Ny undersøgelse: Reklamer på sociale medier presser børn til at bruge penge for at passe ind
Reklamer fylder næsten halvdelen af de opslag, børn møder, når de debuterer på sociale medier, og trends skifter med lynets hast. Det puster til en forbrugskultur, der efterlader nogle børn uden for fællesskabet. Hvert fjerde barn har således følt sig presset til at købe noget bestemt for at blive accepteret. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en rapport, Børns Vilkår offentliggør i dag.

Drikkedunke, Dubai-chokolade, serum, sneakers, læbemasker og Labubu-bamser. Listen af fristelser online er både lang og specifik.
Rapporten ‘Forbrug i feedet - børn som forbrugere i en digital tid’, som Børns Vilkår offentliggør i dag, viser, at to ud af tre børn finder inspiration til deres forbrug på sociale medier, og at tre ud af fire allerede har købt eller fået noget, de er stødt på i deres feed. Hvert syvende barn har dagligt lyst til at købe ting, de ser på fx Instagram og TikTok.
Rapporten er baseret på spørgeskemasvar fra mere end 3.000 børn i 5. og 8. klasse og interviews med 69 børn på de samme to klassetrin.
Den konstante eksponering for ting, man kan bruge penge på, og lysten til at følge trends, smitter direkte af på børns sociale liv. Hvert fjerde barn i undersøgelsen har en eller flere gange følt sig presset til at købe noget bestemt for at blive accepteret i klassen, og hvert sjette barn har oplevet at føle sig udenfor, fordi de ikke har de samme ting eller lige så mange penge som vennerne.
”Reklamer og jagten på trends skaber snævre normer i børns fællesskaber. Alt for mange føler sig pressede til at bruge penge for at undgå at stå uden for fællesskabet. Vores undersøgelse viser, hvordan børns identitet og sociale liv i høj grad formes af kommercielle interesser, der tjener på deres usikkerhed. Det, mener vi, er en alvorlig udfordring for børn og unges trivsel,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Behov for drastisk regulering
For at undersøge hvor meget kommercielt indhold børn møder online, har Børns Vilkår i forbindelse med rapporten oprettet to fiktive profiler som 13-årige på TikTok, Instagram og YouTube.
En gennemgang af det indhold, profilerne scrollede forbi, viste, at op mod halvdelen af det indhold, børn kan forvente at møde, når de debuterer på sociale medier, har til formål at sælge dem noget. Noget indhold er åbenlyst reklame, mens andet er sværere at gennemskue.
Børn er særligt påvirkelige over for reklamer. Derfor har der i markedsføringsloven også været tradition for særlig beskyttelse af netop den målgruppe.
Ifølge Børns Vilkår er der dog flere forhold, der viser, at den digitale markedsføring er gået for langt og i dag adskiller sig væsentlig fra den markedsføring, man hidtil har forholdt sig til og lovgivet imod.
Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, kalder det kynisk og efterspørger bedre regulering:
"Den markedsføring, der dominerer børns sociale medier, udnytter relationer og tillid og gør det svært for børn at forholde sig kritisk. Det er på tide at sætte foden ned overfor sociale mediers kyniske forretningsmodel, der finder smuthuller og gråzoner i den nuværende lovgivning. Vi skal begrænse den massive digitale markedsføring rettet mod børn, og der skal være klarere regler for, hvilke greb influencere og virksomheder må benytte sig af. Regulering er nødvendig både på EU-plan og herhjemme. Danske politikere har et ansvar for at skubbe på i Bruxelles og samtidig arbejde for strammere lovgivning nationalt,” siger Rasmus Kjeldahl.
Nøgleresultater fra rapporten:
- 64 pct. finder inspiration til køb på sociale medier - især hos influencere og youtubere
- 78 pct. har købt eller fået ting, de er blevet inspireret til at købe/ønske sig på sociale medier
- 53 pct. af pigerne angiver, at det er vigtigt at bruge penge på skønhedsprodukter
- 31 pct. af drengene angiver, at det er vigtigt for dem at bruge penge på gaming
- Hvert syvende barn har flere gange dagligt lyst til at købe ting, de ser på sociale medier
- Hvert fjerde barn i undersøgelsen har en eller flere gange følt sig presset til at købe noget bestemt for at føle sig accepteret i klassen
- Hvert sjette barn har oplevet at føle sig udenfor, fordi vedkommende ikke har de samme ting eller lige så mange penge som vennerne
- Børn, der viser tegn på lav trivsel, får oftere end deres jævnaldrende lyst til at købe ting, de har set online
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkLinks
Om Børns Vilkår
Alle børn og unge har ret til at vokse op i tryghed, trivsel og uden vold og overgreb. Det har Børns Vilkår kæmpet for siden 1977, men der er stadig alt for mange børn og unge, der mistrives eller oplever voldsomme svigt og overgreb, der følger dem langt ind i voksenlivet.
Siden 1987 har vores nu døgnåbne BørneTelefon lyttet til alt det svære, som børn og unge har på hjerte. De samtaler er med til at give os en unik indsigt i børne- og ungdomslivet. En indsigt, vi værner om og har stor respekt for, og som vi bruger som ståsted for vores indsatser.
Vi står altid på børn og unges stemmer, som er fundamentet for vores arbejde. Sammen med vores alliancer og partnere, de mange frivillige, der nat og dag besvarer henvendelser på vores rådgivning, via samarbejdet med fagpersoner og med baggrund i vores folkelige forankring arbejder vi for, at ingen børn og unge i Danmark vokser op med svigt og mistrivsel.
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Over 120.000 børn og voksne bager for BørneTelefonen1.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkårs populære indsamlingsbegivenhed Bag for BørneTelefonen skydes i gang 1. oktober og møder igen i år kæmpe opbakning fra skoler, dagtilbud, virksomheder, foreninger og familier over hele landet.
Stor interesse i Aalborg for at blive frivillig rådgiver på BørneTelefonen og HØRT25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 70 frivillige bosat i Nordjylland har på kort tid meldt sig som rådgivere på BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT. De mange frivillige får base på Børns Vilkårs nye kontor, der officielt åbner i dag, torsdag d. 25. september, midt i Aalborg.
Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Aalborg: Om man er 21 eller 70 år, kan vold fra barndommen stadig gøre ondt20.9.2025 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling ved C.W. Obels Plads i Aalborg.
Hver femte ung, som er anbragt, har været anbragt tre eller flere gange16.9.2025 05:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Jo ældre anbragte børn og unge er, jo flere steder har de været anbragt. Spørger man børn og unge selv, fortæller flere, at de ikke bliver spurgt og lyttet til, inden de bliver anbragt. Flere bliver placeret i omgivelser, der ikke passer til dem, og for flere ender det i genanbringelser i jagten på det rigtige match. Det viser ny undersøgelse fra Børns Vilkår.
Gode råd til forældre: Sådan hjælper du dit barn tilbage i skole efter sommerferien8.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart ringer klokken ind til første lektion i et nyt skoleår. For mange er det et glædeligt gensyn, mens andre kan have svært ved at omstille sig til hverdagen. Det kan være forbundet med tvivl og bekymring at skulle finde sig til rette i et klasserum efter flere ugers adskillelse. Børns Vilkår råder til, hvordan forældre kan hjælpe deres børn godt tilbage i skole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum