Kollegialitetsprisen 2025 til speciallæge, MD, ph.d. Julie Christine Gaardbo fra Nykøbing Falster Sygehus. Prisen blev overrakt mandag den 24. november ved Lægeforeningen Sjællands årlige efterårsmøde.
Lægeforeningen: Sådan skal det nye nationale prioriteringsråd se ud27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
null Regeringen vil til februar fremsætte et lovforslag om etableringen af et nationalt prioriteringsråd, men allerede nu spiller Lægeforeningen ud med sit forslag til et nyt råd. ”Vi vil give debatten om prioritering i sundhedsvæsenet en konkret kickstart,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
Årets Oscar 2025 går til to yngre læger i psykiatrien i Vejle21.10.2025 09:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Lægeforeningen Syddanmark har tildelt årets uddannelses- og kollegialitetspris, Årets Oscar 2025, til de to uddannelseskoordinerende yngre læger Marie Bek Lund og Helene Meister fra Psykiatrisk Afdeling i Vejle.
Mogens Vestergaard modtager Lægeforeningens Ærespris 202523.5.2025 20:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Praktiserende læge og professor i almenmedicinsk epidemiologi ved Aarhus Universitet, Mogens Vestergaard, modtager i dag Lægeforeningens Ærespris ved Lægemødet 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum