I skoleåret 2018/2019 havde 14,2 procent af eleverne i folkeskolen et fravær på mere end 10 procent – svarende til over 75.000 børn. Skolefraværet kan have store konsekvenser på både kort og lang sigt: Børn med højt skolefravær klarer sig ofte dårligere både fagligt og socialt. De er i risiko for at få en dårligere afgangseksamen end deres kammerater og har lavere sandsynlighed for at påbegynde og afslutte en ungdomsuddannelse.

Det fastslår rapporten Skolens tomme stole, som Børns Vilkår og Egmont Fonden udgiver i dag som startskud på et nyt partnerskab, der har til formål at nedbringe bekymrende skolefravær. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.521 elever i 5. og 8. klasse, ny forskning fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, og 11 kvalitative interviews med børn, der har erfaring med højt og længerevarende skolefravær.

”Flere af de børn, vi har mødt og interviewet til rapporten, fortæller om svær ensomhed og om at føle sig uden for fællesskabet. Flere oplever angst og lever isoleret derhjemme, hvor de bruger en stor del af deres tid på YouTube og gaming. Nogle af børnene fortæller, at de kæmper med at finde troen på sig selv. De føler sig usikre i skolen og bekymrer sig om, hvad andre tænker om dem,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Mistrivsel forveksles med fysisk sygdom
Skolefravær udvikler sig ofte gradvist over flere år. Nye tal i rapporten viser, at elever med et fravær på over 10 procent i udskolingen også har haft et højere gennemsnitligt fravær i indskolingen.

”Tusindvis af børn og unge over hele Danmark tilbringer uger, måneder og endda år på børneværelset uden at komme i skole. Det er dybt bekymrende, for konsekvenserne kan være alvorlige for det enkelte barn – både fagligt og socialt. Og det er ikke pjæk – der er mange grunde til omfattende fravær, som børnene fortæller. De grunde har vi voksne et ansvar for at finde. Derfor bør vi som samfund tage bekymrende skolefravær alvorligt og i fællesskab finde løsninger på, hvordan vi får det reduceret,” siger direktør i Egmont Fonden, Henriette Christensen.

Flere af de børn, der har højt skolefravær i udskolingen, vil allerede i de mindste klasser have udvist tegn på mistrivsel, som enten ikke er blevet opdaget, eller som er blevet registreret som sygefravær. Mistrivsel kan nemlig komme til udtryk gennem fysiske symptomer såsom hovedpine eller ondt i maven, som potentielt kan skygge for dybereliggende årsager. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Børns Vilkår har lavet blandt 1.521 børn i 5. og 8. klasse, har 48 procent af eleverne med højt månedligt fravær mindst ét dagligt fysisk symptom på mistrivsel.

”Der er altid noget bag det”
Der er sjældent én primær årsag til, at et barn udvikler bekymrende skolefravær. Men: ”Der er altid noget bag det”, som en 16-årig pige fortæller til Børns Vilkår.

Netop fordi årsagerne er komplekse, bør man ifølge rapporten fokusere på både mængden af fravær, mønstrene i fraværet og barnets generelle adfærd og trivsel, når man skal identificere børn, der er i risiko for at udvikle bekymrende skolefravær. Selv små ændringer i et barns fremmøde - som regelmæssigt at komme for sent i skole eller udeblive fra bestemte fag - kan være et indledende signal om, at et barn har det svært.

Børn bliver ikke altid inddraget
Når skolefraværet først har bidt sig fast, er der ifølge rapporten stor forskel på den hjælp, børnene og deres familier møder.

Nogle familier oplever mange pauser og slip mellem de forskellige indsatser, og en del børn savner, at kammerater eller lærere rækker mere ud. Flere fortæller også, at de ikke bliver spurgt til deres ønsker og ikke deltager i møder med skolen.

Samtidig slår rapporten fast, at der er behov for en større åbenhed om skolefravær. Når en elev er fraværende, er det ikke altid, at klassen bliver orienteret, hvilket kan starte rygter om pjæk og gøre det svært for klassen at støtte op om en elev, der er fraværende og har det svært.

Fakta
Rapporten ’Skolens tomme stole’ er udarbejdet som startskud på et flerårigt partnerskab mellem Børns Vilkår og Egmont Fonden, der har til formål at nedbringe bekymrende skolefravær.

Som led i partnerskabet er også nedsat et netværk, der består af over 20 medlemmer, som repræsenterer de vigtigste aktører på børneområdet; skolerne, civilsamfundet, socialområdet, forældre, børn og unge selv og det politiske niveau, såvel kommunalt som nationalt. Netværket mødtes for første gang i august 2020 og skal undersøge og skabe en fælles forståelse af årsager til skolefravær og konsekvenserne heraf, og - som det vigtigste - foreslå løsninger.