Ny rapport: Vandrådene leverede resultater, men samarbejdet var ikke optimalt

Hvad sker der, når man kombinerer kræfter fra landboforeninger, sportsfiskerforeninger, jægere, kanoentusiaster, vandløbslaug, vandforsyningsselskaber, Danmarks Naturfredningsforening, Bæredygtigt Landbrug og Dansk Ornitologisk Forening for at diskutere håndteringen af de danske vandløb?
Der bliver diskuteret og argumenteret, og enighed, uenighed, tilfredshed og utilfredshed kommer til overfladen – men opgaverne bliver opfyldt. Det er konklusionen på en undersøgelse lavet af forskere fra Aarhus Universitet på foranledning af en forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Opgaven var at vurdere vandrådsarbejdet i 2017, og resultaterne af undersøgelsen er publiceret i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.
Vandråd udnytter lokalviden
Formålet med de danske vandråd er at sikre lokal inddragelse af interessenter i arbejdet med vandområdeplanerne. Opgaverne for vandrådene i 2017 var dels at kvalificere afgrænsning og dels at udpege vandløb i forbindelse med implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv.
Vandrådene så på kriterierne for vandløb, der inddrages i vandområdeplanerne, udpegede kunstige og stærkt modificerede vandområder samt udpegede, hvilke vandløbsindsatser fra første periode af vandområdeplanerne, som ikke skulle gennemføres. Visse kommuner – de såkaldte sekretariatskommuner – faciliterede og ledte møderne i vandrådene.
Spørgsmålet er så, hvordan processen har været. Ved hjælp af spørgeskemaer og interviews evaluerede forskerne, hvordan arbejdet i vandrådene forløb - de undersøgte, hvordan medlemmerne af vandrådene opfattede processen, og de vurderede de involverede kommuners facilitering af arbejdet.
Vandrådenes arbejde gav nyttige data
Resultaterne af anstrengelserne i 2017 har givet Miljøstyrelsen opdaterede data på cirka 500 km vandområder.
- Dette omfatter en del nye data, som Miljøstyrelsen ikke nødvendigvis ville have fået, hvis vandrådene ikke havde eksisteret, siger en af rapportens forfattere, postdoc Morten Graversgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Processen har dog ikke været uden knaster. Kun cirka halvdelen af medlemmerne af vandrådene og sekretariatskommunerne angav, at formålet med vandrådene var klart formuleret, og omkring 40 procent af de adspurgte var utilfredse med vandrådets formål.
- En af forklaringerne på utilfredsheden med formålet kan være, at vandrådene har haft den dobbelte funktion, at de både skal virke som råd og forum for dialog, samtidig med at de har skullet rådgive kommunerne med lokal viden. En anden forklaring kan være, at formålet har stået uklart, hvorved man var uenige om formålet. Hos nogle medlemmer af vandrådene blev opgaven tolket som, at så mange vandløb som muligt skulle tages ud af vandområdeplanerne, men det modsatte var tilfældet hos andre medlemmer, siger Morten Graversgaard.
Anbefalinger til at opnå succes
Omkring 60 procent svarede, at det ikke var muligt at løse opgaverne tilfredsstillende, enten på grund af statens rammer og opgavetypen, kommunernes håndtering eller knirkende samarbejde i det enkelte vandråd.
På grundlag af undersøgelsens svar angiver forskerne i rapporten en lang række elementer og forudsætninger, der skal være til stede for, at vandrådenes arbejde bliver en succes.
- Det er vigtigt, at alle aspekter af opgaverne, rammerne og formål er klart beskrevet og kommunikeret til alle vandrådets medlemmer, og at vandrådene har reel indflydelse i rådgivningen, pointerer Morten Graversgaard.
- Det er også vigtigt, at der afsættes tid nok til opgaven, og at sekretariatskommunernes facilitering af arbejdet er udført dygtigt og professionelt, siger han.
Hele listen over anbefalinger og resultaterne fra hver af spørgeskemaernes ni spørgsmål kan læses i DCA-rapporten.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger:
Postdoc Morten Graversgaard
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Email: morten.graversgaard@agro.au.dk
Telefon: 2564 5560
Besvarelsen er udarbejdet som en del af aftalen mellem DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt
Postdoc Morten Graversgaard
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Email: morten.graversgaard@agro.au.dk
Telefon: 2564 5560
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er rammen om samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet. Centret understøttes af en mindre centerenhed, der bl.a. koordinerer universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på fødevare- og jordsbrugsområdet.
Læs mere om DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred11.7.2025 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.
Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.
Flere vil uddanne sig til ingeniør på Aarhus Universitet5.7.2025 16:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.
Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde4.7.2025 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum