Ny rapport: Vandrådene leverede resultater, men samarbejdet var ikke optimalt
Hvad sker der, når man kombinerer kræfter fra landboforeninger, sportsfiskerforeninger, jægere, kanoentusiaster, vandløbslaug, vandforsyningsselskaber, Danmarks Naturfredningsforening, Bæredygtigt Landbrug og Dansk Ornitologisk Forening for at diskutere håndteringen af de danske vandløb?
Der bliver diskuteret og argumenteret, og enighed, uenighed, tilfredshed og utilfredshed kommer til overfladen – men opgaverne bliver opfyldt. Det er konklusionen på en undersøgelse lavet af forskere fra Aarhus Universitet på foranledning af en forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Opgaven var at vurdere vandrådsarbejdet i 2017, og resultaterne af undersøgelsen er publiceret i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.
Vandråd udnytter lokalviden
Formålet med de danske vandråd er at sikre lokal inddragelse af interessenter i arbejdet med vandområdeplanerne. Opgaverne for vandrådene i 2017 var dels at kvalificere afgrænsning og dels at udpege vandløb i forbindelse med implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv.
Vandrådene så på kriterierne for vandløb, der inddrages i vandområdeplanerne, udpegede kunstige og stærkt modificerede vandområder samt udpegede, hvilke vandløbsindsatser fra første periode af vandområdeplanerne, som ikke skulle gennemføres. Visse kommuner – de såkaldte sekretariatskommuner – faciliterede og ledte møderne i vandrådene.
Spørgsmålet er så, hvordan processen har været. Ved hjælp af spørgeskemaer og interviews evaluerede forskerne, hvordan arbejdet i vandrådene forløb - de undersøgte, hvordan medlemmerne af vandrådene opfattede processen, og de vurderede de involverede kommuners facilitering af arbejdet.
Vandrådenes arbejde gav nyttige data
Resultaterne af anstrengelserne i 2017 har givet Miljøstyrelsen opdaterede data på cirka 500 km vandområder.
- Dette omfatter en del nye data, som Miljøstyrelsen ikke nødvendigvis ville have fået, hvis vandrådene ikke havde eksisteret, siger en af rapportens forfattere, postdoc Morten Graversgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Processen har dog ikke været uden knaster. Kun cirka halvdelen af medlemmerne af vandrådene og sekretariatskommunerne angav, at formålet med vandrådene var klart formuleret, og omkring 40 procent af de adspurgte var utilfredse med vandrådets formål.
- En af forklaringerne på utilfredsheden med formålet kan være, at vandrådene har haft den dobbelte funktion, at de både skal virke som råd og forum for dialog, samtidig med at de har skullet rådgive kommunerne med lokal viden. En anden forklaring kan være, at formålet har stået uklart, hvorved man var uenige om formålet. Hos nogle medlemmer af vandrådene blev opgaven tolket som, at så mange vandløb som muligt skulle tages ud af vandområdeplanerne, men det modsatte var tilfældet hos andre medlemmer, siger Morten Graversgaard.
Anbefalinger til at opnå succes
Omkring 60 procent svarede, at det ikke var muligt at løse opgaverne tilfredsstillende, enten på grund af statens rammer og opgavetypen, kommunernes håndtering eller knirkende samarbejde i det enkelte vandråd.
På grundlag af undersøgelsens svar angiver forskerne i rapporten en lang række elementer og forudsætninger, der skal være til stede for, at vandrådenes arbejde bliver en succes.
- Det er vigtigt, at alle aspekter af opgaverne, rammerne og formål er klart beskrevet og kommunikeret til alle vandrådets medlemmer, og at vandrådene har reel indflydelse i rådgivningen, pointerer Morten Graversgaard.
- Det er også vigtigt, at der afsættes tid nok til opgaven, og at sekretariatskommunernes facilitering af arbejdet er udført dygtigt og professionelt, siger han.
Hele listen over anbefalinger og resultaterne fra hver af spørgeskemaernes ni spørgsmål kan læses i DCA-rapporten.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger:
Postdoc Morten Graversgaard
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Email: morten.graversgaard@agro.au.dk
Telefon: 2564 5560
Besvarelsen er udarbejdet som en del af aftalen mellem DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt
Postdoc Morten Graversgaard
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Email: morten.graversgaard@agro.au.dk
Telefon: 2564 5560
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er rammen om samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet. Centret understøttes af en mindre centerenhed, der bl.a. koordinerer universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på fødevare- og jordsbrugsområdet.
Læs mere om DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum